Region Syddanmark

Region Syddanmark

Fredensvej 2B, 6650 Brørup

Afdelingslæge til Lokalpsykiatri Brørup, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Lokalpsykiatri Brørup søger en afdelingslæge med funktion i almendelen af lokalpsykiatriens behandlingsopgaver. Stillingen er til besættelse snarest efter aftale.

Vi søger en kollega, som gerne vil være med til at videreudvikle Lokalpsykiatri Brørup sammen med øvrige læger og personale.

Lokalpsykiatri Brørup har i alt 40 medarbejdere fordelt på faggrupperne læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter og lægesekretærer.

Herudover er der ansat en funktionsleder, som varetager ledelsen af personalet fraset læge-/psykologgruppen som ledes af afdelingsledelsen samt lægesekretærerne, som ledes af sekretariatslederen.

Lokalpsykiatri Brørup varetager udredning og behandling af patienter med almene psykiatriske problemstillinger i samarbejde med specialiserede teams og sengeafsnit beliggende i Esbjerg. Derudover varetager Lokalpsykiatri Brørup den psykiatriske behandling af udviklingshæmmede med samtidig psykiatrisk lidelse for hele afdelingens optageområde. Almendelen er opdelt i et opsøgende psykoseteam og almene teams.

Lokalpsykiatri Brørup dækker optageområdet svarende til Billund og Vejen Kommuner og har med disse kommuner et tæt samarbejde.

Psykiatrisk Afdeling Esbjerg er en velfungerende afdeling med en Psykiatrisk akutmodtagelse og  5 integrerede sengeafsnit i Esbjerg. Der er lokalpsykiatrier i Esbjerg, Brørup og Varde. Lokalpsykiatri Esbjerg huser også Specialteam for Affektive Lidelser, Tidlig interventionsteam for patienter med nydiagnosticeret skizofreni, Team for Selvmordsforebyggelse og Geronto-/Neuropsykiatrisk Team. Specialteamene dækker hele afdelingens optageområde.

Psykiatrisk afdeling Esbjerg har regionsfunktion inden for områderne psykose, affektive lidelser og oligofreni indtil udgangen af 2016. Herefter forventeligt kun for områderne psykose og affektive lidelser.

Vi har årligt ca. 1.800 indlæggelser og samlet ca. 48.000 ambulante besøg. Vi har et optageområde på ca. 250.000 borgere fra Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Billund kommuner.

Psykiatrisk Afdeling Esbjerg er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark og er en af fire hovedfunktioner i regionen.

Vi har i alt 41 lægestillinger, hvoraf 21 er overlæger og 20 er yngre læger.

Afdelingen varetager uddannelse af speciallæger i psykiatri med læger i Istillinger og Ustillinger, læger under uddannelse i neurologi og almen medicin. Derudover har vi læger i basisuddannelse.

 Vi vil sikre din faglige introduktion og videreudvikling inden for området. Har du derfor interesse i at prøve kræfter med at videreudvikle dette faglige område, hører vi gerne fra dig.

Det forventes, at afdelingslægen planlægger, tilsikrer og som rollemodel bidrager til såvel den daglige som den mere formaliserede undervisning af yngre kollegaer og tværfagligt personale. Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring.

Som afdelingslæge får du i høj grad lejlighed til at bidrage til udviklingen i et inspirerende dynamisk fagligt miljø med højt kvalificerede tværfaglige kollegaer.

Løn og ansættelse i forhold til aftalen mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner.

Yderligere information

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Ledende overlæge Agnete Larsen på telefon 9944 6621 eller på  mail Agnete.Larsen@rsyd.dk

Ansøgningsfrist

Torsdag den 12. maj 2016 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 19. maj 2016 eftermiddag.

Søg stillingen på linket herunder.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Kontaktperson
    Lene Lynghede
  • Adresse
    Fredensvej 2B, 6650 Brørup
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    196746
  • Quick-nr.
    266195
  • Indrykningsdato
    02-05-2016
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Adresse
    Fredensvej 2B, 6650 Brørup
  • Kontaktperson
    Lene Lynghede
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    196746
  • Quick-nr.
    266195
  • Indrykningsdato
    02-05-2016
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Afdelingslæge til Lokalpsykiatrien i Sønderborg, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Psykiatrien i Region Syddanmark  |  Sydvang 3b, 6400 Sønderborg
Afdelingslæge  |  Psykiatri

Opslået
03-04-2025

Ansøgningsfrist
04-06-2025