Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Arbejdsmiljøkonsulent til rådgivningsopgaver

Vi søger en dygtig kollega, der selvstændigt og effektivt kan varetage opgaver inden for arbejdsmiljørådgivning. Du vil få mulighed for at arbejde bredt med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø for mange forskellige faggrupper, ligesom du vil komme til at arbejde både konkret og strategisk.
 
Om jobbet  
Du skal varetage opgaver inden for arbejdsmiljø heriblandt især rådgivningsopgaver. Vi har brug for en kollega, der har indgående kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og det fysiske og psykiske arbejdsmiljøarbejde.   
 
Opgaverne er mangeartede, og du skal være med til at forme stillingen selv. Vi servicerer alle faggrupper lige fra håndværkere til akademikere, og du vil derfor få en stor variation i rådgivningsopgaven.   
 
Du vil blandt andet skulle rådgive om: 
  • ergonomi f.eks. arbejdsstillinger og tunge løft  
  • sikkerhed heriblandt værnemidler  
  • indeklima  
  • psykisk arbejdsmiljø f.eks. kommunikation og samarbejde  
  • APV og handleplaner  
  • forebyggelse af arbejdsskader  
  • jura og efterkommelse af påbud  
Du vil herudover skulle varetage den mere strategiske del af arbejdsmiljøarbejdet. Eksempelvis vil du skulle udarbejde vores årlige afrapportering på arbejdsmiljøområdet, lave oplæg til den årlige strategiske drøftelse i MED-udvalget og efterfølgende tilrettelægge vores supplerende arbejdsmiljøuddannelse.
 
Samtidig vil du skulle understøtte arbejdet med vores trivselsundersøgelse/APV, TrivselOP, der afholdes i 2017. Du bliver også tovholder for vores tværgående arbejdsmiljønetværksgruppe, hvor du fungerer som sekretariat.
 
Herudover vil du i samarbejde med en kollega og vores elev have det overordnede ansvar for de mere praktiske opgaver, såsom planlægning af ergonomibesøg, vaccinationer, skærmbriller, hjerte/lungeredningskurser m.m.   
 
Om dig  
Din faglige baggrund kan være mangeartet. Vi forestiller os dog, at du har en relevant akademisk uddannelse og relevante supplerende kurser/efteruddannelse.
 
Du har minimum nogle års erfaring - og meget gerne mere - fra job(s) med arbejdsmiljøroller. Det kan f.eks. være fra ansættelse hos andre offentlige myndigheder eller i Arbejdstilsynet. Det er vigtigt for os, at du kan arbejde med både konkrete arbejdsmiljøopgaver og med strategisk arbejdsmiljøarbejde. 
 
Som person forestiller vi os, at du har et stort drive og stærke analytiske evner, ligesom du er kvalitetsbevist og en dygtig kommunikator. Herudover er du god til at samarbejde, og du kan fungere med alle niveauer i en stor offentlig organisation.  
 
Vi er en tillidsbaseret arbejdsplads, der arbejder med åbenhed og helhedssyn, og vi har en høj grad af frihed under ansvar i vores arbejde.   
Vi forventer derfor, at du    
  • kommunikerer klart og tydeligt med fokus på brugerens behov og vores fælles retning  
  • kan administrere din arbejdsdag selv   
  • er effektiv og kan håndtere et stort arbejdspres   
  • er struktureret, resultatorienteret og god til at overholde deadlines  
Vi hjælper hinanden i hverdagen, så du skal kunne arbejde sammen med andre og samtidig selvstændigt. Vi kan lide et godt grin, og som person må du derfor meget gerne være positiv og humørfyldt. 
 
Om os  
Centerfælles HR er en del af sekretariatet i Center for HR, der leverer HR-ydelser til hele Region Hovedstaden. Center for HR beskæftiger ca. 400 medarbejdere, så du bliver del af en af Danmarks største HR-arbejdspladser. Du får 13 kolleger i Centerfælles HR. 
 
I Centerfælles HR arbejder vi med alle opgaver inden for rekruttering, lønforhandling, personaleadministration, håndtering af personalesager, arbejdsmiljø og implementering af vores nye medarbejderpolitik.
 
Vores kunder er koncerncentrene og sekretariatet med ca. 2500 medarbejdere fra 1. januar 2017. Fra årsskiftet betjener vi et nyt center, som primært arbejder med ejendomsdrift, og i den anledning skal vi have justeret vores arbejdsmiljøindsats. Du får dermed rig mulighed for at påvirke, hvordan vores indsats skal se ud.
 
Øvrige oplysninger  
Der er tale om en fuldtidsstilling i en sektion med godt arbejdsmiljø og højt humør. Du vil selv have stor indflydelse på din daglige arbejdstilrettelæggelse. 
 
Vi har lokaler på Gentofte Hospital, men indimellem vil du også skulle ud på koncerncentrenes øvrige lokationer. Koncerncentrene sidder primært i Hillerød, Herlev, Gentofte og på Østerbro, men vi har kolleger på stort set alle regionens lokationer. 
  
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til sektionschef Lisbet Hjort på tlf. 20 57 83 17 eller lisbet.hjort@regionh.dk eller HR-konsulent Charlotte Morell på tlf. 38 66 99 59 eller charlotte.morell@regionh.dk.   
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med relevant organisation.    
 
Vi ser gerne, at du starter hos os snarest muligt. 
 
Ansøgningsprocedure 
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og uddannelsesbevis i vores elektroniske rekrutteringssystem. Ansøgningsfristen er den 9. januar kl. 10. 
 
Vi forventer at holde samtaler den 12. januar og 16. januar.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Kontaktperson
    Charlotte Morell
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    203103
  • Quick-nr.
    312652
  • Indrykningsdato
    12-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    09-01-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Charlotte Morell
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    203103
  • Quick-nr.
    312652
  • Indrykningsdato
    12-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    09-01-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job