Region Nordjylland

Bostedet Solsiden: Administration

Odinsvej 25, 9870 Sindal

Bostedet Solsiden er en fantastisk arbejdsplads og vi søger en sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion.

Er du dén sygeplejerske m/klinisk vejlederfunktion, vi mangler til vores fantastiske arbejdsplads på Bostedet Solsiden i Sindal.
 
Har du lyst til at gå i dybden med psykiatrisk sygepleje til mennesker med svære psykiske lidelser, og til at arbejde med dit fag både i et lærende og i et helhedsorienteret perspektiv, - ja, så har vi en rigtig spændende stilling som sygeplejerske m/klinisk vejlederfunktion på Solsiden.
Bostedet Solsiden, som ligger i Sindal, har i alt 37 beboere, som hver har deres egen lejlighed. Solsidens 4 afdelinger er fordelt på 2 matrikler. Beboerne har svære psykiatriske lidelser som skizofreni, bipolare lidelser, Huntingtons sygdom, dobbeltdiagnoser, personlighedsforstyrrelser og demens. 
Vi søger en sygeplejerske, der kan være bindeled mellem de forskellige afdelinger, og du har en anerkendende og lærende tilgang til dit fag. Du brænder for opgaven med studerende og udviklingsopgaven i det hele taget. Der er masser af spændende muligheder for, at du som klinisk vejleder og sygeplejerske kommer til at sætte dit præg på arbejdspladsen. Du er derfor også den sygeplejerske, der er vild med at omgås andre, er fleksibel og udviklingsminded. Et smil, en god portion humor og en sygeplejefaglighed placeret i hjertet, det kommer du langt med.
Dine kommende kollegaer siger sådan her: Det højner virkelig arbejdsglæden, at vi arbejder både anerkendende og motiverende.
 
Gør en forskel hos os
På Bostedet Solsiden arbejdes der målrettet med lowarousel og beboernes mestringsevne – dette er blandt andet nærvær og 100% opmærksomhed. Du bliver en del af dette arbejde, og det forventes, at du deltager i forskellige mono- og tværfaglige sammenhænge vedr. de udviklingsprojekter, vi arbejder med. Hvis du har særlige kompetencer eller interesseområder, er der masser af mulighed for undervisning af kollegaer og beboere i specifikke emner og du er velkommen til at sætte ideer i spil sammen med dine studerende, som kan have en vedvarende påvirkning på hverdagen. Du bliver således en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til at du kan udvikle din sygeplejefaglighed og kreativitet.
Som sygeplejerske og klinisk vejleder på Solsiden får du ansvar for den sygeplejefaglige vinkel på beboernes udfordringer, hvorfra du guider, støtter og vejleder med henblik på at højne beboernes mestringsniveau. Du vil skulle arbejde med den lange, bærende og udviklende relation, og arbejde med kompleksibiliteten i den korte kontakt, som dine studerende vil få. Det er en spændende brobygning, som vi gerne understøtter i det faglige miljø, og som vi skal integrere blandt bostedets beboere. Herudover kommer du til at arbejde omkring beboerens sundhedsfaglige planer, medicinjusteringer, kontakt og ledsagelse til læge/sygehus, FMK m.m. Du har din daglige gang i hele huset på tværs, og er sammen med den uddannelsesansvarlige leder en del af at præge kulturen.
 
Vores forventninger til dig
Vi ønsker os en ny kollega, der har gode relationskompetencer, og at du kan skabe autentisk kontakt til andre. Du er i stand til at bevare roen og nærværet, også i svære situationer. Du er i stand til at arbejde med komplekse sygeplejefaglige og psykiatriske udfordringer eller er villig til at lære det. Du vil bidrage med godt humør, glæde og engagement i hverdagen. Herudover skal du kunne nikke ja til flest mulige af nedenstående kompetencer:
 
  • At du kan initiere relevante sundhedsfaglige indsatser, er vedholdende og systematisk i opfølgningen af disse
  • At du har klinisk vejleder uddannelse
  • At du har en lyst til at arbejde med den studerendes udvikling og læring samtidig med, at du ser det som en helhedsorienteret indsats, både på sygeplejefaglighed og trivsel
  • At du er i stand til at skabe overblik og prioritere mellem opgaverne i dagligdagen
  • At du vil bidrage til et sundt og godt arbejdsmiljø med aktiv deltagelse i den daglig åbne og tværfaglige kollegiale refleksion sammen med dine studerende og sammen med dine kollegaer.
  • At du har gode skriftlige kompetencer, og heri evne til at dokumentere og evaluere indsatser.
  • At du vil bidrage til et godt tværfagligt samarbejde med bevidsthed om dine egne og andres kompetencer.
     
    Opstarten og din faglige udvikling hos os
    Vi forventer ikke, at du er ikke verdensmester til alt. Vi er gode til at lave et struktureret introforløb dette uanset om du helt ny sygeplejerske, og drømmer om at blive klinisk vejleder eller du har mange års erfaring som sygeplejerske, vi strikker gerne et forløb sammen til dig.
    På Solsiden har vi fokus på, at vi er hinandens bedste forudsætninger, og at det er sammen vi skaber det gode og udviklende arbejdsmiljø. Det kræver tillid, ansvarlighed og åbenhed. Du får gode og kompetente kollegaer, nogle er helt nye mens andre har mange års erfaring.
     
    Derudover tilbyder vi: 
  • Målrettet og individuelt introforløb over 14 dage med tilknyttet mentor.
  • Fast supervision i afdelingerne af ekstern supervisor.
  • Deltagelse i gruppemøder og faglige dage
  • Deltagelse i monofaglige møder med øvrige sygeplejersker.
  • Deltagelse Solsidens udviklingsprojekt, ”Mere tid til Borgeren”
  • Mulighed for at sætte dit præg på kliniske vejledning på tværs i Region Nordjylland
  • Arbejdsplanen er fleksibel for den enkelte og du får derved mulighed for at tilpasse arbejdet til dit familieliv.
     
Praktisk
Det er frit valg mellem 32-37 timer. Stillingen er med dag- og aftenvagter, der må forventes weekendarbejde hver 3. weekend. I sommerferieperioden skal du forvente at arbejde hver 2. weekend.
 
Der er ansøgningsfrist tirsdag, den 19. januar 2021.  Vi afholder samtaler den 25. januar 2021 mellem kl. 12.30 og 16.00. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR. Har du spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Kristine Arendrup på mail kristine.arendrup@rn.dk og telefon 60644166 eller tilbudsleder Gitte Vejby på mail gitte.vejby@rn.dk og på telefon 29382278.
Vi glæder os til at høre fra dig.
 
 


 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Gitte Vejby
  • Adresse
    Odinsvej 25, 9870 Sindal
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    9239
  • Quick-nr.
    401903
  • Indrykningsdato
    17-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Odinsvej 25, 9870 Sindal
  • Kontaktperson
    Gitte Vejby
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    9239
  • Quick-nr.
    401903
  • Indrykningsdato
    17-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sonograf, sygeplejerske/jordemoder søges til Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
09-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
02-04-2025

Ansøgningsfrist
02-05-2025