Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske til akut Afdeling for Hjertesygdomme, sengeafsnit S103 på Herlev Hospital
Vil du være den nye kollega på vores fantastiske sengeafsnit, hvor vi brænder for at gøre en forskel for vores kardiologiske patienter og pårørende og hvor du har en bred mulighed for at udvikle dig?
Så er det nu du skal sende os en motiveret ansøgning!
Om os:
Vi er et af de førende afsnit inden for forskningsbaseret behandling og pleje af patienter med endocardit i tæt samarbejde med vores læger og egen fysioterapeut. Det er vi stolte over. Men vi kan byde på mere.
S103 modtager akutte patienter med forskellige former for kardiologiske diagnoser. Det er primært patienter med iskæmiske sygdomme som AMI, UAP, hjertesvigt og arytmier.
Vi normeret til 28 patienter, og er et flot renoveret afsnit med god plads og handicapvenlige faciliteter. Vores personalesammensætning består af cirka 35 sygeplejersker lige fra den nyuddannede til den erfarne, tre social- og sundhedsassistenter, vores egen fysioterapeut, en klinisk sygeplejespecialist og klinisk vejleder samt to faste sekretærer. Der er et solidt samarbejde og hjælpsomhed personalet imellem – både mono- og tværfagligt, og der er altid plads til humor – Hver dag!
Vi går højt op i vores kerneværdi:
at patienterne er de vigtigste personer i vores afdeling, og at de ikke er besværlige eller forstyrrende, men grunden til, at vi er her.
Vi ønsker, at afdelingen er kendt for sin høje faglighed samt at være åben og samarbejdsvillig, og du skal være ambassadør herfor ved at vægte faglighed og samarbejde højt - både internt og eksternt.
S103 samarbejder tæt med vores ambulatorium på Herlev H og med Hjertemedicinske afsnit på Gentofte H Sodstnævnte primært når vores patienter både planlagt og subakut har behov for invasiv procedure som fx kontrastundersøgelse af hjertet og pacemakeranlæggelse.
Begge matrikler har veletablerede forskningsenheder. Sygeplejeforskning er et indsatsområde, hvorfor der er ansat en sygeplejerske i et seniorforskerforløb til bl.a. at forestå forskning i klinisk sygepleje samt vejlede og støtte i lokale udviklings – og forskningsprojekter. Lige nu samarbejder vi bla. om et ”modul III” i forlængelse af kardiologisk uddannelse for den erfarne kardiologiske sygeplejerske.
Afdelingen er et stort uddannelsessted for både sygeplejestuderende, ssa-elever, reddere og paramedicinere.
Vi tilbyder:
- En afdeling der fokuserer på at skabe en attraktiv arbejdsplads ved kontinuerligt at arbejde med faglighed, forskning og udvikling.
- Et struktureret introduktionsprogram med udgangspunkt i onboarding i tæt samarbejde med sygeplejespecialisten og afdelingssygeplejersken
- Kontinuerligt tilbud om undervisning ud fra vores årshjul internt i afdelingen
- Kardiologisk efteruddannelse på højt fagligt niveau inden for de første 2 år ca. (modul I & II)
- En afdeling, hvor der er et solidt tværfagligt samarbejde og mange sociale arrangementer
- Indflydelse på egen vagtplan med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.
- Vi tilstræber toholdsskift.
- En åben og dialogbaseret tværfaglig ledelsesform, hvor der er plads til dine ideer
- En afdeling med høj patienttilfredshed og godt arbejdsmiljø
- Ansættelse på enten deltid eller fuld tid.
Vi ønsker:
- Du har interesse for akut sygepleje eller den komplekse længerevarende sygepleje - gerne begge dele
- Du har ikke nødvendigvis specialerelevant erfaring, men interesse for at lære samt udvikle din sygepleje og kompetencer inden for behandling og pleje af den kardiologiske patient.
- Du kan anvende din sygeplejefaglige viden aktivt og medinddrage både patienten og de pårørende.
- Du Kan rumme til tider en meget hektisk hverdag
Hvis du har spørgsmål, eller har lyst til at komme på et uformelt besøg, er du altid meget velkommen til at kontakte: Afdelingssygeplejerske Dorthe Stengaard Bødker, tlf. 38 68 67 36 eller via mail: dorthe.stengaard.boedker@regionh.dk
Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.
Hvis din interesse er vakt så send din ansøgning samt CV via nedenstående link.
Referencer indhentes efter aftale, hvorfor du bedes angive relevante kontaktoplysninger.
Om Afdeling for Hjertesygdomme:
De Hjertemedicinske afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital er fusioneret i foråret 2015. Afdelingen har et samlet optageområde på 1,2 millioner indbyggere, og en stor samlet aktivitet – i 2017 havde vi ca. 12.000 indlæggelser og ca. 60.000 ambulante besøg. Afdelingen ligger på to matrikler, og der er planer om at samle afdelingen på Herlev matriklen, når byggeriet er færdiggjort. Afdelingen har universitetsfunktion samt status som Center of Global Excellence for pleje, behandling og forskning i international særklasse. Her foretages alle former for kardiologiske undersøgelser og behandlinger – herunder invasiv diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom, implantation af pacemakere og ICD enheder, radiofrekvensablation samt elektrofysiologiske undersøgelser. Hertil kommer pleje, kontrol og rehabilitering af patienter med hjertesygdomme.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Theresia Olsen - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
219549 - Quick-nr.
370128 - Indrykningsdato
15-08-2019 -
Ansøgningsfrist
25-08-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Theresia Olsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
219549 - Quick-nr.
370128 - Indrykningsdato
15-08-2019 -
Ansøgningsfrist
25-08-2019 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejersker til Behandling af Nyfødte
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
14-05-2025 -
Erfaren sygeplejerske til Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025