Region Nordjylland

Sengeafsnit for Særlige Pladser

Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev

Vi søger sygeplejerske til De særlige pladser i Brønderslev til N1, De særlige pladser i Brønderslev

De særlige pladser i psykiatrien i Brønderslev er nu i drift, og da vi oplever stor efterspørgsel på pladserne, har vi brug for yderligere medarbejdere som brænder for det psykiatriske felt og som har lyst til at få indflydelse på behandlingsform og teamsamarbejde. 
 
Hvem er patienterne?
N1, De særlige pladser er et lukket sengeafsnit med 16 pladser til særligt udsatte patienter med sigte på rehabilitering og misbrugsbehandling.
 
Patienterne har svære psykiatriske lidelser og ofte misbrug. Mange af patienterne har tidligere været igennem flere behandlingstilbud både regionalt og kommunalt.
 
Det daglige behandlingsarbejde bliver tilrettelagt med et tværfagligt sigte således, at patienten oplever at få en intensiv og helhedsorienteret behandling. Du bliver en del af et hold bestående af sygeplejersker, socialpædagoger, psykolog, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, fysioterapeuter samt en overlæge og administrativt personale, hvorfor det er vigtigt, at du er indstillet på at samarbejde tværfagligt med andre faggrupper samtidig med, at du har mod og evne til at reflektere over egne kollegaers holdninger og handlinger.
 
Hvem er du?
Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske, og har du erfaring inden for psykiatrien og/eller misbrugsbehandling er det et stort plus. Det er afgørende, at du kan agere i en hverdag med mange opgaver, og du ikke går på kompromis med kvaliteten eller serviceniveauet, selvom det indimellem går meget stærkt.
 
Sammen med andre erfarne medarbejdere, skal du planlægge og udføre intensive patientforløb for patienter, der primært har diagnoser indenfor skizofrenispektret. Behandlingsarbejdet vil foregå indenfor rammen af en recovery forståelse, indeholdende blandt andet kognitiv misbrugsbehandling og anden psykologisk- og adfærdsbehandling.
 
Afsnittet får egen sportshal, og aktiviteter her kommer til at spille en væsentlig rolle. Det falder dig derfor naturligt at være aktiv sammen med patienterne. Du vil få mulighed for at bringe dine egne interesser i spil inden for den faglige ramme.
 
Du er vant til at tage ansvar og trives med stor selvstændighed i arbejdet. Du har en fleksibel og løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaverne, og du er indstillet på samarbejde tværfagligt med andre faggrupper om patientens behandling. Men du er også bevidst om, at du med din faglighed og viden kan agere sparringspartner og vejleder vedrørende kliniske problemstillinger, ligesom du også skal være i stand til at planlægge og udføre psykoedukation til patienter og pårørende.
 
Som person er du psykisk robust og tillidsvækkende. Du er imødekommende over for såvel patienter som kolleger, og ved at et smil kan have afgørende betydning i flere situationer. Du er i øvrigt udstyret med en god portion humor og en positiv tilgang.
 
En unik mulighed
Til gengæld giver vi dig en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på et helt nyt behandlingstilbud indenfor psykiatrien, hvor du helt fra starten vil være en vigtig spiller på det hold, der skal opbygge en ny form for psykiatrisk afsnit.
 
Vi tilbyder dig at blive en del af et fagligt kompetent team, hvor vi tilsammen mestrer en bred vifte af kompetencer inden for det psykiatriske område. Vi garanterer en god sparring med dygtige kolleger i et spændende og alsidigt arbejdsmiljø, hvor du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag.
 
Normering og organisering
Personalenormeringen vil samlet være ca. 40 medarbejdere. Afsnittet er organiseret under Klinik Psykiatri Nord i Brønderslev.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen, og da De Særlige Pladser er et døgnafsnit, skal du forvente skiftende arbejdstider. 
 
Vi forventer at besætte stillingerne pr. 1. april. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst.
 
Det næste skridt
Hvis du finder ovenstående stilling interessant, så send din ansøgning med dokumentation for uddannelse samt CV og anden relevant dokumentation via nedenstående link.
 
Har du lyst til at tale med os inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte leder Eivind Grepperud på tlf. 97644347 / 24 84 02 29 eller e.grepperud@rn.dk  eller klinisk afsnitskoordinator Gitte Gordon på tlf. 61 15 73 52 eller mail: gitte.gordon@rn.dk
 
Ansøgningsfristen er den 11. februar. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fra uge 7.  
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, og du kan læse hele lovgrundlaget for de særlige pladser her ligesom du også er velkommen til at besøge vores hjemmeside
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Eivind Grepperud
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    5436
  • Quick-nr.
    362565
  • Indrykningsdato
    28-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    11-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Kontaktperson
    Eivind Grepperud
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    5436
  • Quick-nr.
    362565
  • Indrykningsdato
    28-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    11-02-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Akutmodtagelsen, Aalborg Universitetshospital, Thisted

Aalborg Universitetshospital  |  Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Sygeplejerske

Opslået
15-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejersker søges til Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit 107 på Regionshospital Nordjylland

Regionshospital Nordjylland  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
27-04-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til fast stilling til operations- og ambulatorieafsnit for Gynækologi og Obstetrik på afdeling for Kvindesygdomme, Regionshospital Nordjylland Hjørring

Regionshospital Nordjylland  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
07-04-2025

Ansøgningsfrist
30-04-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Sengeafsnit S6, Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd - Aalborg Universitetshospital

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
30-04-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Ambulatoriet for Angst og Personlighedspsykiatri søger sygeplejerske med bred erfaring i sygepleje til patienter med psykiatriske lidelser

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
13-05-2025