Region Hovedstaden
Edel Sauntes Alle 10, 2100 København Ø
Ph.d-studerende læge til klinisk studie af effekten af ketogen diæt/ ketonestre på alkoholabstinenssymptomer
1 Ph.d. stipendium på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
En stilling som lønnet ph.d.-stipendiat ved Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet til besættelse pr. 1. juni 2019 eller snarest derefter.
Stillingen: Ph.d. stipendium i ” Effekt af ketogen diæt/ ketonestre på alkoholabstinenssymptomer hos patienter med alkoholafhængighedssyndrom”.
Alkoholafhængighedssyndrom er både underdiagnosticeret og underbehandlet, og den eksisterende behandling for alkoholafhængigheds-syndrom har begrænset effekt, da mange patienter, som stopper med at indtage alkohol, vil opleve tilbagefald på trods af behandling.
Hjerneskanningsundersøgelser har påvist, at akut alkoholindtagelse reducerer hjernens glukosemetabolisme. Disse observationer danner grundlag for hypotesen om, at den reducerede glukosemetabolisme skyldes, at hjernen udnytter en alternativ energikilde, nemlig alkoholmetabolitten acetat. Under indtagelse af alkohol øges blodkoncentrationen af ketonstoffet acetat, og det er for nyligt påvist, at alkoholindtag øger hjernens metabolisme af acetat, mens metabolismen af glukose formindskes. Disse forskningsresultater danner grundlag for hypotesen om, at en ketogen diæt kan reducere alkoholabstinens-
symptomer hos patienter med alkoholafhængighed, idet hjernen i en overgangsperiode under alkoholdetoxifikation, hvor plasmaniveauet af acetat falder, vil mangle energiressourcer, hvilket skønnes at kunne medføre alkoholabstinenssymptomer.
Vi ønsker derfor at undersøge effekten af fem dages behandling med ketogen diæt/ ketonestre på alkoholabstinenssymptomer blandt 25 patienter med alkoholafhængighedssyndrom, som henvender sig i Psykiatrisk Modtagelse, Psykiatrisk Center København med henblik på alkoholafrusning og -abstinensbehandling. Studiet foregår i et tæt samarbejde med forskere fra Yale University og National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism i USA.
Studiet vil være et randomiseret, placebokontrolleret, blindet studie af effekten ketogen diæt/ ketonestre på alkoholabstinenssymptomer hos patienter med alkoholafhængighedssyndrom.
Om muligt vil et brain imaging delstudie også blive udført.
Kvalifikationer
Stipendiet kan søges af læger med bestået kandidateksamen. Der søges en kandidat med:
- Interesse for alkoholafhængighedssyndrom, psykiatri og neurovidenskab
- Gode evner til både at kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre
- Gode evner til både at kunne begejstre og engagere patienter og involveret plejepersonale
Ansættelsen
Ansættelsen er 3-årig og sker i henhold til løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionerne Lønnings- og Takstnævn.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor Anders Fink-Jensen, Psykiatrisk Center København (tlf.22755843).
Ansøgningen skal indeholde:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Kandidatbevis
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
Anders Fink-Jensen - Adresse
Edel Sauntes Alle 10, 2100 København Ø - Stillingstype
Forsker - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
218325 - Quick-nr.
367111 - Indrykningsdato
09-05-2019 -
Ansøgningsfrist
26-05-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Edel Sauntes Alle 10, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Anders Fink-Jensen - Stillingstype
Forsker - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
218325 - Quick-nr.
367111 - Indrykningsdato
09-05-2019 -
Ansøgningsfrist
26-05-2019 (udløbet)