Region Hovedstaden
Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø
Sygeplejerske til intensivt afsnit 6112 på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Sygeplejerske til skiftende vagter på Psykiatrisk Center København.
Afsnit 6112 er et intensivt afsnit med plads til 12 patienter med alle slags psykiatriske diagnoser. Vores afsnit ligger på Rigshospitalet. Vi modtager primært patienter fra Indre By og Østerbro. Behandlingen og sygeplejen har inddragelse af patienter og pårørende i centrum.
Vi er et ungt afsnit med masser af ambitioner
Vi arbejder med Safewards-modellen, har implementeret tre af interventionerne og er i gang med den fjerde nu. Vi er ved at få installeret et sanserum, og vi skal til at arbejde med implementeringen af det nu. Vi er en blandet landhandel (på den fede måde) hvad angår køn, alder og erfaring og vi byder ind med de evner og interesser, vi hver især har.
Vi arbejder med LEAN og holder ugentlige forbedringsmøder og det rykker! Vi har blandt andet arbejdet med introduktionsforløb for at sikre vores nye kolleger en god introduktion.
Vi har både fysio- og ergoterapeut, der kommer i afsnittet og træner, går ture og har forskellige grupper og individuelle forløb med vores patienter. Og så har vi Projekt ”Frirum i psykiatrien”, som tilbyder mange forskellige aktiviteter i afsnittet. Vi har i sommers bl.a. holdt sommerfestival i vores have med musik, aktiviteter og mad! (http://pov.international/psykiatriske-patienter-er-godt-selskab/)
Og hvorfor skal man søge job hos lige netop os?
Vi har spurgt en af vores indlagte patienter, hvad hun har af gode grunde:
”I har det megafedt sammen som personalegruppe, fordi I har et godt sammenhold og hjælper hinanden med at passe patienterne. I bager pandekager, boller og henter kaffe til hinanden. I har tid til at spise sammen med patienterne (det giver en dejlig ro)”
Vi er en personalegruppe med næsten lige mange mænd og kvinder, både nyuddannede og erfarne, vi er forskellige og kan forskellige ting.
En af vores patienter har skrevet til os efter udskrivelsen:
”Den sidste oplevelse jeg gerne vil takke for, er den store diversitet i personalet på afdelingen. Der er nogen som interesserer sig for fodboldlandskampe og andre for royale bryllupper - begge interesser førte til popcorn og frugt i tv-stuen. Dem der altid sørger for kaffe på kanden og dækker bordet fint op inden maden. Dem der altid har tjek på procedurerne og dem der indimellem misser sikkerhedsrunden, fordi aftenens bordtenniskamp med en dejlig patient nåede femte sæt. Og den særlige stemning rene mandevagter skaber.”
Hvem er du?
Du kan være erfaren eller nyuddannet. Det vigtige er, at du er mødestabil, brænder for den psykiatriske sygepleje og har lyst til at tage ansvar for både trivsel og drift i afsnittet.
Kan du spille et instrument, synge, tegne eller noget andet, så er det noget, der kan bruges hos os også.
Vi tilbyder
I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Løn- og ansættelsesforhold
Som sygeplejerske hos os arbejder du i skiftende vagter med vagt hver 2. weekend. På 4 uger skal du regne med at have cirka 6-8 aftenvagter, og da vi har faste nattevagter, er der kun ganske få nattevagter, der skal dækkes.
Stillingen er til besættelse fra den 1. juli 2020 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Interesseret?
Hvis du vil høre mere om jobbet, eller hvis du vil på besøg til en kop kaffe og en rundvisning, kan du ringe til afdelingssygeplejerske Erik Ljungberg på 3864 7045 eller på erik.wulff.ljungberg@regionh.dk.
Søg stillingen via link senest søndag den 14. juni 2020
Vi holder samtaler løbende.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Erik Wulff Ljungberg - Adresse
Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2020 - Regionens jobnr.
224707 - Quick-nr.
392346 - Indrykningsdato
28-05-2020 -
Ansøgningsfrist
14-06-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Erik Wulff Ljungberg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2020 - Regionens jobnr.
224707 - Quick-nr.
392346 - Indrykningsdato
28-05-2020 -
Ansøgningsfrist
14-06-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske (timelønnet) til drømmejobbet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
15-06-2023Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Amager og Hvidovre Hospital søger sygeplejerske/jordemoder til barselsgangen – med koordinatorfunktion
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Assisterende afsnitsleder søges til afsnit A4, på Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
23-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Har du en sundhedsfaglig baggrund og brænder for at støtte familier i krise?
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Motiveres du af relationsarbejde med unge? Bliv sygeplejerske på åbent døgnafsnit for unge i Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 glostrup
SygeplejerskeOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
27-04-2025