Region Hovedstaden
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Konsulent til Intern VikarService på Herlev og Gentofte Hospital
Alle som kender dig ved, at du har et udpræget servicegen. Hos os har du alle muligheder for at udleve det – et sted, hvor det virkelig betyder noget!
Hvis du yderligere motiveres af en hverdag, hvor du er med til at sikre en solid drift, og samtidig kan være med til at udvikle nye løsninger for driften, så er du måske vores nye kollega?
Vi søger en konsulent til et barselsvikariat 37 timer/ugen fra den 1. april 2021.
Om stillingen:
Vi er 23 konsulenter i afdelingen for HR og Kompetenceudvikling, som arbejder fokuseret med både drift- og udviklingsopgaver indenfor HR, arbejdsmiljø, uddannelse og simulation og træning. Derudover har vi ansvar for hospitalets interne vikarkorps.
Vi er organiseret i selvstyrende teams, hvor alle konsulenter har selvstændigt ansvar, stor fleksibilitet og vide rammer for opgaveløsning. Vi er stolte over vores helhedsorienterede tilgang til opgaverne, og den måde vi støtter hospitalets kliniske afdelinger på. Dermed kan hospitalets personale være der for patienterne, og vi kan leve op til hospitalets ambition ’Godt Behandlet’. I afdelingen fremhæver vi selv det gode kollegaskab og mulighederne for at levere faglig kvalitet og det, at man anerkendes for sit arbejde - som nogle af vores bedste kvaliteter.
Stillingen er i teamet for Intern VikarService, hvor du i tæt samarbejde med tre andre konsulenter jonglerer rundt med opgaverne. Vi har alle forskellig baggrund og erfaring, blandt andet indenfor sundhed, luftfart og HR, både med praktiske hands-on opgaver og fra administrative funktioner. Kan du grine og ”jonglere”, og er du vild med vagtplanlægning, så vil du helt sikkert passe godt ind i vores lille team.
Intern Vikarservice vigtigste opgave er at levere vikarer til hospitalets kliniske afdelinger til både planlagte og akut opståede behov. Derudover har afdelingen ansvar for drift af hospitalets nye setup for systematiske test (Covid-19), som skal sikre hospitalets drift igennem forebyggelse af smitte og spredning blandt hospitalets personale.
Du samarbejder med hospitalets ledelser, vikarer og testmedarbejdere, og har desuden samarbejdspartnere på tværs i regionens centre. Du refererer til stabschefen for ’HR og Kompetenceudvikling’.
Hovedopgave:
Primære opgaver i Intern Vikarservice
- daglig kontakt med hospitalets ledelser og vagtplanlæggere i forhold til afdækning af behov for assistance ved både planlagte og akutte behov
- booking af vikarer igennem elektroniske bookingsystemer
- rekruttering af nye vikarer, introduktion og eventuel undervisning
- vejledning omkring overenskomstforhold, arbejdstidsregler og retningslinjer samt brug af IT-systemer
- rådgivning omkring kompetenceudvikling, kursusdeltagelse og ansættelsesmuligheder på hospitalet
- løn- og kursusadministration
- trivsels- og sygefraværssamtaler
- konflikthåndtering
Sekundære opgaver omkring systematiske Covid-19 tests
- vagtplanlægning/booking
- daglige justeringer i bemandingen under op- og nednormeringer og sygdom
- tilpasninger af Covid-19 test-setup
Kvalifikationer:
Du:
- arbejder sandsynligvis allerede med vikarbooking og/eller vagtplanlægning, og har erfaring med flere af ovenstående opgaver, eventuelt fra hospital eller vikarbureau
- samarbejder og kommunikerer godt med både ledere og medarbejdere
- har en relevant uddannelse gerne en sundhedsfaglig baggrund eller kendskab til den kliniske hverdag
- arbejder selvstændigt, er handlekraftig – og er vant til at agere hurtigt for at få ting til at ske
- arbejder målrettet og struktureret, så dine opgaver løses fuldt og indenfor aftalerne med dine samarbejdspartnere
- har erfaring med - og flair for IT
Vi tilbyder:
- en spændende og varieret stilling i en omskiftelig hverdag - i en tid med nye opgaver
- et tæt samarbejde i et lille team, som arbejder mod fælles mål og sammen tilrettelægger hverdagen og opgaverne
- mulighed for at lære nyt og involvere dig i andre typer opgaver, hvor du kan bringe dine forskellige kompetencer i spil
- en ambitiøs tilgang til vores fælles opgaver og mål - med et ønske om at levere de bedste ydelser til de kliniske afdelinger
Om os:
HR og Kompetenceudvikling er en af hospitalets fire stabsafdelinger i hospitalsadministrationen, som rådgiver Direktionen og afdelingsledelserne samt understøtter udvikling og drift i de kliniske afdelinger. Hospitalsadministrationen består derudover af Afdeling for Klinisk Kvalitet og Patientforløb, Afdeling for Økonomi, Data og Planlægning og Afdeling for Sekretariat og Kommunikation.
Vi arbejder med udgangspunkt fra Gentofte Hospital, men der kan også være aktiviteter på Herlev Hospital.
Yderligere oplysninger:
Stillingen er til besættelse den 1. april 2021. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte konstitueret stabschef for HR og Kompetenceudvikling Kim Fischer Nørbjerg på telefon 38 67 30 46 eller konsulent Danielle Albrecht på telefon 38 67 77 38.
Løn- og ansættelsesvilkår efter HK-overenskomst for Administrations- og IT-personale.
Upload din motiverede ansøgning, dit CV og eventuelle relevante bilag.
Kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Ansøgningsfristen er den 7. februar 2021. Vi afholder første samtalerunde den 10. og 12. februar 2021 og anden samtalerunde den 16. februar 2021. Der vil være en mindre case til første samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Dorte Neiiendam - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
229518 - Quick-nr.
403737 - Indrykningsdato
27-01-2021 -
Ansøgningsfrist
07-02-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Dorte Neiiendam - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
229518 - Quick-nr.
403737 - Indrykningsdato
27-01-2021 -
Ansøgningsfrist
07-02-2021 (udløbet)