Grønlands Sundhedsvæsen

Personaleadministrationen, 1230 Nuuk

Jordemødre søges til fødeafdelingen i Nuuk

 

Fødeafdelingen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk søger engagerede og selvstændige jordemødre.

Vi søger en jordemoder til en fast stilling med ansættelse pr 1. juli 2018, samt en jordemoder til et seksmåneders vikariat i perioden 1. juli til 31.december 2018.

Fødeafdelingen DIH er en lille specialafdeling med ca. 500 fødsler årligt og lav indgrebsfrekvens.

Vi er pt 12 vagtbærende jordemødre, en jordemoder for svangre-barselskvinder og en afdelingsjordemoder. Der vil pr 15. maj 2018 blive åbnet et nyt afsnit for raske præmature børn, med 3 stuer og dermed er der opnormeret på både fødeafdelingen og K3 (svangre-, barsels- og gynækologisk afdeling).

Du kan forvente at have 1-3 døgnvagter om ugen og arbejde hver anden weekend. Der er altid to døgnvagter på kald hjemmefra og vi assisterer hinanden til fødslerne. Vi arbejder pt i to forskellige vagtformer; dagtid eller som døgnvagt med første kald enten kl 7.30-20 eller kl 20-7.30.

Du vil primært have fødegangsvagter, konsultation og undervise i forældreforberedelse.

Pr. 15. maj 2018 vil der dog også være perioder af ac 2-3 dage med dag-, aften- eller nattevagter i det præmature afsnit. Vi søger derfor jordemødre med barselserfaring og gerne indenfor kompliceret barsel, det er dog ikke et krav. Derudover ser vi gerne at du kan lide at undervise da vi tilbyder forældreforberedelse.

Vi forventer du bidrager med spændende emner til personalemøder og konstruktiv faglig sparring i dagligdagen. Du værdsætter kollegiale og sociale kompetencer højt. Du har en god og anderkendende tone som vi værdsætter højt.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med sociale arrangementer som strikkeklub, fællesspisning mm. I introduktionsugen vil du være føl med en kollega.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem  

http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201805235

Ansøgningsfrist: d. 27. maj 2018

Samtaler afholdes d. 29. maj ved fremmøde eller via Skype.

 

KONTAKT

Information om stillingen kan indhentes ved afdelingsjordemoder Aininaq Willesen på aniw@peqqik.gl

Hvis du ønsker at tale med mig, da er telefonnummeret +299 34 40 82 - husk dog tidsforskellen på 4 timer (når kl er 12 i Danmark er kl 8 i Grønland)

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Daniel Rausner på tlf. +299 34 43 81 eller på e-mail: danr@peqqik.gl
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Aininaq Willesen
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Quick-nr.
    342780
  • Indrykningsdato
    08-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    27-05-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Kontaktperson
    Aininaq Willesen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Quick-nr.
    342780
  • Indrykningsdato
    08-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    27-05-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske/jordemoder søges til sommervikariat på Gyn/Obs K3 Dronning Ingrids Hospital, Grønland

Grønlands Sundhedsvæsen
Jordemoder

Opslået
04-02-2025

Ansøgningsfrist
30-04-2025

Jobbet ligger i Grønland

Vi søger en specialeansvarlig jordemoder til en fast stilling i Regionssygehus Qaqortoq.

Grønlands Sundhedsvæsen
Jordemoder & Jordemoder med specialfunktion

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
09-05-2025