Region Syddanmark

Region Syddanmark

Søndre Boulevard 29, 5000 Odense C

Videnskabelig koordinator (50%) og ph.d.-studerende (50%)

En 3-årig stilling på 18,5 timer pr uge som videnskabelig koordinator for Cochrane Bias Methods Group ved Center for Evidensbaseret Medicin på Odense Universitetshospital er ledig til besættelse per 1. april 2016 med mulighed for forlængelse.

Som udgangspunkt er der tale om en halvtidsstilling, men såfremt koordinatoren er kvalificeret kan stillingen kombineres med ansættelse som ph.d.-studerende 18,5 timer om ugen. Det er i denne sammenhæng en forudsætning, at ph.d.-projektet godkendes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. En kombinationsstilling vil involvere et samarbejde med Det Nordiske Cochrane Center, som i givet fald vil medfinansiere.

Kandidater, som søger begge stillinger, vil prioriteres. Stillingen som forskningskoordinator kan alternativt søges alene og kombineres med samtidig ansættelse i en klinisk afdeling eller i administrationen på Odense Universitetshospital.

Cochrane Bias Methods Group [www.bmg.cochrane.org] rådgiver Cochrane samarbejdet [www.cochrane.org] om bias i randomiserede forsøg og systematiske oversigter, bidrager til Cochrane håndbogen [www.handbook.cochrane.org], er ansvarlig for Cochrane samarbejdets værktøj til at vurdere bias i kliniske forsøg samt koordinerer metodisk forskning. Gruppen består af ca. 200 medlemmer, og har tidligere være placeret i Canada, men er pr 1/1 2016 flyttet til Center for Evidensbaseret Medicin i Odense.

Center for Evidensbaseret Medicin er en nyoprettet forsknings- og ressourceenhed for evidensbaseret medicin. Centeret hører under Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital og er fysisk lokaliseret på Videncenteret [www.videncentret.dk] på Odense Universitetshospital.

Stillingen som videnskabelig koordinator indebærer blandt andet koordination af videnskabelige møder, vedligeholdelse af hjemmeside, kommunikation med gruppens medlemmer, projektstyring (inklusive koordination og afrapportering) samt involvering i videnskabelige projekter. Arbejdssproget er engelsk. Stillingen som ph.d.-studerende indebærer et forskningsprojekt om interessekonflikter i klinisk forskning. Den videnskabelige koordinator og ph.d.-studerende vil referere til centerets leder, professor Asbjørn Hróbjartsson, som også vil fungere som hovedvejleder.

Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse, for eksempel i folkesundhedsvidenskab, fysioterapi, klinisk sygepleje, jordemodervidenskab eller lignende. Videnskabelige kvalifikationer samt viden om evidensbaseret praksis vægter positivt. I vurderingen vil der desuden blive lagt vægt på, at du behersker engelsk på akademisk niveau, at du er initiativrig, og at du kan trives både med selvstændigt arbejde og med at indgå i samarbejdsgrupper i en kompleks organisation.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 1. marts 2016 kl. 12.00.

Funktionsbeskrivelse og yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Asbjørn Hróbjartsson (asbjorn.hrobjartsson@rsyd.dk)

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Maja Borg Petersen
  • Adresse
    Søndre Boulevard 29, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2016
  • Regionens jobnr.
    195770
  • Quick-nr.
    242267
  • Indrykningsdato
    20-01-2016
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Søndre Boulevard 29, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Maja Borg Petersen
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2016
  • Regionens jobnr.
    195770
  • Quick-nr.
    242267
  • Indrykningsdato
    20-01-2016
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job