Region Nordjylland

Neuroenhed Nord: Læger

Nørregade 77, 9700 Brønderslev

Speciallæge til Neuroenhed Nord, Sygehus Vendsyssel


Vil du være med til at tegne fremtidens neurorehabilitering i Nordjylland?
 
Neurorehabiliteringen i Nordjylland er netop blevet samlet i Neuroenhed Nord, Sygehus Vendsyssel. I den forbindelse søger vi en speciallæge i neurologi eller intern medicin, som vil være med til at tegne fremtidens neurorehabilitering i Nordjylland.
 
Arbejdsopgaver
Lægen skal indgå i et team af læger, der skal varetage de lægefaglige opgaver i Neurorehabiliteringsenheden. De kliniske arbejdsopgaver omfatter bl.a. modtagelse af patienter med ledsagende tværfaglig planlægning af indhold og omfang af rehabiliteringsopholdet, stuegang med patientkontakt med deltagelse i behandling af grundsygdom, komorbiditet og følgetilstande, lægesamtaler med patienter og pårørende, deltagelse i tværfaglige konferencer og møder samt deltagelse i udskrivelse og udslusning af patienten
Det forventes desuden at lægen:
  • Indgår aktivt i det interdisciplinære samarbejde.
  • Bidrager til den faglige udvikling i enheden, hvor der bl.a. er et spirende forskningsmiljø.
  • Indgår i samarbejdet med eksterne interessenter inden for de patientforløb som Neuroenhed Nord indgår i.
     
Uddannelse og kvalifikationer
Stillingen ønskes besat af en speciallægekvalificeret læge i neurologi eller andet tilsvarende speciale - gerne med bred erfaring og indblik i medicinsk komorbiditet og rehabilitering.
 
Om Neuroenhed Nord
Neuroenhed Nord er en selvstændig enhed under Sygehus Vendsyssel. Enheden varetager rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade fordelt på hovedfunktionsniveau i Frederikshavn og på regionsfunktionsniveau i Brønderslev. Der er øjeblikket 37 sengepladser på centeret i Brønderslev og 30 sengepladser i Frederikshavn.
Enheden har et tæt samarbejde med neurologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Rehabiliteringsforløbene koordineres og udføres i et tæt interdisciplinært samarbejde med faggrupper som fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker og assistenter, talepædagoger, socialrådgiver og neuropsykolog.
Der er ca. 175 medarbejdere i Neuroenhed Nord.

Tiltrædelse
Snarest muligt
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Markus Brasholt, Leder Neuroenhed Nord
Tlf.: 51 15 70 29
Mail: m.brasholt@rn.dk
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Markus Anker Brasholt Kristensen
  • Adresse
    Nørregade 77, 9700 Brønderslev
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern Medicin & Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2016
  • Regionens jobnr.
    1489
  • Quick-nr.
    242805
  • Indrykningsdato
    02-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Nørregade 77, 9700 Brønderslev
  • Kontaktperson
    Markus Anker Brasholt Kristensen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern Medicin & Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2016
  • Regionens jobnr.
    1489
  • Quick-nr.
    242805
  • Indrykningsdato
    02-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job