Region Hovedstaden
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
En overlæge søges snarest muligt til Rigshospitalets Øjenklinik
Der søges en speciallæge i oftalmologi med dokumenteret ekspertuddannelse inden for externa- og grå stær kirurgi.
Rigshospitalets Øjenklinik er den eneste offentlige øjenafdeling i Region Hovedstaden og landets største øjenafdeling. Der modtages patienter fra hele Region Hovedstaden samt fra landets øvrige regioner til vores hoved-, regions- og højt specialiserede funktioner. Øjenklinikken er opdelt i faglige teams, der dækker alle oftalmologiens subspecialer.
Rigshospitalets Øjenklinik har aktivitet på Rigshospitalet-Blegdamsvej, Rigshospitalet-Glostrup, Kennedycenteret, Nordsjællands Hospital i Hillerød samt Bornholms Hospital. Hovedsædet er på Rigshospitalet-Glostrup, hvor den akutte øjenvagt for hele regionen er placeret.
Den, der ansættes skal kunne varetage externa- og grå stær kirurgi på ekspertniveau.
Rigshospitalets Øjenklinik vægter faglighed, samarbejde og uddannelse højt. Den, der ansættes vil komme til at arbejde tæt sammen med læger og MVU personale i vores dynamiske teams for externa og grå stær. Der er et godt arbejdsmiljø i øjenklinikken, som er præget af gensidig respekt og godt samarbejde. Den, der ansættes, skal have gode samarbejdsevner, herunder evnen til at etablere og fastholde gode tværfaglige relationer, undgå konflikter og konfliktoptrapning, og bidrage til fastholdelsen af et ligeværdigt, harmonisk og produktivt team med respekt for hinanden. Arbejdsområderne omfatter vejledning og undervisning af yngre læger under uddannelse til øjenlæge samt andre personalegrupper.
Det er afgørende vigtigt for os, at vi skaber sammenhængende patientforløb, og tværfaglighed er derfor vigtig, ligesom det er vigtigt, at de enkelte subspecialer ikke lukker sig om sig selv, men hjælper de patienter, der har brug for mere end een faglighed. Det betyder, at den, der ansættes, skal være nysgerrig på klinikkens øvrige fagligheder og se sit eget team som en del af en større sammenhæng med det formål at sikre gode forløb for klinikkens og hospitalets patienter. Fastholdelse af snævre, og eksklusive faggrænser er ikke ønsket.
Ansøgningen skal indeholde dokumentation svarende til de 7 lægeroller som beskrevet i stillingsbeskrivelsen.
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de vigtigste publikationer. Publikationer vil blive rekvireret, såfremt bedømmelsesudvalget måtte ønske det.
Stillinger i Hoved-Orto-Centeret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Morten Dornonville de la Cour - Adresse
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
220957 - Quick-nr.
383511 - Indrykningsdato
29-10-2019 -
Ansøgningsfrist
15-11-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Morten Dornonville de la Cour - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
220957 - Quick-nr.
383511 - Indrykningsdato
29-10-2019 -
Ansøgningsfrist
15-11-2019 (udløbet)