Region Nordjylland

Klinisk Biokemi, Læger

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Læge til introduktionsstilling ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, søger 1 læge til introduktionsstilling med mulighed for indblik i et spændende laboratoriespeciale og gode muligheder for forskning. Stillingen er vagtfri, på fuld tid, og ønskes besat pr. 1. september 2024 eller snarest derefter.

I stort set alle patientforløb indgår biokemiske analyser. Klinisk biokemi er et spændende paraklinisk speciale, som varetager blodprøvetagning og -analysering, og som spiller en stor rolle indenfor bl.a.  logistik, udvikling, undervisning og forskning.

Klinisk Biokemisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital har laboratoriefunktion på matriklerne i Aalborg, Syd og Nord, Farsø, Hobro og Thisted. Afdelingen er stor med mange specialfunktioner og med en årlig produktion på 10 mio. analysesvar. Der udføres desuden trombofili- og blødningsudredninger for patienter i Region Nordjylland.

Som læge i introduktionsstilling vil du få primær tilknytning på Aalborg Universitetshospital, Syd. Stillingen er vagtfri. Som yngre læge på afdelingen varetager man dog en vagttjeneste i dagtid, og desuden indebærer de daglige funktioner bl.a. kontakt til rekvirenter fra kliniske afdelinger, håndtering af analyseproblemer, undervisning og patienttilsyn i prøvetagningsambulatorierne. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med afdelingens speciallæger, biokemikere og bioanalytikere.

Afdelingen har en stærk forskningsprofil med satsningsområder indenfor koagulation, neurologiske, kardiovaskulære og endokrinologiske emner, hvor der er betydelig forskningsaktivitet. Endvidere er afdelingen førende mht. forskning inden for mikrovesikler. Under en introduktionsstilling ved afdelingen er der gode muligheder for komme i gang med forskning.

 Du vil opnå        
  • Bred indføring i klinisk biokemiske speciale
  • Erfaring med trombofili- og blødningsudredninger
  • Et godt arbejds- og uddannelsesmiljø
  • Gode muligheder for at påbegynde et forskningsprojekt
Vi søger læger, der har
  • Ret til selvstændigt virke ved ansættelsens påbegyndelse
  • Interesse for klinisk biokemi og forskning
  • Gode evner indenfor kommunikation og samarbejde
  • Overblik, engagement og nysgerrighed
Praktiske oplysninger
Har ovenstående vakt din interesse - og vil du gerne høre mere - så er du velkommen til at kontakte afdelingens konstituerede cheflæge Stine Linding Andersen, stine.a@rn.dk

Ansøgningsfrist: 30. april 2024. 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: i uge 19.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Malene Møller Christoffersen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    8001-15-60-i-02
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    19301
  • Quick-nr.
    461374
  • Indrykningsdato
    26-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Malene Møller Christoffersen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    8001-15-60-i-02
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    19301
  • Quick-nr.
    461374
  • Indrykningsdato
    26-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Læge til introduktionsstilling ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.