Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Er du sygeplejerske, og har du lyst til at være med til at forme et psykiatrisk døgnafsnit?

D1 har fået et nyt, ungt ledelsesteam. Vi har store planer for afsnittet, og vi søger dig, der ligesom os, brænder for målgruppen.

Hvis du vil udvikle dine kompetencer indenfor et felt, hvor vi prioriterer tid til vores patienter, så søg denne stilling som sygeplejerske på intensivt døgnafsnit D1.

Hvem er vi?
Du bliver en del af et afsnit på ca. 28 personer i plejen samt læger, psykologer, en KAT-psykolog, socialrådgivere, recovery mentor og en afdelingssygeplejerske. Vi har også et aktivitetsteam med tre ergoterapeuter som går på tværs af D1 og vores naboafsnit C3.

Vi har 15 døgnpladser til patienter, der har brug for intensiv psykiatrisk behandling. Du kommer til at møde en blanding af patienter med alle slags diagnoser, aldre og indenfor alle sociale lag. Dermed får du også hurtigt et stort indblik i psykopatologi inden for alle psykiatriske diagnoser.

Vi arbejder hårdt for at nedbringe brugen af tvang samt nedsætte angst og aggressioner, og her er vi kommet rigtig langt. Vi er godt i gang med at uddanne personalet i kognitiv miljøterapi, og det spiller en stor rolle i vores arbejde.

Vi har gode fysiske rammer med enestuer samt eget bad og toilet til alle patienter. Vi har desuden et motionsrum, et sanserum og en stor sansehave. Alt sammen muligheder, der bringes i spil for at bidrage til større sundhed og tilfredshed hos vores patienter.

Her er der aldrig to dage, der en ens

Du bliver kontaktperson for 3-4 patienter, som du har ansvaret for. I samarbejde med patienten finder du ud af hvad patientens mål er. Du inddrager patienten i udarbejdelse af behandlingsplanen. På den måde har patienten selv et ansvar, og du skal være med til at understøtte patientens recovery.

Der er flere sygeplejersker på afsnittet, så du står sjældent som ene sygeplejerske, men når du gør, har du ansvar for medicin. Som nattevagt har du trissefunktion.

Byd ind på udviklingsopgaver

Vi arbejder løbende med at forbedre os og få nye ideer til at øge den faglige og patientoplevet kvalitet. Vi arbejder med en række udviklingsopgaver, som du også bliver en del af og får indflydelse på.

Det drejer sig bl.a. om:

  • forebygge konflikter og tvang, styrke deeskalering og aktiviteter, bl.a. med en fast gruppe af forebyggelsesinstruktører, som er ekstra ressourcer i alle vagtlag, der hjælper i akutte situationer og som er en hjælp ifm. sparring med personalet
  • implementering af Safewards-modellen og fokus på recovery og koginitiv miljøterapi
  • fokus på trivsel i vores afsnit, hvor vi taler med hinanden – ikke om hinanden. Vi skal kunne være uenige, og der skal være plads til at drøfte ting med hinanden

Alle der brænder for specialet er velkomne

Vi søger sygeplejersker, der vil være med på denne rejse. Du brænder for at hjælpe den psykiatriske patient. Om du er nyuddannet, erfaren, eller ny i psykiatrien med erfaring fra andre sygeplejespecialer er underordnet. Vi har plads til dig.

Du forstår, at vores patienter fortjener, at vi møder op på arbejde med overskud til dem, så de får en stabil hverdag. Du kan rumme deres nogle gange meget svære livshistorier. Med andre ord, hviler du i dig selv, er grounded og har et stabilt og positivt humør.

Derudover kan du bevare overblikket– også i akutte situationer, men skulle du miste overblikket, er der mulighed for at søge sparring. Du er dermed god til at sige til og fra.

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

  • Du bliver klædt godt på fra start med en mentor i afsnittet som vil hjælpe dig med sparring, spørgsmål og gode ideer. Du får desuden et veltilrettelagt oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling, forebyggelse og deeskalering.
  • Supervision én gang om ugen med en psykolog..
  • Du får en ny leder med specialuddannelse i psykiatri, der brænder for psykiatrien og som har en åben og lyttende ledelsesstil.
  • Videreuddannelse. Mulighed for på sigt at videreuddanne dig indenfor specialet fx specialuddannelse, akutuddannelsen, klinisk vejledere, osv.

Psykiatrien har fået tildelt midler, så vi er i gang med at blive opnormeret, og derfor vil der være ekstra personale i dag- og aftenvagterne.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi søger to nye kolleger – en i blandede vagter og en natsygeplejerske.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med weekendvagt hver 3. weekend. 

Stillingen er til besættelse den 1. april 2021 eller snarest muligt.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Ansøgningen skal indeholde CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. 
Vi indhenter altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Sarah Dahlberg på 2116 2695 eller Sarah.Dahlberg@regionh.dk.

Læs mere om Psykiatrisk Center Amager her.

Søg stillingen senest den 19. marts 2021 kl. 12.00
Vi forventer at holde samtaler løbende.

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Sarah Dahlberg
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    230175
  • Quick-nr.
    405333
  • Indrykningsdato
    24-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Sarah Dahlberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    230175
  • Quick-nr.
    405333
  • Indrykningsdato
    24-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
16-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Grib denne enestående mulighed for et job med et stærkt fællesskab og et højt fagligt niveau

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
15-04-2025

Ansøgningsfrist
25-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og vil du gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i et åbent afsnit, hvor den enkelte støttes i sin personlige udvikling på vej til udskrivelse?

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du klar til at forme fremtidens psykiatriske sygepleje? Bliv klinisk sygeplejespecialist i retspsykiatrien på Sct. Hans!

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
25-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Assisterende afsnitsleder søges til afsnit A4, på Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025