Region Syddanmark

Region Syddanmark

Teglgårdsparken 101, 5500 Middelfart

Lægesekretær til patientmodtagelse i Lokalpsykiatrien, Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Kan du lide patientmodtagelse og at have flere bolde i luften?
Er du serviceminded over for både patienter og kolleger?
Så er det dig, vi er på udkig efter!

Pr. 1. august 2020 søger vi en uddannet lægesekretær til nyoprettet skrankefunktion i Lokalpsykiatrien i Middelfart.

Dine opgaver:

Du er vores ansigt udadtil og skal varetage modtagelse af patienter (vi har dog også elektronisk ankomstregistrering), besvare telefoner, servicering af personale, booking af biler og lokaler, tolkebestilling, patientbefordring m.v. om formiddagen.
Afhængigt af timetal kan der også være mulighed for skrive- og registreringsopgaver om eftermiddagen.

Her er der god mulighed for at være med til at designe din egen stilling og få andre opgaver efter aftale.

Timetal: 28-35 timer efter aftale.
Arbejdstiden er alle dage fra kl. 07.45 og der kan blive tale om en enkelt ugentlig dag til kl. 15.30.

Du bliver en del af en gruppe på 6 lægesekretærer, der arbejder i tværgående teams. Din funktion vil være på tværs af disse teams. Vi sidder sammen i et stort kontor, som vi i daglig tale kalder ”orangeriet”. Der er derfor masser af mulighed for sparring og samarbejde med de øvrige sekretærer.

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet lægesekretær
  • evt. har erfaring fra reception og patientmodtagelse
  • har kendskab til COSMIC og flair for IT
  • er fleksibel, stabil og en god kollega
  • er venlig og serviceminded i mødet med patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • er selvstændig, selv kan se opgaver og ligeledes tage ansvar for dem

Lokalpsykiatrien er en del af Psykiatrisk Afdeling Middelfart, som er opdelt på to matrikler. Lokalpsykiatrien er ambulant optageområde for psykisk syge i Middelfart og Assens Kommune og har også psykosebehandling og psykoterapi. Der er både individuel ambulant behandling samt gruppebehandling.

Sekretærgruppen på Psykiatrisk Afdeling Middelfart består af 28 engagerede og ansvarsfulde lægesekretærer fordelt på 4 teams, hvor sekretærerne i Lokalpsykiatrien er det ene.

Der lægges vægt på samarbejde på tværs af matriklerne, og der er fælles intern undervisning, månedlige sekretærmøder, sekretæraftener og årlig temadag.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt lægesekretærerne i Lokalpsykiatrien på tlf. 99448110 eller ledende lægesekretær Susanne Hansen på tlf. 99448201.

Løn og ansættelsesforhold iht. overenskomst.
Vi ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. V
ed samtalen vil du blive spurgt til navne og kontaktoplysninger på reference, så medbring dette ved samtalen.

Ansøgningsfristen er mandag den 22. juni 2020.
Der afholdes samtaler onsdag den 24. juni 2020.
Tiltrædelse 1. august 2020 eller efter aftale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Kontaktperson
    Lotte Kjær Buhl
  • Adresse
    Teglgårdsparken 101, 5500 Middelfart
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    211412
  • Quick-nr.
    392899
  • Indrykningsdato
    09-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Adresse
    Teglgårdsparken 101, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Lotte Kjær Buhl
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    211412
  • Quick-nr.
    392899
  • Indrykningsdato
    09-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job