Opvågning, Frederikshavn
Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn
Sygeplejerske til Opvågningsafdelingen, Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn
Vores gode kollega gennem adskillige år har valgt at gå på velfortjent pension. Derfor søger vi en ny kollega.Er du sygeplejerske og har du lyst til at være en del af et velfungerende team på et elektivt sygehus, hvor du bidrager til det gode patientforløb af høj kvalitet?
Vi søger en sygeplejerske på deltid til en fast stilling på 32t/uge i skiftende vagter pr. 1. januar 2021.
På Frederikshavn Sygehus opereres udelukkende elektive patienter inden for specialerne ortopædkirurgi, herunder hofte- og knæalloplastik, rygkirurgi, rekonstruktionskirurgi og knogleforlængende operationer samt urologi.
På opvågningsafdelingen varetages plejen af operationspatienten i opvågningsperioden og herefter også den videre pleje og mobilisering af en mindre del af patienterne i hele det postoperative døgn.
Desuden modtager opvågningsafdelingen patienter fra huset, som bliver akut dårlige, hvor patienten indlægges til kortvarig observation eller stabilisering før videre transport til andet sygehus.
Opvågningsafdelingen har også ambulant funktion med dagmedicinske patienter fra lokalområdet, der kommer til blodtransfusion, blodprøvetagning, injektioner og anden medicinsk behandling.
Alt i alt giver de samlede opgaver en god variation i arbejdet på opvågningen.
Afdelingen har døgnåbent fra mandag kl 7.45 – fredag kl 17. Vi arbejder i 3 skiftet vagt, hvor spidsbelastningen er i eftermiddags- og aftentimerne. Som udgangspunkt har alle to aften- eller nattevagter/uge.
Dagvagterne møder i tidsrummene kl. 7 – 15, 8 – 16, 9 – 17 og 10 – 18. Aftenvagterne kl. 14.50 – 23.10 og nattevagterne kl. 23 – 7.10.
Afdelingen har lukket 3 uger i sommerferien, typisk uge 29, 30 og 31, mellem jul og nytår og øvrige helligdage.
Opvågningsafdelingen er organisatorisk sammenhængende med Afdeling for Anæstesi og Intensiv på Regionshospital Nordjylland, der varetager anæstesi og opvågning på Regionshospital Nordjylland i Frederikshavn og anæstesi, intensiv og opvågning på Regionshospital Nordjylland i Hjørring.
Vi ønsker en kollega der:
- Har 1 – 2 års klinisk erfaring, gerne fra opvågningsafsnit.
- Er motiveret ift. nye faglige udfordringer og engageret i at præge den faglige udvikling i afsnittet.
- Vil medvirke til at sikre et godt patientforløb, hvor patienterne oplever individuel pleje og omsorg med høj faglighed og kvalitet.
- Er engageret og kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst.
- Har gode samarbejdsevner og medvirker til at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø.
- Er robust og stabil.
Vi tilbyder:
- Et spændende arbejdsområde med personlige og faglige udfordringer.
- Individuel oplæring efter behov.
- Dygtige, engagerede og sociale kolleger.
- Gode arbejdsforhold med blandt andet lyse og rummelige fysiske rammer.
Ansøgningsfrist fredag d. 15. november 2020.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 19. november 2020.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afsnitsledende sygeplejerske Helle Jørgensen på tlf 97 64 20 74.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland -
Kontaktperson
Helle Jørgensen - Adresse
Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
8866 - Quick-nr.
398104 - Indrykningsdato
07-10-2020 -
Ansøgningsfrist
15-11-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland - Adresse
Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn -
Kontaktperson
Helle Jørgensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
8866 - Quick-nr.
398104 - Indrykningsdato
07-10-2020 -
Ansøgningsfrist
15-11-2020 (udløbet)