Region Sjælland
Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Afdelings- eller overlæge til Afsnit for lungesygdomme, Næstved Sygehus
Kunne du tænke dig at blive en del af et stærk fagligt miljø indenfor lungespecialet? Er du den som vil være med til at videreudvikle vores afdeling og skabe gode patientforløb? Så er nedenstående lige noget for dig.
En stilling som afdelings- eller overlæge på Afsnit for lungesygdomme på Næstved Sygehus, er ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale.
Vi søger en speciallæge i intern medicin: lungemedicin med bred klinisk erfaring. Vi forventer at du kan arbejde selvstændigt i hverdagen indenfor det lungemedicinske speciale, er god til at samarbejde, er nysgerrig efter at lære nyt, har lysten til at styrke dine egne kompetencer løbende og medvirke til at skabe udvikling i afdelingen. Hvis bronkoskopifunktion ønskes kan dette imødekommes.
Vi har en afdeling med et engageret personale, godt samarbejde, regionsfunktioner, forskning og mange muligheder.
Om Lungemedicinsk afsnit Næstved
Lungemedicinsk afsnit i Næstved har et sengeafsnit med 24 senge, samt en højt specialiseret undersøgelsesstue, hvor der udføres bronkoskopi, EBUS, EUS, røntgen- og ultralydsvejledt biopsi (pleura, lunge, lever, milt, lymfeknuder, knogle), torakoskopi og ekkokardiografi. Afsnittet opstarter og styrer hjemme-NIV-behandling og planlægger og afholder Lungerehabilitering. Der afholdes daglig konference og ugentlig tværfagligt konference på sengeafsnittet, og to gange ugentlige multidisciplinære lungecancerkonferencer med radiolog, patolog, onkolog og thoraxkirurg. Der er en højtydende infiltratudredende enhed med en velfungerende forløbskoordinatorfunktion.
Afdelingen har et allergi- og lungeambulatorium, hvor der bl.a. foretages spirometri, FeNO-måling, udvidet lungefunktionsundersøgelse, metakolin- og mannitoltests, gangtests, priktest og penicillinprovokationer.
Lungemedicinsk afsnit i Næstved har regionsfunktion i lungekræft, idiopatisk lungefibrose, sarkoidose og pleurasygdomme, og ansvaret for udredning og behandling af allergi og svær astma for den sydlige halvdel af Region Sjælland. Vi arbejder i tæt dialog med alle de øvrige lungemedicinske afdelinger i Region Sjælland, og i særdeleshed med SUH Roskilde, som vi deler Regionsfunktioner med.
Afdelingen er engageret i klinisk forskning (invasiv udredning af mistænkt kræft i lunge og lungehinde, non-farmakologisk behandling af KOL og astma samt eksternt financieret lægemiddelafprøvning) baseret i en Lungemedicinsk forskningsenhed med 1 forskningslektor, 1 post-doc, 6 PhD-studerende, 3 projektsygeplejersker og 1 forskningssekretær.
Vi forventer at
-
du er fagligt velfunderet og sætter kvalitet højt
-
du arbejder for optimale patientforløb
-
du ser dig selv som en udpræget temadeltager på tværs af specialer og faggrupper
-
du mestrer dialogen med patienter, samarbejdspartnere og kolleger
-
du er fleksibel og beslutningsdygtig
-
du har gode kommunikationsevner
Om Medicin 1
Medicin 1, (lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi) lægger vægt på høj faglig ekspertise, initiativ, lyst til tværfagligt samarbejde, uddannelse af kommende kolleger, loyalitet og vilje til at uddelegere ansvar. Endvidere vægtes evnen til socialt at indgå i afdelingens lægeteam meget højt.
Vi forventer, at du mestrer dialogen med brugere, samarbejdspartnere og kolleger.
Vi lægger vægt på, at du har evner samt interesse for at arbejde for Region Sjællands mål og strategier og skabe opmærksomhed i forhold til de nye strategiske interesseområder.
Afdelingen kan tilbyde et ligeværdigt samarbejde med gode muligheder for faglige kontakter, såvel nationalt som internationalt i form af møder og kurser.
Ansøgning
Bedømmelserne vedrørende overlægestillinger er decentraliserede. Region Sjælland anvender en vurdering af de syv kompetencer (medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel) i den faglige bedømmelse.
Du bedes som ansøger, med bedst mulig dokumentation, forholde dig konkret til de syv kompetencer.
Vagtform
På lungemedicinsk afsnit i Næstved indgår man som speciallæge i vagt udenfor tjenestested.
Nærmere omkring vagtform aftales ved ansættelse eller efter aftale med afdelingsledelsen og vagtplanlæggere på afdelingen.
Yderligere oplysninger
Ansættelsen vil ske efter gældende overenskomst for overlæger eller overenskomst for underordnede læger.
Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, så er du velkommen til at kontakte:
Specialeansvarlig overlæge Asbjørn Høegholm, mail: ahoe@regionsjaelland.dk tlf. 93 57 18 11.
Forskningsansvarlige overlæge Uffe Bødtger, mail: ubt@regionsjaelland.dk tlf. 93 57 18 16
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: uge 51
Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus -
Kontaktperson
Asbjørn Høegholm - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved - Stillingstype
Overlæge, Afdelingslæge, Leder - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
007939 - Quick-nr.
384910 - Indrykningsdato
28-11-2019 -
Ansøgningsfrist
15-12-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Asbjørn Høegholm - Stillingstype
Overlæge & Afdelingslæge & Leder - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
007939 - Quick-nr.
384910 - Indrykningsdato
28-11-2019 -
Ansøgningsfrist
15-12-2019 (udløbet)