Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Bioanalytiker til Fertilitetsklinikken, Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Skive

En stilling som bioanalytiker ved Hospitalsenhed Midt, Fertilitetsklinikken, Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Skive, er ledig til besættelse pr. 1. december 2017.  
Stillingen er på 30 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Vi søger en uddannet bioanalytiker med erfaring indenfor In Vitro Fertilisering. Det er vigtigt for os, at du er kvalitetsbevidst, serviceminded og kan lide at have patientkontakt. Vi forventer, at du har et godt humør og vil være med til at styrke det gode arbejdsmiljø i afdelingen.
Til gengæld kan vi tilbyde et vildt spændende og meget alsidigt arbejde, på en arbejdsplads hvor det sociale og tværfaglige samarbejde vægtes højt.
Du vil blive en del af et team bestående af læger, sygeplejersker, lægesekretærer, service medarbejdere og 6 andre bioanalytikere. Dagligdagen er præget af en uformel omgangstone, (tvær)fagligt engagement og fokus på patienten.
 
Vi forventer følgende kompetencer:
Faglige kompetencer
  • Minimum 5 års erfaring med In Vitro Fertilisering  
  • Selvstændigt kan udføre følgende arbejdsopgaver: Assistere ved æg udtagning og æg oplægning, sædanalyse og sædpræparation, celledyrkning, mikroinsemination, vitrifikation og warming af gameter  
  • Erfaring med Midt EPJ og Formatex
  • Erfaring med klinisk forskning
Personlige/sociale kompetencer
  • Være i stand til at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Have gode samarbejdsegenskaber
  • Være fleksibel, dynamisk, igangsættende og serviceminded
  • Være udadvendt og have evne til at lytte
  • Have overblik og kan arbejde effektivt i pressede situationer
  • Have udpræget ordenssans og nøjagtighed
  • Være engageret i kvalitetssikring
  • Have evne for og interesse i at vejlede patienter
  • Ønske at deltage i afd. sociale arrangementer
Der kan rekvireres en funktionsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen/centret
Fertilitetsklinikken er en del af Kvindesygdomme og Fødsler, hospitalsenhed Midt.
 
Klinikken dækker, i samarbejde med fertilitetsklinikken i Horsens, det offentlige hospitalsvæsens behov for infertilitetsudredning og behandling i Region Midtjylland.
 
Klinikken tilbyder behandling til patienter fra de øvrige regioner i Danmark.
 
Klinikken har desuden en stor forskningsaktivitet med henblik på udvikling og forbedring af nuværende behandlinger og implementering af nye behandlingsmetoder.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er, i kraft af specialernes kompleksitet og bredde, en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kvindesygdomme og Fødsler.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Betina Boel Povlsen på tlf. 78445711
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest søndag den 19. november 2017
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag den 22. november 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Skive
  • Kontaktperson
    Betina Boel Povlsen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    11499
  • Quick-nr.
    324464
  • Indrykningsdato
    30-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Skive
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Betina Boel Povlsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    11499
  • Quick-nr.
    324464
  • Indrykningsdato
    30-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job