Region Syddanmark

Region Syddanmark

Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart

Sygeplejerske til Retspsykiatrisk Afsnit P4, Middelfart

Har du lyst til at prøve kræfter med et spændende speciale sammen med fantastiske kollegaer?  
Hos os får du faglige og personlige udfordringer, hvor arbejdsmiljøet vægtes højt.  
God kommunikation, gode relationer og arbejdsglæde skaber gode resultater for den enkelte og for virksomheden.  
Du får en udfordrende arbejdsdag i et tempofyldt afsnit. Vi arbejder i faste teams og hvert team varetager al pleje og behandling af typisk 2-3 patienter.  
 
Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang, hvor rammer, struktur og tydelighed er vigtige elementer. Vi arbejder målrettet for, at alle patienter oplever glæde ved fysisk aktivitet både individuelt og i grupper.  
Vi begyndte at implementere safewards i december 2015 og fortsætter ind i 2017. Hvert team har en til to interventioner og alle har fokus på at få interventionerne italesat. Dvs. fortælle om hverdagseksemplerne i dagligdagen i P4.  
 
Vi tilbyder en fast stilling på 32-37 timer/uge i blandede vagter fra den 1. august 2017 eller snarest derefter.  
 
Der er weekend arbejde hver 2. weekend.  
 
Det vil være en fordel, at du har specialuddannelsen i psykiatri, men det er bestemt ikke et krav.  
Derudover ser vi positivt på, at du har psykiatrisk erfaring. Det afgørende er dog, at du med din personlighed matcher vores kollegaskare.  
Vi bliver ikke bliver skræmt af, at du evt. er nyuddannet.  
Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og reagere i akutte situationer, både i forhold til patienter og pårørende men også i forhold til dine kolleger.  
 
Vi forventer, at du  
  • er villig til at lære  
  • er engageret  
  • er i stand til at bruge din faglighed i stadig udvikling      

Vi forventer også, at du formår at skabe relationer til svært psykisk syge og arbejde med disses problemer over tid.  

 
Al begyndelse er krævende og vi støtter dig derfor med tilbud om:  
  • Personaleintroduktion ved Afdelingsledelsen og 14 dages introduktionsperiode for nyansatte i afsnit P4  
  • Supervision  
  • Daglig refleksion  
  • Relevante kursustilbud  
  • Grundkursus i konflikthåndtering og efterfølgende vedligeholdelsesundervisning en gang om året  
  • Hjertestopundervisning  
  • 2 temadage sammen med dine kolleger om året  
 
Retspsykiatrisk Afsnit P4 har kapacitet til 14 patienter fordelt i både åben og lukket regi. Alle patienter har enestue. Overordnet er behandlingen i P4 ”holistisk” med en psykodynamisk og kognitiv terapeutisk reference og miljøterapeutiske principper.  
Vores patienter kan have alle psykiatriske diagnoser og en stor procentdel har misbrug. Ca. 2/3 af vores patienter har behandlings- eller anbringelsesdomme. Den sidste tredjedel er varetægtsfængslede og typisk indlagt til mentalobservation.  
 
Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den almenpsykiatriske opgave i Vestfynsområdet med et befolkningsgrundlag på ca. 107.000 indbyggere. Vi fuldførte i sommeren 2014 en stor forandringsproces, idet Retspsykiatrien i Region Syddanmark blev samlet i Middelfart. Vi fik føjet 8.500 kvm. til vores afdeling og blev udvidet til 70 retspsykiatriske døgnpladser. Derudover varetages fortsat den retspsykiatriske distriktspsykiatri for hele regionen.  
Der er gode parkeringsforhold og adgangsforhold med både tog og bil.  
 
Hvis du vil vide mere om afsnittet, så kontakt afdelingssygeplejerske Lotte Fruergaard Dandanell på Lotte.Dandanell@rsyd.dk eller stedfortræder Susanne Kok på Susanne.Kok@rsyd.dk  
 
Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg, hvis beløb afhænger af din anciennitet. Ved spørgsmål kontaktes TR Pernille Møller Rasmussen på Pernille.Moller.Rasmussen@rsyd.dk eller på telefon 2360 5910.  
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.  
 
Vi skal have din ansøgning senest den 3. april 2017.  
 
Ansættelsessamtaler afholdes den 11. april 2017.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Kontaktperson
    Christina Riis
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    199703
  • Quick-nr.
    316058
  • Indrykningsdato
    03-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Christina Riis
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    199703
  • Quick-nr.
    316058
  • Indrykningsdato
    03-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Udviklingssygeplejeske Sct Maria Hospice

Sct. Maria Hospice  |  Karl Bjarnhofs Vej 2, 7120 Vejle Øst
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
27-05-2025