Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kochsgade 27, 5000 Odense

Fysioterapeut til Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Odense

Hvis du har lyst til at prøve nye udfordringer inden for et spændende fagområde med behandling af traumatiserede flygtninge og danske veteraner, så har du muligheden nu.

Vi kan tilbyde et vikariat på fuldtid i perioden 1. maj 2016 til 30. april 2017.

 

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) er en selvstændig afdeling i Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark. Vores opgave er tværfaglig specialiseret udredning og behandling af flygtninge og danske veteraner med kompleks PTSD (Post Traumatic Stress Disorder). Du kan læse mere om ATT og vores udredning og behandling på vores hjemmeside www.traumeogtorturoverlevere.dk.

 

Din primære tilknytning bliver til vores udgående team, der består af en fysioterapeut, en socialrådgiver og en familiebehandler. Teamets opgaver løses primært i hjemmet med et særligt fokus på patientens familie samt i et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder egen læge og kommunale aktører med henblik på at stabilisere patientens tilstand.

 

I fysioterapien er der fokus på udredning af patientens kropslige ressourcer og belastninger som følge af komplekse traumer/ PTSD og senfølger efter tortur. I behandlingen arbejdes der blandt andet med psykoedukation, mestringsstrategier til håndtering af de kropslige reaktioner i forbindelse med PTSD, smerter og kropsbevidsthedstræning.

 

Vi søger en fysioterapeut, der har erfaringer, kompetencer og lyst til at arbejde tværfagligt med de komplekse problemstillinger, der er forbundet med følgerne af PTSD. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har:

 

  • Kompetencer i BBAT (Basic Body Awareness Therapy) eller lignende psykiatriske fysioterapeutiske metoder
  • Erfaring med behandling af patienter med psykiatriske diagnoser, smerteproblematikker eller lignende komplekse problemstillinger
  • Lyst til at indgå i et tæt tværfagligt teamsamarbejde og er en positiv ”teamspiller”.

Ud over at være fagligt velfunderet kræver arbejdet med stærkt traumatiserede mennesker, at du er personligt afbalanceret, har gode relationelle kompetencer og er psykisk robust.         

Dine arbejdsopgaver er:

  • Fysioterapeutisk undersøgelse af patienternes ressourcer, inkl. afklaring af fysiske senfølger efter tortur
  • Fysioterapeutisk behandling i patientens eget hjem
  • Samarbejde med egen læge og kommunale aktører, fx i forbindelse med genoptræningsplaner
  • Udfærdigelse af behandlingsplaner, genoptræningsplaner og afslutningsnotater mm i elektronisk patientjournal (Cosmic).

 

Vi tilbyder 55 engagerede og fagligt velfunderede kolleger med forskellige faglige baggrunde. Omgangstonen er uhøjtidelig, og der er plads til socialt fællesskab. Vi ønsker et sundt arbejdsklima, der er præget af god trivsel, høj faglighed og et udviklingsorienteret fokus.

Du vil få mulighed for faglig sparring med afdelingens ni andre fysioterapeuter, herunder fagansvarlig fysioterapeut. Vi tilbyder mono- og tværfaglig supervision og et introduktionsforløb med mentorordning.

 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Danske Fysioterapeuter.

 

Information

Søg jobbet på job.regionsyddanmark.dk under jobnummer 196073. Vi skal have din ansøgning i hænde senest mandag den 7. marts 2016.

Ansættelsessamtaler forventes at blive holdt på ATT, Vestre Engvej 51B, 7100 Vejle fredag den 11. marts 2016.

 

Tiltrædelsesdato 1. maj eller snarest mulig.

 

Det bemærkes, at Region Syddanmark anvender prøvetid.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret behandlingsleder og fysioterapeut Dorte Uhd på tlf. 2463 1514, afdelingschef Ulla Wernberg-Møller på tlf.: 2913 1617 eller fysioterapeut og TR Dorte Storm på tlf.: 9944 4645.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Tinna Lund Jensen
  • Adresse
    Kochsgade 27, 5000 Odense
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2016
  • Regionens jobnr.
    196073
  • Quick-nr.
    253384
  • Indrykningsdato
    17-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    07-03-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    Kochsgade 27, 5000 Odense
  • Kontaktperson
    Tinna Lund Jensen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2016
  • Regionens jobnr.
    196073
  • Quick-nr.
    253384
  • Indrykningsdato
    17-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    07-03-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job