Region Hovedstaden
Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
Forskningsassistent med sundhedsprofessional baggrund og klinisk erfaring søges til Momentum Trial – et forskningsprojekt om fælles beslutningstagning i psykiatrien
Forskningsassistent med sundhedsprofessional
baggrund og klinisk erfaring søges til Momentum Trial – et forskningsprojekt om
fælles beslutningstagning i psykiatrien.
Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,
Psykiatrisk Center Ballerup, søger en forskningsassistent med
sundhedsprofessional baggrund og erfaring med psykiatri og gerne forskning for
foreløbigt 1 år.
Stillingen ønskes besat snarest og senest pr. 1. maj 2018.
Fælles beslutningstagning er på dagsordenen, nationalt og
internationalt. Det gælder også i psykiatrien. Fælles beslutningstagning er en
model for behandlingssamarbejde, hvor mødet mellem patient og behandler er et
møde mellem to eksperter, der udveksler viden for sammen at nå frem til den
rette beslutning om behandlingen og/eller det videre forløb.
Fælles beslutningstagning er helt central i psykiatriens
recovery-orienterede tilgang. Patienten er ikke kun en modtager af behandling,
men en person, hvis viden, ønsker og erfaringer er i centrum for
tilrettelæggelsen af enhver intervention. En inddragelse af patienten er derfor
helt afgørende.
Momentum Trial er et forskningsprojekt, der undersøger effekten
af at patienter bruger et beslutningsstøtteværktøj. Beslutningsstøtteværktøjet
hedder Momentum og er en smartphone app, der er udviklet og pilottestet i
Region Hovedstadens Psykiatri. I en version 2 testes app’en nu i en
randomiseret undersøgelse hos unge mennesker med skizofreni, der er i ambulant
behandling i regionens OPUS-enheder (intensive, ambulante behandlingstilbud til
unge med psykose).
Opgaver
Vi søger en forskningsassistent, der kan understøtte projektets
gennemførelse. Din primære opgave er sammen med projektets ph.d. studerende at
varetage rekruttering, inklusion og dataindsamling før, under og efter
intervention. Data indsamles især via kvantitative spørgeskemaer og
semistrukturerede interviews. Der er også knyttet undervisning, formidling og forberedelse
af de deltagende OPUS-enheder, samt enkelte administrative opgaver, til stillingen.
Derudover forventes det, at du kan hjælpe i andre forskningsprojekter, der
ledes af centrets seniorforsker, herunder ved en mulig supplerende kvalitativ undersøgelse
i tilknytning til Momentum studiet.
Vi forventer, at du
- Har en sundhedsprofessionel baggrund, f.eks. som sygeplejerske, psykolog eller ergoterapeut (dette er et krav, da du skal have adgang til journalsystemet)
- Har klinisk erfaring fra psykiatrien
- Er engageret og selvstændig, har gode kommunikative evner og fungerer godt i en dialog med alle projektets parter – fra patienter over behandlere til forskere.
Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til symptom-
og funktionsvurderinger, at du kender til recovery og brugerdeltagelse og måske
også har erfaring med forskning via dataindsamling og dataindtastning fra lignende
projekter
Vi tilbyder
Projektet er placeret i Kompetencecenter for Rehabilitering
og Recovery på Psykiatrisk Center Ballerup. Kompetencecentret er en spændende arbejdsplads
i et dynamisk miljø med mange forskellige faggrupper, herunder også en del ansatte
der har brugererfaringer fra psykiatrien. Kompetencecentrets centrale fokus er
at fremme recovery-orienteringen i behandlingspsykiatrien gennem bl.a.
forskellige udviklings-, undervisnings- og forskningsprojekter.
Løn- og
ansættelsesvilkår
Du ansættes
efter gældende overenskomst. Stillingen som forskningsassistent er for
foreløbigt 1 år, men der er god mulighed for en forlængelse af stillingen med
et yderligere år.
Løn
efter overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og arbejdstilrettelæggelsen
er fleksibel.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet
reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale
med den enkelte ansøger.
Du kan få flere oplysninger om stillingen og
projektbeskrivelse for Momentum Trial hos:
Seniorforsker Lisa
Korsbek, tlf. 4012 2379, mail: lisa.korsbek.christensen@regionh.dk og ph.d. studerende Tobias Vitger, tlf.
5140 8549, mail: tobias.vitger@regionh.dk.
Ansøgningsfrist d. 8.
marts 2018 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt d. 15.-16. marts.
Relevant dokumentation vedhæftes ansøgningen.
Projektet er muliggjort gennem en forskningsbevilling fra
Trygfonden:
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
Lisa Korsbek - Adresse
Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2018 - Regionens jobnr.
210130 - Quick-nr.
328925 - Indrykningsdato
08-02-2018 -
Ansøgningsfrist
08-03-2018 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Lisa Korsbek - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2018 - Regionens jobnr.
210130 - Quick-nr.
328925 - Indrykningsdato
08-02-2018 -
Ansøgningsfrist
08-03-2018 (udløbet)