Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Ergo- eller fysioterapeut med interesse for arbejdsmiljø søges til HR, Uddannelse og Arbejdsmiljø på Nordsjællands Hospital
Har du lyst
til at prøve kræfter med det ergonomiske arbejdsmiljø på et stort akut Hospital
i Region Hovedstaden, arbejde med at kortlægge og forbedre det ergonomiske
arbejdsmiljø samt medvirke til at skabe forbedringer for patienter, pårørende
og medarbejdere, så kan Nordsjællands Hospital blive din næste arbejdsplads. Vi
søger en ergo- eller fysioterapeut til snarlig tiltrædelse.
Om os
HR,
Uddannelse og Arbejdsmiljø er en enhed i hospitalets Kvalitets- og Udviklingsafdeling.
Vi er en tværfaglig enhed, der arbejder med uddannelse, arbejdsmiljø samt
organisations- og ledelsesudvikling. Enheden har samarbejdsflader med alle afdelinger
på hospitalet, og vi er optaget af, hvordan vi bedst muligt kan understøtte
klinikken, - til gavn for patienterne, de pårørende og hospitalets
medarbejdere. Vi har derudover i enheden
fokus på, hvordan vi bedst muligt kan understøtte udviklingen af en
forbedringskultur på hospitalet samt medvirke til forberedelserne til det nye
Hospital Nordsjælland. Enheden har 14 ansatte med meget forskellige
uddannelsesmæssig baggrund.
Om stillingen
Arbejdsopgaverne
løses sammen med enhedens øvrige medarbejdere og indebærer blandt andet, at du
skal arbejde med det ergonomiske arbejdsmiljø på hospitalet herunder kortlægning
og håndtering af ergonomiske udfordringer. Der vil være opgaver med rådgivning
og koordinering i forbindelse med Arbejdstilsynets påbudssager, og du vil i
disse sager skulle agere som projektleder og ergonomisk fagperson. Du vil også skulle
indgå i forbedringsprojekter på hospitalets afdelinger og afsnit.
Vi kan
tilbyde dig et job i et fagligt og engageret miljø, hvor du får mulighed for at
sætte dit aftryk på dit job, samt på udviklingen af enhedens opgaver og
indsatser.
Vi er en
travl arbejdsplads, og vi har samarbejde med det sundhedsfaglige personale og
ledelserne i klinikken. Det er derfor vigtigt, at du trives med en udadvendt
rolle og kan samarbejde på alle niveauer og kan sikre et helhedsperspektiv,
hvor patientens, de pårørendes og medarbejdernes perspektiv er styrende for din
indsats.
Om dig
Du er ergo
eller fysioterapeut. Du skal som minimum være interesseret i arbejdsmiljø, og
det er selvfølgelig en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende funktion. Det
er en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har kendskab til
arbejdsmiljølovgivningen og erfaring med håndtering af påbudssager fra
Arbejdstilsynet.
Du må
ligeledes meget gerne have arbejdet med eller have kendskab til
forbedringsmodellen.
Du skal være
samarbejds- og resultatorienteret og have fokus på, hvad der skaber værdi for patienterne,
dine kolleger i klinikken samt organisationen.
Du vil bl.a.
skulle arbejde i regionens og Arbejdstilsynets arbejdsmiljø-systemer, så har du
erfaringer med disse eller bare kendskab fra en funktion som f.eks. arbejdsmiljørepræsentant
vil det være en fordel. Men det er ingen forudsætning, så længe du er villig
til at sætte dig ind i disse systemer.
Ansøgningsfrist
Der er
ansøgningsfrist onsdag d. 15. august 2018 kl. 12.00. Der vil blive afholdt to
samtalerunder. Disse forventes afholdt torsdag den 23. august om eftermiddagen
og tirsdag den 28. om formiddagen.
Ansættelsesvilkår
Der er tale
om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig, der vil dog være mulighed for
deltid f.eks. 32 timer ugentlig. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Løn og
ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Har du
spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enhedschef Mikkel
Kreiner-Møller, tlf. 20 10 13 96 eller mail mikkel.kreiner.moeller@regionh.dk. I uge
27, 28 og 29 skal du kontakte konsulent Asger Heldager Pedersen på tlf. 4829
7517 eller mail asger.heldager.pedersen@regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Mikkel Kreiner-Møller - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Ergoterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2018 - Regionens jobnr.
212726 - Quick-nr.
354610 - Indrykningsdato
22-06-2018 -
Ansøgningsfrist
15-08-2018 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Mikkel Kreiner-Møller - Stillingstyper
Ergoterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2018 - Regionens jobnr.
212726 - Quick-nr.
354610 - Indrykningsdato
22-06-2018 -
Ansøgningsfrist
15-08-2018 (udløbet)