Region Midtjylland

Præhospitalet, AMK-læger

Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N

Præhospitalet, Region Midtjylland, søger ledende overlæge for AMK-vagtcentralen

Har du lyst og mod til at være leder for første led af det akutte patientforløb?
Vores vigtigste opgave er at give borgerne den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt.

AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland har ansvaret for at håndtere opkald fra ca. 450 borgere dagligt og visiterer og disponerer ambulancer, akutlægebiler og –helikopter samt 112-første-hjælpere.

Du vil sammen med den øvrige afdelingsledelse få ansvaret for at udvide AMK- vagtcentralens lægestab i 2016. Der skal videreudvikles en ny funktion, hvor AMK-lægerne skal arbejde med direkte kontakt til borgerne ved 112-opkald, afslutning af patienter, kontakt med hospitalernes lægelige personale ved interhospitale transporter, beredskabsfunktion ved større ulykker og katastrofer sammen med øvrige beredskaber for politi og redning. Der skal etableres et overordnet uddannelsesforløb for de kommende AMK-læger.

Der vil være mulighed for relevant ledelsesuddannelse og at indgå i forskningsaktiviteter indenfor det præhospitale og akutmedicinske område. Præhospitalet indgår som de øvrige hospitaler i et formaliseret samarbejde med Århus Universitet og har en aktiv og dynamisk forskningsafdeling.  Der vil desuden være tilbud om uddannelse i relevante akutmedicinske kurser, bl.a. ALTS, PHTLS, STAR, ISL-SUND og strategisk beredskabsledelse.

Dine opgaver er:
  • At indgå i den samlede afdelingsledelse for AMK-vagtcentralens samlede personale af læger, sundhedsfaglige visitatorer og tekniske kørselsdisponenter.
  • Varetagelse af det ledelsesmæssige og lægefaglige ansvar for AMK-lægerne i AMK-vagtcentralen og beredskabs-AMK.
  • Det daglige operative sundhedsberedskab og koordination i hele regionen samt i relation til eksterne samarbejdspartnere (styrelser, politi, brand mfl.).
  • Kvalitetssikring af opgaveområdet, herunder udarbejdelse af vejledninger og instrukser og beredskabsplaner.
  • Sikring af den faglige kvalitet i AMK-vagtcentralens ydelser over for borgerne under de rammer, som responstid og budget sætter.
  • Undervisning, uddannelse, træning og supervision af AMK-læger og andet personale på AMK-vagtcentralen i samarbejde med de øvrige i ledelsen.
  • Opfølgning på utilsigtede hændelser og klagesager.
  • Planlægning, gennemførelse, evaluering af øvelser.
  • Udvikling og forskning.

Vi søger en erfaren speciallæge med lyst og evne til ledelse, der:
  • Kan rekruttere, inspirere, motivere og fastholde de bedste medarbejdere.
  • Tænker i sammenhænge og helheder.
  • Evner at samarbejde med forskellige kulturer og traditioner indenfor beredskab og det præhospitale område.
  • Har gode analytiske evner, strategisk overblik og kan prioritere indsats.
  • Er dygtig til at skabe holdånd og etablere gode samarbejdsrelationer.
  • Er en god kommunikator og formidler.
  • Forstår og kan videreformidle den komplekse faglige dialog til andre faggrupper og til lægmand.
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner, også i akutte og pressede situationer.
  • Har organisationsforståelse og trives i en politisk styret organisation.
  • Er innovativ og har erfaring med projekter inden for akutområdet.

Herudover ser vi gerne, at du:
  • Har erfaring med personaleledelse og budgetansvar.
  • Har erfaring med og interesse for forskning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du refererer til hospitalsledelsen, dog vedrørende sundhedsberedskabet alene til den lægefaglige direktør i Præhospitalet. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Ansættelse sker i Præhospitalet. Aflønningen fastlægges i henhold til principperne om lokal løndannelse. Du får kontorfaciliteter i Århus i Præhospitalets lokaler på Olof Palmes Allé 34, 8200 Århus N.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder. Ansøgning bør være udfærdiget under hensyntagen til Region Midtjyllands retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger således, at der sammen med ansøgningen indsendes udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Begge dele kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside www.regionmidtjylland.dk under Sundhed – uddannelse – lægelig uddannelse – ansættelse af speciallæger.

Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til Præhospitalet, lægefaglig direktør Per Sabro Nielsen, tlf. 7841 4900 og e-mail: per.sabro@ph.rm.dk samt på Præhospitalets hjemmeside: www.ph.rm.dk
 
Ansøgningsfrist 22. februar 2016

1. samtalerunde den 7.  og 9. marts 2016

Ved indkaldelse til anden samtalerunde må der påregnes BTB-test (bidrag til bedømmelse),
hvor der vil være tilbagemelding i uge 11. 

2. samtalerunde den 4. og 6. april 2016
 
Du kan sende din ansøgning og relevante bilag ved at klikke på knappen "søg job" nedenfor.


Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalet
  • Kontaktperson
    Per Sabro Nielsen
  • Adresse
    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Arbejdsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2016
  • Regionens jobnr.
    4910
  • Quick-nr.
    242402
  • Indrykningsdato
    25-01-2016
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalet
  • Adresse
    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Per Sabro Nielsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Arbejdsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2016
  • Regionens jobnr.
    4910
  • Quick-nr.
    242402
  • Indrykningsdato
    25-01-2016
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Overlæge til Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Overlæge  |  Akutmedicin

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
04-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Overlæge søges til Operation og Intensiv, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Overlæge  |  Anæstesiologi

Opslået
02-04-2025

Ansøgningsfrist
28-04-2025