Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Speciallæge i intern medicin til Bornholms Hospitals

Er du speciallæge i intern medicin med specialet geriatri eller lungemedicin (andre specialer har også interesse), så søger Medicinsk afdeling en overenskomstansat speciallæge til ansættelse pr. 1. april 2017 eller efter aftale.  
 
Bornholms Hospital hører under Region Hovedstaden og er øens eneste hospital. Hospitalet er af De Danske Regioner udnævnt til at være udviklingshospital de følgende år, hvor du vil få mulighed for at sætte dit præg på indsatsområderne, der som omdrejningspunkt i højere grad sætter patienten i fokus. Herudover står vi foran indvielse af et nyt Akutmodtageafsnit i januar 2017 og implementering af Sundhedsplatformen i marts 2017. Medicinsk afdeling modtager et meget bredt og usorteret patientklientel indenfor den interne medicin og rummer adskillige specialer – blandt andet kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, neurologi, nefrologi med dialysefunktion og onkologi.  
 
Medicinsk afdeling på Bornholms Hospital fungerer som en samlet enhed og er normeret til 58 stationære senge fordelt på 3 underafsnit: F0 (hjertepatienter, intern medicinske ptt.), F1 (neurologiske patienter, børn, intern medicinske ptt.) og A2 (lungepatienter, hæmatologiske og kræftpatienter) foruden 3 pladser på Børneafdelingen. Der ca. 4.500 indlæggelser og 50.000 ambulante besøg årligt. 
 
Hospitalet har tilknyttet specialkonsulenter indenfor en lang række specialer og deltager således også i specialiserede behandlingsforløb. 
 
Stor spændvidde i arbejdsopgaverne  
Speciallægen skal udover dagarbejde med stuegang og ambulatorium kunne indgå i fælles vagtdækning for alle specialer med vagt udenfor tjenestestedet. Der indgås i et vagtlag med 6-8 speciallæger, hvorfor der vil være weekendarbejde ca. hver 6. weekend.  
 
Vi tilbyder en stilling med en travl og spændende hverdag, hvor det kliniske arbejde går op i en større enhed sammen med gode, stabile, engagerede og kompetente medarbejdere og kolleger. Vi har en uhøjtidelig omgangstone i et åbent miljø med et tæt dagligt samarbejde, og der er gode muligheder for indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og opgavevaretagelse.  
 
Medicinsk afdeling varetager uddannelse af yngre læger i KBU-, blok- og introstillinger. Udover dette har vi hvert semester lægestuderende på klinikophold. Du skal derfor være indstillet på at have vejlederfunktion samt at undervise løbende i dagligdagen.   
 
Det er en forudsætning for ansættelsen, at ansøgeren vurderes som fagligt kompetent til stillingen i henhold til Region Hovedstadens vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestilling. Det er endvidere en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en ren børneattest.  
 
Ansættelse sker på overenskomstvilkår i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.   
 
Bornholms Hospital kan hjælpe med en bolig i en kortere periode.  
 
Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for de 7 lægeroller, faglig medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademiker og professionalisme.  
 
Ansøgningsfrist:  
Ansøgning sendes via linket her på siden senest fredag den 27. januar 2017, kl. 12:00.  
Der vil snarest herefter blive afholdt ansættelsessamtaler.  
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte ledende overlæge Finn Thomsen Nielsen på tlf.: 38 67 18 78 eller mail: finnthomsen.nielsen@regionh.dk   
 
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse via mail til: bornholmshospital@regionh.dk.  
 
Se nærmere om Bornholms Hospital på: www.bornholmshospital.dk  
 
Bornholm er en naturskøn ø med et rigt kulturliv, en fantastisk historie og en mangfoldighed af kunsthåndværkere som sammen med den vidunderlige natur og de gode badestrande gør den til et attraktivt feriemål. Bornholm byder på gode muligheder for et aktivt fritidsliv som f.eks. sejlads, fiskeri, golf og vandreture.   
 
Hvis du ikke allerede bor på Bornholm, kan du få gode råd ved at følge linket og læse ”Flyt til Bornholm” http://flyttilbornholm.dk/hvorfor/tilflytterkonsulenten.aspx   
 
Læs mere om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholminfo.dk   
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Finn Thomsen Nielsen
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    203191
  • Quick-nr.
    312628
  • Indrykningsdato
    09-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Finn Thomsen Nielsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    203191
  • Quick-nr.
    312628
  • Indrykningsdato
    09-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge til Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Overlæge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Kirurgi & Akutmedicin

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
02-05-2025