Region Midtjylland

Steno Diabetes Center Aarhus

Hedeager 3, 8200 Aarhus N

Afdelingslæge søges til Steno Diabetes Center Aarhus

Afdelingslæge med særlig interesse for diabetisk neuropati og den diabetiske fod søges til Steno Diabetes Center Aarhus

Vil du bidrage til diabetesbehandling i verdensklasse?
Har du særlige kvalifikationer inden for diabetisk neuropati og den diabetiske fod, brænder du for udvikling, og har du lyst og mod på at være en del af teamet omkring denne patientkategori? Så er det dig, vi søger til en stilling som afdelingslæge i Steno Diabetes Center Aarhus. 

Stillingen ønskes besat med en speciallæge indenfor Intern Medicin: Endokrinologi. Forskningsaktivitet er en forudsætning, hvorfor ansøgere med en forskergrad og fortsat forskningsaktivitet foretrækkes.
 
Stillingen som afdelingslæge ved Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA), Aarhus Universitetshospital (AUH) er ledig til besættelse pr. 1. november 2019 eller efter aftale.
Dit primære arbejdssted vil være i SDCA, men en del af din funktionstid vil også inddrage arbejde i Diabetes og Hormonsygdomme, AUH, i henhold til funktionsbeskrivelsen. Læs mere her.
 
Dine opgaver
Du vil indgå i behandlerteamet der varetager standardbehandling af patienter med diabetes og adipositas.
 
Samtidig forventes det, at du bidrager aktivt og positivt ind i de supplerende tiltag, der etableres i SDCA. Med et særligt fokus på opbygningen og udviklingen af vores Center for Den Diabetiske Fod.
 
Der er vagtforpligtelse knyttet til stillingen og speciallægen indgår i bagvagtrullet i Diabetes og Hormonsygdomme, AUH.
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her

Ansøgning
Send din ansøgning senest d. 13. september 2019. Vi afholder samtaler i uge 39, 2019.
Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
 
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Liselotte Fisker på lisefisk@rm.dk eller på 5056 6036.
 
Læs mere  
Hvad er Steno Diabetes Center Aarhus?
I Steno Diabetes Center Aarhus tror vi på, at alle mennesker med diabetes kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne frie valg gennem hele livet.

Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) er etableret pr. 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med det formål at løfte diabetesindsatsen i Region Midtjylland til gavn for alle mennesker med diabetes.

SDCA skal være drivkraften bag nyskabende tiltag og udviklingsprojekter i Region Midtjylland inden for behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde på diabetesområdet.

Visionen er at opbygge et internationalt anerkendt videns- og kompetencecenter, som skaber nye indsigter, udvikler diabetesbehandling i verdensklasse samt bidrager til mere sammenhæng og samarbejde i diabetesindsatsen i Region Midtjylland.

For at det kan lykkes, skal SDCA være omdrejningspunkt for samarbejde med alle relevante parter inden for diabetesområdet på tværs af hospitaler og sektorer.

SDCA er placeret fysisk ved Aarhus Universitetshospital og varetager her den ambulante diabetesbehandling af både børn og voksne. SDCA har organisatoriske referencer til såvel en bestyrelse som til Aarhus Universitetshospital.

Læs mere om Steno Diabetes Center Aarhus her (hjemmeside under opbygning) og følg med på LinkedIn og Twitter.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Liselotte Fisker
  • Adresse
    Hedeager 3, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    18523
  • Quick-nr.
    371077
  • Indrykningsdato
    28-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    13-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Hedeager 3, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Liselotte Fisker
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    18523
  • Quick-nr.
    371077
  • Indrykningsdato
    28-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    13-09-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi søger en afdelingslæge, der sammen med os ønsker at udvikle Endokrinologi og Intern Medicin i lyset af en ny sundhedsstruktur ved Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Afdelingslæge  |  Intern medicin: Endokrinologi

Opslået
01-04-2025

Ansøgningsfrist
27-04-2025