Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gl. Kongevej 33, 1610 København V

Afdelingssygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium Valby og Hvidovre – beliggende på Gl. Kongevej

Brænder du for ledelse? Og kan du sætte fokus på kvalitet, faglig udvikling og medarbejdertrivsel? Så se her.

 

Velkommen indenfor hos Psykiatrisk Ambulatorium Valby-Hvidovre

Psykiatrisk Ambulatorium Valby-Hvidovre er en enhed under Psykiatrisk Center Glostrup, og er fysisk beliggende på Gammel Kongevej. Ambulatoriet består af to F-ACT-teams. De to F-ACT-teams behandler patienter med psykisk sygdom af såvel psykotisk som ikke-psykotisk karakter. Hvert team har en teamkoordinator og teammedlemmerne, og er bredt sammensat af sygeplejersker, læger, ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere og sekretærer, som tilsammen tæller knapt 30 medarbejdere.

I september 2019 implementerede vi F-ACT-behandling. F-ACT (Fleksible Assertiv Community Treatment) tilbyder en behandling, der tilpasses den enkelte patient, og som er af varierende intensitet. Det tværfaglige team følger patienten og der tilbydes således både behandling i ambulatoriet og en opsøgende, vedholdende behandling i patientens nærmiljø alt efter patientens behov. Vores målgruppe er patienter, med psykiatriske sygdomme, et lavt funktionsniveau og behov for en tværfaglig behandlingsindsats. Vi arbejder tæt sammen med centrets øvrige ambulante enheder og døgnafsnit samt med kommunerne og primærsektorbehandlere.

 

Dine ansvarsområder og udviklingsopgaver

Du skal i tæt samarbejde med den afsnitsledende overlæge involvere og motivere medarbejderne i den videre implementering af F-ACT-modellen. Vi arbejder nu med at konsolidere teamene og udvikle metoderne i vores daglige arbejde.

Du bliver leder for både erfarne og nyere medarbejdere, som alle bidrager med en høj faglighed og forskellige behandlingstilgange til den enkelte patient. Vi lægger stor vægt på den enkeltes medansvar og medindflydelse for patientforløbene og for et godt arbejdsmiljø. Vi er gode til at supplere og hjælpe hinanden, så opgaverne bliver løst effektivt og med en høj faglig kvalitet.

 

Dig som leder

Du har en anerkendende og lyttende ledelsesstil, og du vil aktivt medvirke til at fastholde ambulatoriet som en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og godt arbejdsmiljø. Derfor er det essentielt, at du har gode samarbejdsevner, og kan vedligeholde og danne netværk internt i organisationen og eksternt med henblik på de bedst mulige forudsætninger for opgaveløsningen. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har ledelseserfaring og gerne en lederuddannelse på diplom- eller masterniveau
  • Er handlekraftig og struktureret
  • Er motiveret for at arbejde med Lean som værktøj til forbedringer af kvaliteten af behandlingen og effektive arbejdsgange 

 

Vi tilbyder

Ledelsesudvikling til dig. Vi sørger løbende for, at du er godt klædt på til at varetage ledelsesopgaven. Som nyansat leder i Region Hovedstadens Psykiatri bliver du tilmeldt introduktion til ledelsesopgaven, hvor du får et forløb tilpasset dig, dine kompetencer og erfaring.

Gode muligheder for faglig sparring. Du vil dagligt kunne sparre med din medleder, den afsnitsledende overlæge, og du vil blive en del af en erfaren afdelingssygeplejegruppe, der sparrer på tværs. Den første tid, vil du få tilknyttet en mentor, så du kommer godt og trygt fra start. I hverdagen får du ligeledes mulighed for at sparre med de erfarne, engagerede og fagligt meget kompetente medarbejdere.

Et spændende speciale. Du vil blive en del af et spændende speciale, hvor der er mulighed for faglig fordybelse og udvikling. Og du vil få mulighed for at deltage i udviklingen og udformningen af den ambulante psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse per 1. maj 2020 eller efter aftale. Ansættelse er efter gældende overenskomst.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Søg via link senest den 25. marts 2020 kl. 12:00. Du bedes uploade CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler d. 31. marts 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Henrik Nørbak-Emig på tlf. 38645979 afdelingssygeplejerske Nina Nielsen tlf. 38645933 eller udviklingschef Kirsten Tofterup tlf. 30587797 og høre nærmere om stillingen.

Dertil kan du læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".

 

Om Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup diagnosticerer og behandler vi patienter med alle typer af psykiske lidelser. Vi har 14 døgnafsnit med i alt 190 senge, 13 ambulatorier og en stor forskningsenhed. Centeret har en række specialiserede døgnafsnit og er en del af Københavns Universitets universitetshospitaler.

Centret er fordelt på fem adresser; Nordstjernevej 41, Brøndbyøstervej 160, Gl. Kongevej 33, H.J. Holstvej og Ishøj Store Torv. Og betjener borgere fra København (Valby), Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Tåstrup kommuner. Til vores specialiserede tilbud modtager også patienter fra resten af Region Hovedstaden

Vi arbejder målrettet med forebyggelse af tvang, recovery, øget bruger- og pårørendeinvolvering og med at skabe gode sektorovergage for vores patienter.

 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Kirsten Tofterup
  • Adresse
    Gl. Kongevej 33, 1610 København V
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    223631
  • Quick-nr.
    389639
  • Indrykningsdato
    11-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Gl. Kongevej 33, 1610 København V
  • Kontaktperson
    Kirsten Tofterup
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    223631
  • Quick-nr.
    389639
  • Indrykningsdato
    11-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske til faglig stærk medarbejdergruppe på åbent psykiatrisk afsnit 2712, Psykiatrisk Center Nordsjælland i Helsingør

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Ledende sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
30-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du vores nye leder til afdelingens nye afsnit for uddannelse, udvikling og forskning?

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerske

Opslået
09-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025