Region Sjælland
Ringstedgade 61, 13. etage, 4700 Næstved
Vikarer til Operativ Tjeneste
Region Sjællands Akutberedskab søger vikarer til Operativ Tjeneste
Da vi har mange bolde i luften, søger Operativ Tjeneste et antal vikarer, der kan bidrage til undervisning, samt bemanding af vores operative enheder. Du skal være uddannet Paramediciner, samt fungere i aktiv tjeneste, for at komme i betragtning til stillingen. Ansøgere med Advanced Paramedic uddannelse vil blive foretrukket.
Stillingerne er vikarstillinger, og vagtplanen kendes ikke på forhånd. Vikarerne vil i forbindelse med akut sygdom, temadage, uddannelse, orlov, o.l. blive kontaktet, hvorefter det er muligt at byde ind på opgaver og vagter. Der kan blive tale om 8, 12 og 24 timers vagter. Ansættelse og aflønning sker jævnfør FOA overenskomstens bestemmelser.
Du bliver en del af et professionelt team
Du bliver vikar i et team bestående af 10 operative Advanced Paramedic, samt 2 Funktionsansvarlige Paramedicinere. Dine primære opgaver bliver at fungere som underviser, akutbilsredder og lægeassistent. I konkrete og aftalte situationer kan du blive inddraget og involveret i udvalgte projekter/opgaver.
Som vikar indgår du i et tværfagligt samarbejde med ledelsen, sundhedsfaglige visitatorer, læger og tekniske disponenter, som sammen skaber den bedste løsning for borgeren. Det er vigtigt du har bred klinisk erfaring fra akutområdet, er en dygtig underviser og formidler, har gode og fleksible samarbejdsevner, samt organisationsforståelse.
Du bliver en del af noget større
Du vil modtage introduktion til jobbet som vikar, samt til Præhospitalt Center, hvor du bliver en del af noget større. Dine øvrige arbejdsopgaver kan omfatte særligt udvalgte opgaver, herunder deltagelse i projekter, øvelsesaktiviteter, samt undervisning af interne og eksterne.
Vi forventer:
-
Minimum uddannet Paramediciner
-
Uddannelse som Advanced Paramedic foretrækkes
-
Har mindst 4 års operativ erfaring som Paramediciner
-
Uddannet underviser, eller har erfaring med undervisning
-
Bekendt med D4, DDKM, UTH, og IT på brugerniveau
-
En stabil kollega med et positivt og motiverende sind
-
Deler ud af egen viden, og tager læring af andres erfaringer
-
Handlekraftig, engageret, professionel og anerkendende
-
I god fysisk form og besidder høj faglig viden
-
Har gode kommunikations- og danskkundskaber
-
Selvkørende med gode og fleksible samarbejdsevner
-
Loyal, ansvarsbevidst og pligtopfyldende
-
Systematisk og struktureret i din tilgang til opgaveløsning
-
Besidder resiliens, empati, og evnen til at bevare ro og overblik
-
Indgående kendskab til det præhospitale setup i Region Sjælland
-
I besiddelse af gyldigt dansk kørekort til minimum kategori B
Vi tilbyder
Masser af disruption, personlige og faglige udfordringer, en stor grad af selvstændighed, et unikt kammeratskab og sammenhold, samt sparring med professionelle kolleger.
Præhospitalt Center har en ledelsesstruktur med medindflydelse og frihed under ansvar. Vi har temadage, afdelingsvise og fælles personalemøder, fælles fredagsmorgenmad, frugtordning, mulighed for psykologbistand, grøn smiley fra Arbejdstilsynet, har vundet Region Sjællands arbejdsmiljøpris i 2014, samt Arbejdsmiljørådets pris i kategorien ny teknologi i 2018.
Med udgangspunkt i ”One Call Does It All”, er vores grundværdier anerkendelse, professionalisme, engagement og handlekraft.
Præhospitalt Center
Du bliver ansat i Operativ Tjeneste, og får reference til Chefen for AMK-vagtcentral og Operativ Tjeneste. Vagtplanen bliver styret af sektionsleder for AMK-vagtcentralen. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige Sektioner i Præhospitalt Center, samt myndigheder og eksterne samarbejdspartnere.
Ansættelsesstedet er Præhospitalt Center, Ringsstedgade 61, 13. etage, 4700 Næstved.
Præhospitalt Center har i alt ca. 120 medarbejdere, og er et virksomhedsområde på linje med hospitaler og psykiatri. Ledelsen af centeret består af Præhospital Direktør, Præhospital Lægelig Chef, Sekretariatschef, Chef for AMK-vagtcentral & Operativ Tjeneste, Befordringschef, samt 2 Sektionsledere.
Den Præhospitale Direktør sidder i Region Sjællands koncernledelse, og centeret har et selvstændigt budget på ca. 677 millioner kroner.
Yderligere information
Stillingen er en vikarstilling uden øvre og nedre loft på antal timer. Løn og vilkår sker efter gældende FOA overenskomst. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer derfor alle der kan se sig selv i stillingen til at søge.
Ansøgere skal kunne dokumentere relevant uddannelse, nuværende ansættelse og erfaring samt fremvise straffe- og børneattest.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Chef for AMK-vagtcentral & Operativ Tjeneste Brian Lindekilde på tlf. 40 222 777 eller via mail brlh@regionsjaelland.dk
På www.regionsjaelland.dk/phc kan du læse mere om Præhospitalt Center.
Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, CV, uddannelsesbevis eller autorisation, samt relevante bilag senest den 13. marts 2020.
Samtaler forventes gennemført i Regionshuset Sorø fredag den 20. marts 2020. Ansættelsesstart 01. April 2020 - eller efter aftale.
Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Præhospitalt Center -
Kontaktperson
Brian Hansen - Adresse
Ringstedgade 61, 13. etage, 4700 Næstved - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2020 - Regionens jobnr.
008754 - Quick-nr.
389169 - Indrykningsdato
26-02-2020 -
Ansøgningsfrist
13-03-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Præhospitalt Center - Adresse
Ringstedgade 61, 13. etage, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Brian Hansen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2020 - Regionens jobnr.
008754 - Quick-nr.
389169 - Indrykningsdato
26-02-2020 -
Ansøgningsfrist
13-03-2020 (udløbet)