Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
2 Introduktionsreservelæger til Neurologisk Afdeling N, OUH
2 1-årige stillinger som introduktionsreservelæge ved Neurologisk Afdeling N, OUH er ledige til besættelse hhv. 1. marts 2021 og 1. april 2021 eller efter aftale.
Vores afdeling
Neurologisk Afdeling N varetager udredning, diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter fra Fyn og omkringliggende øer på hoved- og regionsfunktionsniveau samt af patienter fra hele Region Syddanmark på en lang række højt specialiserede områder. Samtlige subspecialer inden for neurologien er repræsenteret i afdelingen og organiseret i velfungerende teams. Vi er beliggende på to matrikler, henholdsvis på OUH og på Svendborg Sygehus.
Neurologisk Afdeling har 5 professorer, 15 overlæger og 10 afdelingslæger. Dertil over 25 læger i uddannelsesstillinger. I alt har Neurologisk Afdeling 340 medarbejdere.
Afdelingen har to sengeafsnit på OUH, et cerebrovaskulært afsnit med 18 senge og et alment neurologisk afsnit med 15 senge. I Svendborg har afdelingen et neurorehabiliteringsafsnit med 38 senge samt to semineurointensive senge. Vores ambulatorier består af tværfaglige teams inden for samtlige subspecialer.
Vores afdeling har et godt og trygt uddannelsesmiljø, hvilket bekræftes i vores evalueringer.
Klinisk Neurofysiologisk Afsnit er en integreret del af Neurologisk Afdeling og varetager EEG, ENG, EMG, PSG og MSLT, evokerede potentialer, intraoperativ monitorering ved hjerne- og rygkirurgi (IOM) samt testning af det autonome nervesystem.
Neurologisk Forskningsenhed er en del af Klinisk Institut ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU). Forskningen varetages af 5 professorer samt lektorer med tilknyttede Ph.d.-studerende ved enheden.
Din stilling
Vi lægger meget stor vægt på din lægelige videreuddannelse. Du følger et fastlagt introduktions- og uddannelsesprogram og har gennem din ansættelse en hovedvejleder. Gennem dine uddannelsesplaner og kompetencevurdering sikrer vi, at du løbende opnår dine uddannelsesmål. Vores arbejdsplanlægning understøtter, at du får kontinuitet i din videreuddannelse og kendskab til de forskellige neurologiske sygdomsgrupper og undersøgelsesmetoder. Du kommer til at opleve en stor alsidighed og bredde i dine daglige kliniske arbejdsopgaver. Du vil se patienter med almene neurologiske sygdomme og patienter med sjældne kliniske manifestationer.
Vi har daglige undervisningsprogrammer og vores speciallæger yder supervision i samtlige funktioner. Således har vi parallelambulatorier i alle specialambulatorier. Du får kursusfri til de obligatoriske kurser og du har fokuserede ophold på relevante afdelinger.
Dine kliniske arbejdsopgaver omfatter vagtfunktion, stuegange og ambulatorium. Vagtforpligtelsen er p.t. 12-skiftet, vagt med tilstedeværelsespligt.
Kvalifikationer
Du har interesse for klinisk neurologi, engagement og gode samarbejdsevner.
Har du erfaring med forskning vil det være yderligere kvalificerende – men det er ikke et krav.
Neurologisk Afdeling N og vores Forskningsenhed har mange forskningsprojekter, som du kan medvirke i.
Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og har en høj arbejdsmoral.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Michael Oettinger, Neurologisk Afdeling N, telefon 65 41 24 75, mobil 21 64 67 56, mail michael.oettinger@rsyd.dk eller uddannelsesansvarlige overlæge Anne-Mette Homburg, Neurologisk Afdeling N, telefon 65 41 46 91, mail anne-mette.homburg@rsyd.dk for yderligere oplysninger.
Ansøgningsfrist: Onsdag 16. december 2020.
Ansættelsessamtaler: Finder sted mandag 21. december 2020.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen vil finde sted i henhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre læger.
Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for autorisation og eventuel efteruddannelse.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Jette Juul Jensen - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
4202-16-20-i-01, 4202-16-20-i-e1 - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
213175 - Quick-nr.
399942 - Indrykningsdato
11-11-2020 -
Ansøgningsfrist
16-12-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Jette Juul Jensen - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
4202-16-20-i-01, 4202-16-20-i-e1 - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
213175 - Quick-nr.
399942 - Indrykningsdato
11-11-2020 -
Ansøgningsfrist
16-12-2020 (udløbet)