Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Sygeplejersker til Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus
Alt det bedste fra sygeplejen på et afsnit
Vi sætter patienten først
Som sygeplejerske på medicinsk sengeafsnit får du mulighed for at opnå kompetencer inden for flere af sygeplejens genstandsområder, samt bruge dine allerede opnåede kompetencer i en hverdag præget af stor variation i opgaveløsningen. Vores sengeafsnit består af flere teams, hvor opgaverne er meget varierende.
Medicinsk sengeafsnit har 38 stationære senge og en ambulant funktion. Det hele beliggende på anden etage på Vejle Sygehus
Sengeafsnittet varetager plejen og behandlingen af vores indlagte patienter. Din opgave er her, at yde den bedste og mest kvalificerede sygepleje til patienter og pårørende inden for specialerne, lungemedicin, gastromedicin samt intern medicin. Vores indlagte patienter er præget af stor co morbiditet og har et stort plejebehov. Du får her mulighed for, at bruge den brede palet af sygeplejerskens kompetencer og for at koordinere de forskellige indsatser.
Et andet stort område er kræft området. Her får du mulighed for at yde den understøttende pleje og behandling, som patienter og pårørende har behov for under udredning, diagnostik samt i den terminale fase. Vi har 5 senge, i et afsnit for lindrende pleje og behandling, der er dedikeret til patienter med behov for palliation, både i forhold til den tidlige palliative indsats samt ved livets afslutning.
I vores diagnostiske center og dagsafsnit får du mulighed for, at arbejde med korttidssygeplejen, accelererede patient forløb og den instrumentelle sygepleje. Du kan være med til at anlægge pleuradræn, acitesdræn, give forskellige biologiske behandlinger samt oplæres i selvstændige sygeplejekonsultationer og med hertil hørende opgaver.
Vi har meget fokus på at planlægge de bedste forløb for vores patienter og pårørende, og er derfor meget opmærksomme på patient og pårørendes inddragelse i beslutningerne.
Har du evnerne og lysten til at være med et sted hvor mange dele af sygeplejen er repræsenteret, ser vi meget gerne en ansøgning fra dig.
Vi søger sygeplejersker, der er fleksible i deres opgave løsninger, der kan se mulighederne frem for begrænsningerne, har gode kommunikative evner og som kan lide variation i dagligdagen.
Lige nu har vi brug for sygeplejersker til både fast stilling og barsles vikariat. Timeantal maximal 32 timer om ugen. Vi arbejder i to hold skift, enten dag/aften eller dag/nat. Vi arbejder hver 3. weekend hvor den ene af dagene er 12 timers vagt.
Send gerne en motiveret ansøgning, hvor du fortælle os, hvad du har at tilbyde vores patienter.
Du er meget velkommen til at besøge os og høre nærmere om vores alsidige og spændende afsnit.
Kontakt afdelingssygeplejerske Lone Oehlenschlaeger telefonnr. 7940 6425 eller pr. mail
Lone.Oehlenschlaeger@rsyd.dk eller souschef Linda Pedersen telefonnr. 7940 6430 eller pr. mail
linda.kjaerskov.pedersen@rsyd.dk.
Du kan også læse mere om vores spændende
afdeling her og se
funktionsbeskrivelsen her.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning via nedenstående link senest torsdag den 24. august 2017.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 35.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Lone Oehlenschlaeger - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2017 - Regionens jobnr.
200990 - Quick-nr.
321268 - Indrykningsdato
25-07-2017 -
Ansøgningsfrist
24-08-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Lone Oehlenschlaeger - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2017 - Regionens jobnr.
200990 - Quick-nr.
321268 - Indrykningsdato
25-07-2017 -
Ansøgningsfrist
24-08-2017 (udløbet)