Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Odense, Danmark, 5000 Odense C
Læge søges til fuldt finansieret ph.d.-stilling på Endokrinologisk Afdeling M/Klinik for Molekylær Endokrinologi, OUH Odense Universitetshospital
Endokrinologisk Afdeling M/ Klinik for Molekylær Endokrinologi (KMEB), Odense Universitetshospital, tilbyder en unik mulighed for et fuldt finansieret treårigt klinisk/translationelt forskningsprojekt. Stillingen er ledig til besættelse per 1. januar 2020 eller snarest derefter.
Om forskningsenheden
Endokrinologisk Afdeling M varetager uddannelse og klinisk arbejde indenfor endokrinologi, og rummer desuden flere forskningsgrupper herunder KMEB, hvor der udføres translationel, laboratoriebaseret forskning. Projektet udføres tillige i samarbejde med Steno Diabetes Center Odense, som varetager behandling af og forskning i diabetes.
Til vores forskningsgruppe søges en engageret, fleksibel, selvstændig og målrettet person, som er interesseret i at påtage sig at lede et klinisk/translationelt ph.d.-projekt og være en aktiv del af vores forskningsgruppe.
Om projektet
Formålet med projektet er at belyse virkningerne af et hyppigt anvendt hormonlignende lægemiddel (anti-diabetikum) på knoglerne. Projektprotokollen er godkendt ved SDU. Du vil blive ansat som projektansvarlig, og vil få ansvaret for at gennemføre eksperimenterne.
I forbindelse med ph.d.-projektet vil du blive trænet i at undersøge virkningen af lægemidlet på knoglecellers udvikling og aktivitet i vores laboratorium, samt på knoglernes opbygning og styrke hos patienter med type 2 diabetes i vores kliniske enheder. Desuden vil du blive trænet i at tolke, præsentere og publicere forskningsresultater.
Du vil køre dit projekt parallelt med en anden ph.d.-studerende i forskningsgruppen med mulighed for daglig sparring i brug af metoder, dataanalyse og –fortolkning
Du kan derudover forvente at blive en del af internationalt forskningsmiljø med fokus på molekylær og klinisk forskning indenfor særligt knoglesygdomme og metaboliske sygdomme. Som ph.d.-studerende hos os vil du blive en del af et internationalt forskningsteam omfattende professorer, læger, basalforskere, bioanalytikere m.fl., som vil sikre dig akademisk og praktisk vejledning. Du kan forvente fleksibel, tilgængelig og kvalificeret vejledning under hele forløbet.
Projektet udføres i samarbejde med en forskningsgruppe ved universitetet i Birmingham, England. Vi håber derfor, du vil være interesseret i et kortere eller længere forskningsophold i forbindelse med ph.d.-projektet.
Du skal være uddannet cand.med., være fortrolig med engelsk i tale og skrift samt have dokumenteret forskningserfaring (se krav til ph.d.-ansøgere på sdu.dk, Klinisk Institut). Tidligere erfaring med klinisk eller laboratoriemæssig forskning er en fordel, men ikke et krav til ansøger.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på overenskomstmæssige vilkår i henhold til aftale med Region Syddanmark. Stillingen er på 37 timer pr uge, vagtfri og som udgangspunkt uden planlagt weekendarbejde. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til 3 år.
Yderligere information
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen og projektet, er du velkommen til at kontakte klinisk lektor Morten Frost på telefon 22877448. Du er også velkommen til at kontakte ph.d.-studerende Morten Steen Hansen på telefon 21249531, hvis du ønsker at høre mere om forskningsmiljøet, projektet eller lignende.
Ansøgningsfrist er den 5. september 2019. Det forventes, at der afholdes samtaler onsdag den 11. september 2019.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Lotte Petersen - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Odense, Danmark, 5000 Odense C - Stillingstype
Forsker - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
208331 - Quick-nr.
370624 - Indrykningsdato
12-08-2019 -
Ansøgningsfrist
05-09-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Odense, Danmark, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Lotte Petersen - Stillingstype
Forsker - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
208331 - Quick-nr.
370624 - Indrykningsdato
12-08-2019 -
Ansøgningsfrist
05-09-2019 (udløbet)