Region Nordjylland

Afsnit for Gigt- og Rygsygdomme

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Afdelingslæge til det reumatologiske speciale i Hjørring

Vi lægger vægt på en bred og solid klinisk uddannelse og med interesse og erfaring inden for de hyppigste reumatologiske sygdomme.

Du skal være fagligt inspirerende, arbejdsom og initiativrig, dygtig til kommunikation samt besidde evne til samarbejde på tværs af faggrupper. Du vil sammen med afdelingens øvrige seks speciallæger deltage i alt forefaldende lægeligt arbejde. Supervision og vejledning af yngre læger er en højt prioriteret funktion. Der lægges vægt på at være serviceminded over for både patienter og afdelingens samarbejdspartnere. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri, men der vil være mulighed for at indgå særlig aftale omkring vagter ved Klinik Medicin.

Det vil være en fordel med interesse og erfaring inden for ultralyd undersøgelse inden for reumatologi og særlig erfaring i udredning og behandling af patienter med reumatisk polymyalgi. Du skal bidrage til at udvikle den kliniske aktivitet herunder uddanne læger, sygeplejersker og studenter. Stillingen ønskes besat af en speciallæge i reumatologi.

Du skal forholde dig til de 7 kompetenceområder og være specielt opmærksom på, at bedømmelsen vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer indenfor alle 7 kompetenceområder. Du bør derfor bedst muligt dokumentere dine kvalifikationer.

Reumatologisk Afdeling varetager alle reumatologiske sygdomme, hvor 70 % af patienterne kommer fra afdelingens naturlige geografiske område på 190.000 borgere. Til ambulatoriet er fast tilknyttet ca. 3.000 patienter med forskellige gigtsygdomme, heraf 360 i biologisk behandling. Danbio benyttes rutinemæssigt til kvalitetssikring af alle ca. 1.500 inflammatoriske patienter i fast behandling. Afdelingen råder over 1 reumatologisk seng og har en ambulant funktion med ca. 14.000 konsultationer pr. år, heraf 1.400 nye patienter. Der er integreret Tværfagligt Rygambulatorium, Gigtskole, Reumakirurgisk fællesambulatorium med hånd- og fodkirurg samt med dermatolog, regional idrætsmedicinsk funktion, ultralydsfunktion med bl.a. 9 nyere ultralydsskannere og rehabilitering både ambulant og under indlæggelse bl.a. med varmtvandsbassin. Etableret dialog med Patientbrugergruppe siden 2011. De fysiske rammer i ambulatoriet er trange, men gode og sengeafdelingen er placeret i den medicinske sengebygning. Senge-afdelingen varetages indtil videre af Klinik Medicin i vagttiden. Reumatologisk Afdeling medvirker i flere multicenter undersøgelser og har også egne forskningsprojekter. I 2015 blev det regionale center for Dansk Reuma Biobank etableret i tilknytning til afdelingen. Der er et meget tæt samarbejde med Center for Klinisk Forskning, som er placeret i nabobygningen.

På afdelingen er der et travlt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med plads til humor og hvor to dage ikke er ens. Alle medarbejdere har mulighed for at udvikle sig fagligt og menneskeligt og medvirke til at gode ideer omsættes til bæredygtige projekter. Der er tradition for et aktivt tværfagligt kursusmiljø og internationalt samarbejde.

Ud over den ledende overlæge består lægestaben af 6 speciallæger (5 overlæger og 1 afdelingslæge), heraf 2 deltids kliniske lektorer. Der er 2 introduktionslæger, og tre hoveduddannelsesforløb. Endvidere er der ofte fokuserede ophold årligt for læger under uddannelse i andre specialer. Der er 2 PhD-studerende ansat på afdelingen. I ambulatoriet arbejder også fem sygeplejersker, en SSA, og ti sekretærer.

Læs mere om sygehuset og Reumatologisk Afdeling på hjemmesiden: www.rhnordjylland.rn.dk

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn og arbejdsforhold i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Yngre Læger. Der er mulighed for individuel lønforhandling.

Sygehuset kan hjælpe til med midlertidig bolig. Smuk natur, gode boliger til rimelig priser. Der er international lufthavn i Aalborg (50 km) og flere færgeruter til Sverige og Norge fra Hirtshals (15 km) og Frederikshavn (30 km). Motorvej til Hjørring.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Marcin Ryszard Kowalski, mark@rn.dk tlf. 97 64 2807.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Marianne Sønderkær
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    2361
  • Quick-nr.
    309209
  • Indrykningsdato
    15-09-2016
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Marianne Sønderkær
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    2361
  • Quick-nr.
    309209
  • Indrykningsdato
    15-09-2016
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job