Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Medicinstuderende i vikariater til Psykiatrien Region Sjælland
Vil du hjælpe Psykiatrien Region Sjælland med implementering af Sundhedsplatformen?
Den 25. november 2017 går hele Region Sjælland i luften med Sundhedsplatformen. Sundhedsplatformen er en ny digital løsning, der samler alle informationer om patienten i én elektronisk journal. Foruden at være et stort IT-implementeringsprojekt, er Sundhedsplatformen også et stort organisatorisk forandringsprojekt, som implementeres i samarbejde med vores mange samarbejdspartnere.
Psykiatrien kan tilbyde interesserede medicinstuderende en unik læringsmulighed. For interesserede studerende kan jobbet give mulighed for en fortsat tilknytning til Psykiatrien.
Under Go-live er presset på supporten til klinikerne stort, og medicinstuderende kan bidrage til hurtig hjælp i forbindelse med ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. I Hovedstaden er Sundhedsplatformen allerede implementeret og erfaringer viser, at medicinstuderende er en vigtig faktor for at sikre tilstrækkelig klinisk kapacitet, når Sundhedsplatformen skal implementeres.
- Kunne du tænke dig at få et enestående indblik i Sundhedsplatformen og mere viden om klinikernes daglige arbejde i Psykiatrien?
- Synes du, at det kunne være spændende at være med i forandringsprocessen og hjælpe vores dygtige klinikere, når fremtidens system tages i brug?
- Så læs mere om vikariaterne herunder.
Opgaver
Vi har brug for din hjælp til at assistere personalet i det daglige kliniske arbejde og i korrekt brug af Sundhedsplatformen. Opgaverne kan eksempelvis være
- Hjælp til forberedelse af overgangen fra nuværende systemer til SundhedsplatformenSupport til Psykiatriens klinikere ifm. ibrugtagning af SundhedsplatformenKlargøring af ambulante patienters journaler
- Hurtig problemløsning i to uger efter Go Live den 25.11. (hypercare) og fortsat bistand i den efterfølgende periode (tendercare), evt. inden for særlige fokusområder
Opgaverne kan variere undervejs i processen. Du vil få udleveret en detaljeret arbejdsbeskrivelse.
Vi vil naturligvis sørge for, at du bliver klædt på til jobbet og modtager et intensivt læringsforløb om Sundhedsplatformen som en del af dit vikariat, så du er klar til at assistere vores personale.
Profil
For at ansøge skal du
- Have afsluttet 8. semester (2. semester af kandidatuddannelsen) ved et lægefagligt fakultet i Danmark inden for de seneste syv år. Semesterudskrift skal vedlægges
- Gode pædagogiske og kommunikative kompetencer
- Være serviceminded og opsøgende over for vores klinikere
- Være hurtig til at tilegne dig ny viden
Vil du være en del af teamet?
Vi søger 8-10 medicinstuderende til vikariater i Psykiatrien Region Sjælland. Vikariaterne er af tre måneders varighed med start medio november 2017. De studerende tilbydes 2-3 vagter ugentligt, og arbejdstiderne kan skifte mellem dag- og aftenvagter.
De studerende vil skulle være til stede på de største lokationer i Psykiatrien. Arbejdssteder vil være enten Roskilde, Slagelse eller Vordingborg men der kan være behov for at yde support på andre af Psykiatriens lokationer i hele Region Sjælland. På nogle af Psykiatriens matrikler tilbyder vi mulighed for overnatning for at reducere transporttid.
Ansættelse er på overenskomst for lægestuderende, der ansættes som vikar i underordnet lægestilling.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Specialkonsulent Anne Rhein-Knudsen, ark@regionsjaelland.dk, 58 53 60 46.
Fakta om Sundhedsplatformen
Den 25. november 2017 går Region Sjælland i luften med Sundhedsplatformen. Sundhedsplatformen er en ny digital løsning, der samler alle informationer om patienten i én elektronisk journal på hospitalerne. Forud for ibrugtagningen i Region Sjælland er systemet implementeret på alle hospitaler i Region Hovedstaden.
Der er tale om Danmarks største sundheds-it-projekt, der moderniserer hospitalernes IT, forenkler arbejdsgange og samler informationer for patienter ét sted. Samtidig medfører Sundhedsplatformen en omfattende omstilling af arbejdsgange og en forandringsproces, der kan give udfordringer for personale og patienter i en periode, men det skal holdes op imod de store forbedringer, Sundhedsplatformen giver på sigt.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er Danmarks nyeste og mest moderne sygehus, der samtidig også er det største af sin art i nyere tid herhjemme. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer inden for arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Anne Rhein-Knudsen - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-01-1970 - Regionens jobnr.
001805 - Quick-nr.
322176 - Indrykningsdato
24-08-2017 -
Ansøgningsfrist
18-09-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Anne Rhein-Knudsen - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-01-1970 - Regionens jobnr.
001805 - Quick-nr.
322176 - Indrykningsdato
24-08-2017 -
Ansøgningsfrist
18-09-2017 (udløbet)