Ældremedicin: Læger
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Afdelingslæge - Ældremedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
En stilling som afdelingslæge ved Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. september 2020 eller efter aftale.Aalborg Universitetshospital har siden 1. januar 2013 været affilieret Aalborg Universitet.
De Medicinske Afdelinger ved Aalborg Universitetshospital er administrativt fordelt i flere klinikker, hvor Geriatrisk Afdeling er en del af Klinik Hoved-Orto. De enkelte afdelingers faglige ledelse varetages i fællesskab af en ledende overlæge, en afsnitsledende sygeplejerske samt en ledende lægesekretær.
Geriatrisk Afsnit er en regional specialafdeling med et optageområde på ca. 640.000 borgere. Afsnittet omfatter et sengeafsnit med 10 senge, fast geriatrisk stuegang på ortopædkirurgisk afdeling samt et ambulatorium for ældremedicin, geriatrisk ambulatorium. Dette håndterer ambulant almen geriatri inklusive medicingennemgang, ortogeriatri, samt faldudredning. Demensudredning af ældre patienter med multimorbiditet og demenslignende symptomer foregår i demensklinik, der er et samarbejde med Neurologisk og Gerontopsykiatrisk Afdelinger. Desuden sigtes der mod udadgående tværfaglig funktion på andre sygehusafdelinger, herunder Akut Modtagerafsnit (AMA). Der foretages desuden opfølgende hjemmebesøg i et tværfagligt samarbejde aktuelt i projekt. Geriatrisk sengeafsnit tager overvejende patienter fra den akutte modtagelse (6 dedikerede senge), samt patienter fra Ortopædkirurgisk afsnit (4 dedikerede senge). Geriatrisk speciale er selvvisiterende.
Der er en Geriatrisk Specialevagt med vagt alle ugens syv dage. Det er aktuelt hverdage 08.00-20.00 og søgne- helligdage 09.00-15.00. Geriatrisk Afdelings yngre læger indgår i et vagtfællesskab med Nefrologisk og Endokrinologisk Afdelinger (vagt alle dage kl.16-08), ligesom Geriatrisk Afdeling yngre læger bidrager til vagtfællesskab i modtagelsen. I lyset af COVID-19 pandemien vægter Geriatrisk Afdeling at bidrag til den intern medicinsk funktion ud fra afdelingens muligheder.
Geriatrisk Afsnit har de seneste år haft stærkt fokus på uddannelse, læring og faglig udvikling. Konferencernes læringsværdi vægtes i dagligdagen med prioriteret taletid, fremlæggelse efter ISBAR, bordet rundt, yngste mand først, etc. Geriatri bidrager til Aalborg Universitetshospitals uddannelsesforpligtigelse for medicinstuderende ved Aalborg Universitet, herunder teoretisk og praktisk læring og eksamen, samt til læring for Yngre Læger og andre personalegrupper. Lægestuderende er på klinisk ophold i Geriatrisk Afdeling.
Afdelingen har et meget aktivt forsknings- og udviklingsmiljø på en række områder, herunder indenfor væsketerapi, tidlig balancediagnostik hos ældre, biofeedback træning, og ortogeriatri. Afdelingen har en professor i specialet, og der udgår en række projekter, som ansøgere kan involveres i mhp faglig udvikling af såvel afdelingen som ansøger.
Den lægelige normering i Geriatrisk Afdeling omfatter aktuelt 1 ledende overlæge, 1 overlæge, 3 afdelingslæger, et antal læger i hoveduddannelse i geriatri og reservelæger i introduktionsstilling i intern medicin:geriatri, samt læger i hoveduddannelse i almen medicin. Desuden er der til afdelingen knyttet et professorat og en post doc idrætsfysiolog. Afdelingen har tæt forbindelse med den prægraduate del af lægeuddannelsen på kandidatniveau ved Aalborg Universitet.
Afdelingens forventninger
Afdelingen forventer, at ansøger har interesse for den ældre medicinske patient. Der ønskes en ansøger, der er fleksibel og har erfaring, der kan støtte beslutningskompetencer i arbejdet med den ældre medicinske patient på en sådan måde, at der i arbejdet vil være basis for at støtte faglig udvikling under ansættelsen. Der ønskes ansøger med overblik og erfaring indenfor intern medicin, idet den ældre medicinske patient ofte befinder sig i grænselandet mellem specialer. Således lægges der vægt på, at
- Ansøger er speciallæge i medicinsk speciale
- Ansøger er samarbejdsvillig på tværs af faggrupper, specialer samt sektorer
- Ansøger ser sig selv som en udpræget teamdeltager, både fagligt og ledelsesmæssigt
- Ansøger har interesse i at støtte yngre kollegers faglige udvikling
- Ansøger har dokumenteret interesse for forskning og uddannelse
- Ansøger vægter at bidrage til afdelingens uddannelsesmiljø
- Ansøger bidrager til udvikling i afdelingen
- Ansøger er fleksibel og beslutningsdygtig
Ansøgningen bedes formuleret under hensyntagen til 'de 7 lægeroller'. En del af bedømmelsen sker ved hjælp af et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer udarbejdet af Aalborg Sygehus. Da ansøger selv skal udfylde en del af skemaet, bedes dette rekvireres på www.kompetenceskema.rn.dk
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Stig Andersen - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
7488 - Quick-nr.
394513 - Indrykningsdato
20-07-2020 -
Ansøgningsfrist
15-08-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Stig Andersen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
7488 - Quick-nr.
394513 - Indrykningsdato
20-07-2020 -
Ansøgningsfrist
15-08-2020 (udløbet)