Region Hovedstaden
Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte
Medicinstuderende til forskningsprojekt
Er du
interesseret i diabetes og klinisk forskning?
Vil du være
med til at opstarte en unik kohorte fokuseret på diabetisk neuropati og
komplikationer med mulighed for egen forskning? Så er du måske den
medicinstuderende, vi søger.
Steno
Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger pr. 1. august 2019 eller snarest derefter
en medicinstuderende til ½-1 årig fuldtidsansættelse som klinisk assistent i
et forskningsprojekt, der er forankret i afdelingen for komplikationsforskning.
Ansættelsen vil kunne udgøre et forskningsår ved Københavns Universitet.
SDCC er en
af de førende institutioner inden for diabetesbehandling, sundhedsfremme,
klinisk forskning og uddannelse. Den klinisk forskningsenhed består
af seks forskningsgrupper med hvert sit forskningsområde, og
komplikationsforskningen er en af disse grupper, som nu søger en
medicinstuderende til at hjælpe med at rekruttere og undersøge deltagere i et
unikt projekt om diabetisk neuropati og fodkomplikationer.
Om
forskningsprojektet
Projektet
har til formål at undersøge udbredelsen af diabetisk neuropati hos patienter
med type 1- eller type 2-diabetes på SDCC. Deltagerne vil blive screenet med
nye point of care devices, der ikke tidligere er anvendt til diagnosticering af
nerveskader.
Resultaterne
vil afstedkomme et unik indblik i udbredelsen af neuropati hos
diabetespatienter og vil blive relateret til diabetiske
komplikationer. Projektet er igangsat. Rekruttering af deltagere
påbegyndes 1. juli 2019.
Om
stillingen
Du vil som
medicinstuderende i tæt samarbejde med projektets ph.d.-studerende,
seniorforskere og øvrige medicinstuderende deltage i dataindsamlingen i
projektet. Dine arbejdsopgaver vil inkludere rekruttering af forsøgspersoner og
at udføre en række fysiologiske undersøgelser.
Som
medicinstuderende vil du også have mulighed for at arbejde med dit eget
projekt, der tager udgangspunkt i undersøgelser udført på projektdeltagerne i
ovennævnte screeningsstudie. Du vil, skulle undersøge sammenhængen mellem
diabetisk neuropati og komplikationer til diabetes. Disse data vil resultere i
mindst en videnskabelig artikel, der kan anvendes som afslutning af dit
forskningsår eller som din kandidatopgave.
Vi tilbyder
et tværfagligt og dynamisk miljø bestående af forskere med baggrund i
statistik, medicin og biologi. Du vil under dit forløb samarbejde med
bioanalytikere, fodterapeuter, medicinstuderende og forskere og blive erfaren i
udførsel af kliniske forskningsprojekter.
Kvalifikationer
Du er på
kandidatdelen af medicinstudiet. Du må gerne have tidligere erfaring med
forskning. Derudover er du god til at arbejde selvstændigt, er fleksibel,
løsningsorienteret, kreativ og initiativrig.
Løn og
ansættelsesvilkår
Løn og
ansættelse er i henhold til gældende takst for medicinstuderende. Stillingerne
er som udgangspunkt en fuldtidsansættelse.
Ansøgningsfrist
1. juni 2019
Yderligere
information
Hvis du vil
vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ph.d.-studerende
Hatice Isik Mizrak tlf. 3091 3315. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i
juni måned.
Om Steno
Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et
internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden.
Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse
og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der
har tilknyttet omkring 9.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og
følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Steno Diabetes Center -
Kontaktperson
Ingelise Holstein - Adresse
Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte - Stillingstype
Forsker - Speciale
Administration - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2019 - Regionens jobnr.
216895 - Quick-nr.
366917 - Indrykningsdato
06-05-2019 -
Ansøgningsfrist
01-06-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Steno Diabetes Center - Adresse
Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte -
Kontaktperson
Ingelise Holstein - Stillingstype
Forsker - Speciale
Administration - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2019 - Regionens jobnr.
216895 - Quick-nr.
366917 - Indrykningsdato
06-05-2019 -
Ansøgningsfrist
01-06-2019 (udløbet)