Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingslæge til Anæstesi- og Operationsklinikken

Juliane Marie Centret 
 
Ved Rigshospitalet, det anæstesiologiske speciale Juliane Marie Centret, er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse pr. 1. november 2018. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i anæstesiologi, der har erfaring med og interesse for anlæggelse og håndtering af permanente intravenøse adgange og anæstesi til børn, gynækologiske- og obstetriske patienter.  
 
Anæstesi- og Operationsklinikkens funktioner 
Anæstesiklinikken 4013 varetager den anæstesiologiske funktion på områderne gynækologi, obstetrik, børnekirurgi og børnemedicin i Juliane Marie centret. Desuden ydes anæstesiservice til de onkologiske/hæmatologiske afdelinger i Finsen Centret i forbindelse med diagnostik og behandling, der kræver anæstesiologisk service – herunder bl.a. anlæggelse af diverse centrale venekatetre (ca. 1100 pr år). Til klinikken er knyttet et opvågningsafsnit med ca. 9000 indlæggelser årligt. Klinikken driver desuden en børnesmerteenhed (med 2600 smertetilsyn) såvel som servicerer palliationsenheden for børn og unge. Årligt gives der ca. 10.300 anæstesier, fordelt på ca. 4500 børneanæstesier, 3500 anæstesier til gynækologiske indgreb, 1600 anæstesier til obstetriske patienter og ca. 700 anæstesier til onkologisk gynækologi.  
 
Anæstesi- og Operationsklinikkens ledelse 
I Anæstesi- og Operationsklinikkens ledelse indgår klinikchefen og afdelingens to oversygeplejersker.  
 
Undervisning og forskning 
Anæstesi- og Operationsklinikken har undervisningsforpligtigelse for læger i anæstesiologisk speciallægeuddannelse og sygeplejersker under uddannelse i anæstesispecialet. Desuden deltager afdelingen i undervisning af studenter på klinikophold. Klinikken er en meget aktiv uddannelsesklinik med en lang række nationale og internationale undervisningsaktiviteter, som også er en vigtig del af klinikkens opgaver. Nævnes kan EPALS (European Paediatric Advanced Life Support), de nordiske fellowship programmer i børneanæstesiologi, obstetrisk anæstesiologi og smertebehandling og den nordiske specialuddannelse i børneanæstesi for anæstesisygeplejersker. Klinikken arrangerer og deltager i afviklingen af adskillige konferencer indenfor især smerter, børneanæstesiologi og obstetrisk anæstesiologi. 
Afdelingslægen skal sammen med de øvrige speciallæger deltage i den kliniske speciallægeuddannelse af de lægekursister, der på rotationsbasis er tilknyttet afsnittet, samt deltage i den kliniske og teoretiske undervisning af sygeplejersker, der deltager i den 2-årige uddannelse af anæstesisygeplejersker. Det forventes ligeledes, at afdelingslægen deltager i klinikkens øvrige undervisningsaktiviteter.  
Der lægges også vægt på, at afdelingslægen initierer og deltager i forskningsopgaver specielt indenfor afdelingens interesseområder. Erfaring med og interesse i forskning vil være en fordel. Rigshospitalet vil som uddannelses- og forskningshospital lægge vægt på, at ansøgeren ønsker at benytte ansættelsen som led i sin videreuddannelse.  
 
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstaden og Yngre Læger. 
 
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos klinikchef Torsten Lauritsen på tlf.: 3545 8750. 
 
Ansøgningsfrist: Fredag den 24. august 2018 kl. 12.00. 
 
Ansøgning samt kopi af speciallægeautorisation sendes online via nedenstående link. 
 
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger. 
 
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.   
 
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Torsten Lauritsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    213289
  • Quick-nr.
    355994
  • Indrykningsdato
    06-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Torsten Lauritsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    213289
  • Quick-nr.
    355994
  • Indrykningsdato
    06-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job