Region Sjælland

Region Sjælland

Farimagsvej 40, 4700 Næstved

Sundhedsfaglig medarbejder og vikar til PsykInfo

Motiverer det dig at være med til at skabe åbenhed og viden om psykisk sygdom og psykiatrien? Ønsker du at bruge din velfunderede psykiatriske faglighed til at rådgive regionens borgere, så de kommer godt videre? Ønsker du at bruge din viden til at øge brugerinddragelse og afstigmatisering?

PsykInfo – Psykiatrisk Enhed for Information, Brugerstyring og Recovery – søger både en sundhedsfaglig medarbejder og en vikar, da en af vores mangeårige medarbejdere går på pension og en anden skal på efteruddannelse.

Dine opgaver:

  • Som rådgiver skal du bruge din mangeårige, brede viden og erfaring fra psykiatrien til at rådgive borgere, der ringer eller møder op i PsykInfos anonyme rådgivning. Du skal lytte og rådgive borgerne, så de med en enkelt rådgivning oplever at komme videre på deres vej. Du skal være indstillet på at arbejde i en ny rolle, hvor du slipper behandlingsarbejdet og faste patientkontakter.

  • Som underviser skal du, sammen med frivillige med brugerbaggrund, bruge din viden og dine formidlingsevner til at udbrede og nuancere viden om psykisk sygdom og mental sundhed på skoler, i boligselskaber, på jobcentre, i socialpsykiatrien og psykiatrien – alle steder, hvor mere viden og inspiration kan gøre en forskel.

  • Som tovholder kan du have ansvar for en del af de praktiske opgaver med at udvikle, gennemføre og evaluere de arrangementer, events og tiltag omkring psykisk sygdom, som PsykInfo afholder indenfor og udenfor psykiatrien i hele regionen.

Du har:

  • Relevant sundhedsfaglig uddannelse fx sygeplejerske
  • Bred faglig viden om psykiske sygdomme og erfaring fra arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien
  • Evne til at reflektere og møde forskellighed med interesse og empati
  • Engagement, ikke mindst i arbejdet med at nedbryde tabu om psykisk sygdom
  • Godt basiskendskab til officepakken, dvs. er som minimum fortrolig med Outlook, Word og Powerpoint

Vi tilbyder:

  • Meningsfyldte arbejdsopgaver, der gør en forskel for andre mennesker
  • Selvstændige og alsidige arbejdsopgaver, der løfter det fælles formål
  • Et tværfagligt fællesskab og plads i et mindre rådgivningsteam
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling indenfor brugerinddragelse, afstigmatisering og recovery
  • Supervision og teamudvikling

Begge stillinger er på 30-37 timer, der primært foregår i dagtimerne. Der er dog aftenarbejde ca. to gange om måneden. Du kommer til at arbejde i Næstved og Roskilde og ved arrangementer og andre eksterne opgaver i hele Region Sjælland. Jobbet indebærer derfor en del kørsel, så jobbet forudsætter kørekort. Ansættelse pr. 1. august 2020

Yderligere oplysninger fås hos leder, Anne Mette Billekop, på telefon 4036 5378 eller rådgiver Christel på 70 25 02 60.

Ansøgningsfrist 1. juni – skriv i ansøgningen om du søger den faste stilling eller stillingen som vikar. Første samtaler forventes gennemført 8. juni og 2. samtaler afholdes 11. juni 2020.

 

Fakta om PsykInfo – Psykiatrisk enhed for Information, Brugerstyring og recovery

PsykInfo er rådgivnings- og udviklingsenhed i Psykiatrien Region Sjælland, som arbejder med at styrke viden, afstigmatisering, brugerinddragelse og recovery indenfor og udenfor Psykiatrien i et brobyggende samarbejde imellem mennesker og sektorer.  PsykInfo står bag sundhedsfaglig rådgivning om psykisk sygdom og Psykiatrien, gratis arrangementer rundt om i regionens større byer og en række udviklingsprojekter i Psykiatrien, herunder implementering af recovery strategi og peers. PsykInfo er desuden koordinator for landskampagnen EN AF OS i Region Sjælland.

Læs meget mere om PsykInfo på www.regionsjaelland.dk/psykinfo 

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Anne Billekop
  • Adresse
    Farimagsvej 40, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    009271
  • Quick-nr.
    391865
  • Indrykningsdato
    18-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Farimagsvej 40, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Anne Billekop
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    009271
  • Quick-nr.
    391865
  • Indrykningsdato
    18-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til akut kirurgisk sengeafsnit

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
14-04-2025

Ansøgningsfrist
28-04-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Holbæk Akutafdeling søger sygeplejersker

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Intensiv søger sygeplejerske til spændende speciale

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
08-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejersker søges til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 1 på SUH Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
03-04-2025

Ansøgningsfrist
26-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Klinisk Sygeplejespecialist til rehabiliterende apopleksi afsnit Fase II

Holbæk Sygehus  |  Akacievej 9, 4300 Holbæk
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
01-04-2025

Ansøgningsfrist
01-05-2025