Møllebækken
Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg
Sygeplejerske til Møllebækken
Er du uddannet sygeplejerske og kunne du tænke dig at kombinere dinsundhedsfaglige viden med socialfaglige indsatser og gøre en forskel for
døgnanbragte børn og unge?
Har du samtidig lyst til at blive en del af en arbejdsplads med engagerede kolleger, som alle brænder for, at være med til at gøre en forskel for disse børn og unge?
Så har vi måske et job til dig på Møllebækken i Fjellerup under Specialområde Børn og Unge i Region Midt.
Arbejdsopgaverne
Overordnet ansvar for medicinhåndtering på Møllebækken.
De sundheds- og sygeplejefaglige opgaver, der er i relation til de børn og unge, som bor fast eller er i aflastning på Møllebækken.
Dataindsamling, analyse, vurdering, planlægning og udførelse af sundhedsfaglige handlinger samt evaluering og læring heraf.
Kendskab til FMK og praksiserfaring hermed.
Sundhedsfaglig dokumentation, struktur og overblik over de 12 sundhedsfaglige problemområder for alle børn og unge i et tæt samarbejde med kolleger.
Tæt samarbejde med pædagoger, Sosu assistent og -hjælpere samt psykomotorisk terapeut, som varetager de socialpædagogiske indsatser hos børn og unge.
Udarbejdelse og vedligeholdelse af lokale tilføjelser til retningslinjer i e-dok vedrørende medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation på Møllebækken
Tværsektorielt samarbejde med praktiserende læger, Børn og Unge psykiatrien,
speciallæger, Privat hospitalet Filadelfia og andre sundhedsfaglige samarbejdspartnere.
Samarbejde med Specialområde Børn og Unges sundhedsfaglige konsulent, samt sygeplejersker på tværs af andre afdelinger i Specialområde Børn og Unge.
Om arbejdsstedet
Møllebækken er et døgntilbud, bestående af 8 døgnpladser samt et aflastningstilbud, hvor vi tilbyder 15 børn og unge aflastning. Børnene kan være i aldersgruppen 4-17 år.
Kendetegn for målgruppen er mental retardering med betydelig påvirkning af adfærd, herunder autismespektrum forstyrrelse, epilepsi, sjældne handicaps og fysisk funktionsnedsættelse.
På Møllebækken arbejder vi specialpædagogisk med Neuro Affektiv Udviklingspsykologi og Low Arousal som teoretisk referenceramme. Dette indebærer bl.a. et fokus på barnets og den unges følelsesmæssige udvikling i kombination med en velstruktureret hverdag, hvor anerkendelse, forudsigelighed og genkendelighed, krydret med en tillidsfuld og kompetent voksen, er hovedingredienser i den pædagogiske praksis.
Møllebækken er beliggende på Strandvejen 24 i Fjellerup i et naturskønt område tæt ved skov og strand.
Møllebækken er en arbejdsplads med plads til forskellighed og med stærkt fokus på faglig dygtiggørelse. Vi tager den sundhedsfaglige opgave alvorligt og ønsker mere end at leve op til Patientsikkerheds tilsynets krav. Vi er kommet langt, og søger nu en kompetent sygeplejefaglig kollega, der vil tage medansvar og medvirke til at alle medarbejdere kender og anvender Sundhedsmodulet i Sensum med fokus på de 12 sygeplejefaglige problemområder.
Hvem er du?
- Du er en positiv og selvstændig person, der trives med ansvar.
- Du kan samarbejde med forskellige faggrupper om den fælles opgave i et tværfagligt arbejdsfællesskab.
- Du har en inddragende, anerkendende og reflekterende tilgang til samarbejde og koordination og lægger vægt på dialog.
- Du har evt. praksiserfaring fra B&U psykiatrien eller hjemmesygeplejen.
- Du har gerne erfaring med vores specialer som er epilepsi og autisme eller du er indstillet på at erhverve viden på de to områder.
- Du understøtter dine kolleger i læring på sundhedsområdet.
- Du er bevidst og tydelige i din kommunikationsform.
- Du trives med at formidle viden til dine kollegaer og oplære i specifikke skriftlige og praktiske opgaver.
- Du er god til at bevare overblikket – også i situationer med komplicerede opgaver.
- Du besidder evner til at træffe de nødvendige beslutninger og håndtere eventuelle udfordringer tværfagligt og tværsektorielt
- Du har gyldigt kørekort.
situationer i en hverdag, hvor struktur, overblik og samarbejde er en nødvendighed.
Arbejdstid
Arbejdstiden ligger såvel i dagtimer som i aften og weekends. Det er opgaveløsningen der afgør den eksakte arbejdstid, da der samarbejdes med kolleger der arbejder aften-, nat- og weekends. Der kan derfor forekomme arbejde i ydre tider eller på skæve tidspunkter. Det kan være, hvis kolleger har behov for sparring i forhold til et barn, der får mange kramper specielt om natten eller lign., hvor en kompetent sundhedsfaglig kollega vil gøre en forskel ved at observere og understøtte kolleger i deres arbejde. Det kan omhandle oplæring eller andet, der ligger på tidspunkter, hvor kolleger arbejder. Du er medbestemmende på arbejdstiden.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid, med mulighed for deltid, hvis det ønskes.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Dansk Sygepleje Råd og Region Midtjylland.
Der indkaldes til ansættelsessamtaler løbende i processen og opslaget tages af, når rette vedkommende er fundet.
Vil du vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Lotte Bo på telefon 40170062 eller e-mail lobped@rm.dk eller sundhedsfaglige konsulent i SBU Rikke Kjær telefon 51318054 eller e-mail rikkkjae@rm.dk. Begge kan kontaktes telefonisk fra den 4. januar 2021 i tidsrummet 8-9.00 på hverdage.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Uden for sygehuse - Region Midtjylland -
Kontaktperson
Rita Villumsen - Adresse
Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
28412 - Quick-nr.
401955 - Indrykningsdato
18-12-2020 -
Ansøgningsfrist
19-01-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Uden for sygehuse - Region Midtjylland - Adresse
Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg -
Kontaktperson
Rita Villumsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
28412 - Quick-nr.
401955 - Indrykningsdato
18-12-2020 -
Ansøgningsfrist
19-01-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejersker søges til Team for Affektive Lidelser - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
05-05-2025 -
Opnormering, Ambulant sygeplejerske - KORT ANSØGNINGSFRIST - til Team for Psykose, Regionspsykiatrien Horsens
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Sundvej 30, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
15-04-2025Ansøgningsfrist
27-04-2025 -
Er du sygeplejerske med superkræfter? Vi har patienter, der har brug for dem i Blodsygdomme Klinik på AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Sygeplejerske med interesse for psykiatrisk sygepleje søges til spændende og afvekslende job
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken 1, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
09-04-2025Ansøgningsfrist
09-05-2025 -
Sygeplejerske søges til Team for Psykiatrisk Udredning – Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
01-05-2025