Region Hovedstaden
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Vil du være en del af fremtidens lægehold på Hjertemedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital?
Vi søger en ny kollega, som kan være med til at udvikle Hjertemedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.
Hjertemedicinsk Afdeling er i dag en del af Medicinsk Enhed, der varetager kardiologien på både Amager og Hvidovre hospital. I begyndelsen af 2020 etableres en selvstændig Hjertemedicinsk Afdeling, og der bygges nye fysiske rammer i Hvidovre. Hjerteafdelingen på Hvidovre Hospital har aktuelt 31 sengepladser og et stort hjerteambulatorium med en række ambulante funktioner inklusiv hjertesvigtsklinik. På Amager findes 27 sengepladser og hjerteambulatorium med daglig ekkofunktion og hjertesvigtsklinik.
Hjertemedicinsk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital dækker et optagerområde på i alt 400.000 indbyggere.
Om stillingen
Med henblik på sikring af udredningsretten har vi brug for dygtig og engageret speciallæge i kardiologi til at videreudvikle og varetage effektive ambulante udredningsforløb for kardiologiske patienter på begge matrikler. Vi tilbyder høj faglighed og et dynamisk tværfagligt miljø. Derudover forventes speciallægen at deltage i undervisning og øvrige opgaver for speciallæger i afdelingen.
Udredning af hjerteklapsygdom:
Der udføres daglig transthorakal og transesofageal ekkokardiografi. Vi lægger vægt på grundig uddannelse i ekkokardiografi, gerne ESC certificeret
Der er i afdelingen ansat 3 teknikere på Hvidovre Hospital, hvoraf en udfører TTE på sengeafdelingen, samt 2 teknikere på Amager Hospital, der udfører TTE på fortrinsvis indlagte patienter.
Der er dagligt 3 TTE-spor i ambulatoriet på Hvidovre og 2 daglige TTE-spor på Amager. Endvidere stress og kontrast ekkokardiografi. Vi ønsker en udvidelse af området, specielt i ambulant funktion.
Et tættere hjerteklapsamarbejde med Rigshospitalet er under opbygning, ligesom en nyopstartet dyspnø klinik.
Hjertesvigt:
På hjertesvigts området arbejdes der tværfagligt på begge matrikler med medicinsk optimering, udredning af genese samt device behov. Til dette område er der knyttet ekkokardiografi funktion.
Arytmi og antikoagulation:
Et omfattende udredningsarbejde udføres fra Arytmiambulatoriet med Holter og eventdiagnostik for både Amager- og Hvidovre Hospitaler. Der påtænkes opstart af loop-recorder implantation.
Der findes AK klinik og klinik for hjerteflimmer – sygeplejedrevet, inkluderende forebyggelse.
Non invasiv billeddiagnostik:
Der udføres hjerte-CT i 3 ugentlige spor med plan om sub-akut hjerte CT. I den nye FAM vil der blive installeret CT scanner med mulighed for sub akut hjerte CT.
Vi udfører hjerte MR og har som de eneste i Danmark en 7- Tesla scanner. Herudover har vi forventning om, at PET-CT-området udbygges indenfor det næste år.
Iskæmisk hjertesygdom:
Udredningsambulatorier samt behandling og hjerterehabilitering inklusive lipidbehandling. Der er et udbygget samarbejde med kommunal rehabilitering og forebyggelse.
Forskning
Vi har et forskningsteam som kontinuerligt tilbyder yngre læger involvering og forskningsuddannelse. Ansøgere kan om muligt få delvis forskningsfri.
Der foregår en omfattende forskningsaktivitet indenfor avanceret billeddiagnostik og arytmi med projekter i samarbejde med inden- og udenlandske hjertecentre. Der er desuden etableret sygeplejeforskning i arytmi og palliation.
Der tilknyttet ph.d.-studerende til vor afdeling.
Afdelingen har netop fået bevilget midler til oprettelse af et professorat.
Vagtforhold, løn og ansættelse:
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Deltagelse i bagvagt med efterfølgende rådighed udenfor tjenestested efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig med en motiveret ansøgning bygget op om de 7 lægeroller.
Din ansøgning må være os i hænde senest 24.10.19 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt den 28.10.19
Er der spørgsmål eller ønske om uddybning af ovenstående kontakt da venligst specialeansvarlig overlæge, ph.D., MHM Anette Sjøl, tlf. 22 84 46 10 – eller ledende overlæge Dr.med. Steen Andersen tlf. 21 60 99 43.
Fakta
- Arbejdssted
Amager Hospital -
Kontaktperson
Mia Rasmussen - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2020 - Regionens jobnr.
220691 - Quick-nr.
382824 - Indrykningsdato
09-10-2019 -
Ansøgningsfrist
24-10-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Amager Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Mia Rasmussen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2020 - Regionens jobnr.
220691 - Quick-nr.
382824 - Indrykningsdato
09-10-2019 -
Ansøgningsfrist
24-10-2019 (udløbet)