Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingslæge til Afdeling D, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet

Ved Urologisk afdeling D, CKO, Rigshospitalet er en stilling som afdelingslæge med tilknytning til nyreteamet ledig pr. 1. april 2021.

Urologisk Klinik D

Klinikken har aktuelt akut og elektiv hovedfunktion, regionsfunktion og højt specialiseret funktion i Region Hovedstaden i samarbejde med regionens øvrige urologiske afdelinger. Som led i regionsfunktion og højt specialiseret funktion modtages patienter fra hele Danmark, Færøerne og Grønland. Klinikken varetager nekronyreudtagning, isoleret eller i forbindelse med multiorganudtagning, levende nyredonation samt nyretransplantation, herunder forberedende og opfølgende urologisk kirurgi, for Østdanmark. Klinikken har godt 30.000 ambulante besøg og foretager mere end 3000 indgreb årligt, både åbne, laparoskopiske, og robot-assisterede fordelt på 16 operationslejer pr. uge.

Stabsopbygning og vagtstruktur

Afdelingen ledes af den ledende overlæge og oversygeplejersken (afdelingsledelsen). Afdelingen er inddelt i 4 lægefaglige teams, der hver, indenfor søjlerne, ledes af en overlæge. 

Til afdelingen er p.t. knyttet 12 overlæger (heraf 2 professorer og 1 ledende overlæge), 7-8 afdelings-/1. reservelæger, og 8 reservelæger. Den nyansatte afdelingslæge indgår i bagvagt med tilkald fra hjemmet på lige fod med de øvrige af klinikkens overlæger, afdelings- og 1. reservelæger i bagvagtslaget.

Forskning

Den nyansatte afdelingslæge forventes at engagere sig i afdelingens forsknings- og udviklingsprojekter og derved bi­drage til markering af klinikkens forskningsmæssige profil. 

Undervisnings - og uddannelsesforpligtigelser

Prægraduat læge uddannelse. Afdelingens læger deltager i undervisningen af medicinstuderende på bachelor- og kandidatniveau.

Postgraduat lægeuddannelse.  Afdelingen fungerer som uddannelsesafdeling i urologi. Afdelingslægen forventes at deltage i uddannelsesopgaven for læger i hoveduddannelse.

Anden undervisning. Afdelingslægen forventes at deltage i afdelingens interne undervisning. Afdelingen deltager i undervisning og uddannelse syge­plejepersonale.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i urologi, der har bred og indgående viden og erfaring indenfor basal urologi samt udredning og behandling af nyrecancerpatienter på specialfunktionsniveau.  Der vil blive lagt vægt på erfaring og videnskabelig aktivitet, gerne indenfor området nyrecancer, idet ansøger forventes at indgå i tæt samarbejde med afdelingens forskningsenhed.

Ansøgeren skal have dokumenteret erfaring indenfor alle modaliteter af nyrekirurgi, åben såvel som laparoskopisk/robot-assisteret.

Derudover er det ønskværdigt, at ansøger har kvalifikationer indenfor mindst et af de øvrige teamområder for at sikre fleksibiliteten i afdelingen.

Løn og ansættelsesforhold.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold fælles akademisk overenskomst med tilhørende organisationsaftale for afdelingslæger mellem Region Hovedstaden og Akademikernes Centralorganisation/Foreningen af Yngre Læger.

Stillingen er forbundet med vagtforpligtigelse.

Ansøgningen

Udformes med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens beskrivelse af speciallægens 7 roller:

  • medicinsk ekspert
  • sundhedsfremme
  • kommunikation
  • samarbejde
  • organisation og ledelse
  • akademisk kompetence
  • professionalisme

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste. Særtryk ønskes ikke medsendt ansøgningen.

Ansøgningen stiles til ledende overlæge Malene Rohrsted og sendes elektronisk via linket og skal være os i hænde senest mandag 8. marts 2021.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, Malene Rohrsted, tlf. 35450571.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Rigshospitalet er et røgfrit hospital.

Der er parkeringsgaranti for Rigshospitalets medarbejdere.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Malene Rohrsted
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    230062
  • Quick-nr.
    405083
  • Indrykningsdato
    18-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Malene Rohrsted
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    230062
  • Quick-nr.
    405083
  • Indrykningsdato
    18-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-03-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job