Region Hovedstaden
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
Læger til Akuttelefonen 1813 i Akutberedskabet
Ønsker du at være med til at visitere regionens borgere ved akut opstået sygdom? Motiveres du af at lytte, skabe tryghed og sikre borgeren den rette hjælp til rette tid? Og kan du se dig selv arbejde med den akutte del af et samlet sundhedsvæsen, hvor det handler om at rådgive regionens borgere?
Så er du måske vores nye lægekonsulent eller fastansatte læge til Akuttelefonen 1813.
Nøgleperson ved akut sygdom og skade
Som læge på Akuttelefonen 1813 er du en del af Danmarks største vagtcentral. Du er tilknyttet et team af speciallæger, læger i hoveduddannelse og sygeplejersker. Der er derfor rig mulighed for sparring med andre læger og sygeplejersker.
Som læge på Akuttelefonen 1813 er dine opgaver, at:
- Varetage den borgerrettede telefoniske rådgivning og visitation af opkald omkring akut sygdom og skade. Vi har desuden mulighed for at supplere opkald med foto eller videofunktion.
- Rådgive, visitere, diagnosticere og behandle patienter.
- Iværksætte udredning og behandling sammen med de kommunale akutfunktioner på baggrund af opkald fra primær sektor og bosteder.
- Udføre kørende hjemmebesøg med diagnostik, behandling og visitation af patienter med akutopstået sygdom og tilskadekomst.
I vagten er der mulighed for sparring med en rådgivende læge, der fungerer som bagvagt for 1813, og vi arbejder tæt med 1-1-2 Præhospital Akutmedicin og AMK-lægen, der er placeret samme fysiske sted som os.
Derudover har vi flere eksterne samarbejdspartnere, som akutmodtagelser og -klinikker i Region Hovedstaden, kommunale akutfunktioner og andre medarbejdere i sundhedsvæsnet og andre myndigheder.
Vores veltilrettelagte introduktionsprogram tager højde for din erfaring og dine kompetencer indenfor telefonvisitation og hjemmebesøg. Og har du en almen medicinsk baggrund, er der mulighed for at komme til at varetage funktionen Rådgivende Læge efter gennemførelse af et af vores kompetenceudviklingsforløb.
Vores krav og forventninger til dig
Vi samarbejder på Akuttelefonen tæt på tværs af fagligheder kompetencer. Vi forventer derfor at du kan indgå i vores tværfaglige team samtidig med du kan udvise en høj grad af selvstændighed.
Som læge ved Akuttelefonen 1813 er det derfor også et krav, at du har erfaring med at håndtere patienter med almen og akutmedicinske problemstillinger, med udgangspunkt i, at du enten er:
- Speciallæge i almen medicin, intern medicin med akut erfaring eller akut medicin
- Læge ansat i hoveduddannelsesforløb i almen medicin i fase 2 eller 3.
Vi forventer desuden, at du har interesse for og gerne erfaring med telefonvisitation og kan se dig selv at være med til at udvikle Akuttelefonen 1813.
Din aktive deltagelse i virksomhedens kvalitets- og udviklingsarbejde er ligeledes vigtig og værdsat.
Som person er du imødekommende og tillidsskabende; du sikrer, at patienten altid kommer i første række og du formår at kommunikere klart og professionelt.
Du har en systematisk, struktureret og løsningsorienteret arbejdsform og drives af at arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø. Du er derudover klar på og i stand til at træffe beslutninger i akutte situationer.
Valg af ansættelsesform
Vi benytter to ansættelsesformer til læger ved Akuttelefonen 1813 for at skabe de bedste rammer for at kunne favne både dine, vores og borgernes behov:
Lægekonsulent: du skal som lægekonsulent minimum have 24 timers vagttjeneste pr. måned hvoraf halvdelen skal lægges i weekender og helligdage og du skal som minimum have en nattevagt pr. 4 uge. Du bliver ansat som timelønnet. Løn (A-indkomst) og ansættelsesvilkår er fastsat gennem aftale indgået af RLTN med Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger for timelønnede læger ansat til akuthjælp i Region Hovedstaden.
Du kan læse mere her: https://www.laeger.dk/1813
Fastansættelse: du ansættes som afdelingslæge eller overlæge på et fast timeantal. En væsentlig del af tjenesten vil være aften og weekend.
Vi vægter vores faglige miljø og drift højt, hvorfor vi kun tilbyder ansættelse, hvis man kan indfri ovenstående minimumskrav til vagtdeltagelse.
Du planlægger til gengæld selv dine vagter både mht. placering og varighed i tæt samarbejde med vores vagtplanlæggere.
Et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv
Akutberedskabet i Region Hovedstaden har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for borgerne. Vores opgaver består bl.a. af at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 og disponere ambulancer og akutlægebiler.
Akutberedskabet står også for planlægning og operativ ledelse af regionens tværgående sundhedsberedskab. Vi bedriver forskning, fx hjerteløberprojektet og kunstig intelligens og hjertestop.
Virksomheden har primært til huse i Ballerup, men er geografisk spredt på flere destinationer, hvor blandt andet akutlægebilerne har baser. Dit arbejdssted vil være i Ballerup.
Vi investerer i dig
Som en del af jobbet vil du blive introduceret til dine kollegaers arbejdsopgaver. Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig selv i stillingen til at søge.
Yderligere information
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte enhedschef på Akuttelefonen 1813, Marie Baastrup på telefon: 2267 4299 eller mail marie.baastrup@regionh.dk eller overlæge Asmus Thun Bisgaard på telefon: 5010 1500 eller mail asmus.thun.bisgaard@regionh.dk
Yderligere oplysninger om 1813 og Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet.
Du er også velkommen til at kontakte os om muligheden for at komme på besøg i vagtcentralen og følge en kollega.
Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning og CV senest d. 1. december 2020. Husk at oplyse om hvilken type af ansættelse du søger. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed -
Kontaktperson
Marie Baastrup - Adresse
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup - Stillingstype
Læge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
227854 - Quick-nr.
399715 - Indrykningsdato
06-11-2020 -
Ansøgningsfrist
01-12-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed - Adresse
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Marie Baastrup - Stillingstype
Læge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
227854 - Quick-nr.
399715 - Indrykningsdato
06-11-2020 -
Ansøgningsfrist
01-12-2020 (udløbet)