Region Sjælland
Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
Ergoterapeut og Socialpædagog til F-ACT team - optageområde Odsherred og Holbæk kommune - Distrikt Nord, Distriktspsykiatrien i Holbæk
Opnormering i Distrikt Nord, Psykiatrien Vest, Region Sjælland.
Vi glæder os til at kunne byde velkommen til nye faggrupper i vores distriktspsykiatri, hvorfor vi i Distrikt Nord søger ergoterapeut og socialpædagog til at være en del af vores F-ACT team som har optagerområde Odsherred og Holbæk kommune.
Der er tale om en fuldtidsstilling. Stillingen er til besættelse pr. 01.06.21 og gerne før.
Distrikt Nord er aktuelt ved at implementere F-ACT modellen, hvilket har resulteret i opnormering. F-ACT modellen går ud på at kunne tilbyde en mere fleksibel behandling, hvor vi i højere grad får mulighed for at møde patienten i hans/hendes nærmiljø, vi får i højere grad mulighed for at kunne intensivere behandlingen, hvis patienten bliver ustabil og i ustabile faser vil hele teamet løfte opgaven med at stabilisere patienten.
I distriktspsykiatrien har vi tre F-ACT teams, et team der rummer halvdelen af Holbæk kommune samt Odsherred, et team der dækker den anden halvdel af Holbæk kommune samt Kalundborg og et team som rummer alle de patienter som bor på bosted og eller har en retslig foranstaltning med et optagerområde der dækker Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommune.
Vi arbejder med shared caseload, hvorfor flere faggrupper vil varetage rollen som kontaktperson. Basen vil være i Holbæk, men du vil også have samtaler i patientens lokalområde, hvorfor der vil være arbejdsdage i DistriktsPsykiatrien Nykøbing Sjælland. Du vil varetage funktionen som klinisk kontaktperson for patienter. Du vil være en del af et team bestående af flere faggrupper; der er tilknyttet fast speciallæge, psykolog, sygeplejersker, socialrådgiver, sekretærer og på sigt PEER.
Da vi befinder os i den spæde opstartsfase af implementering af F-ACT modellen, vil teamets oplevelse af hvilke mindre justeringer der er behov for vægtes højt i implementeringsperioden.
Dine kvalifikationer
Vi søger en ny medarbejder med uddannelsesbaggrund som enten ergoterapeut eller socialpædagog med psykiatrisk erfaring. Vi søger ganske bevidst efter begge faggrupper, da vi mener, at netop disse faggrupper på hver deres måde vil styrke vores faglighed, hvorfor vi til jobsamtalen vil vægte dine psykiatriske og fag specifikke kompetencer og hvorledes du mener, at disse vil være et godt supplement til vores behandlingstilbud. Vi ser meget frem til at kunne inddrage enten en ergoterapeutisk eller socialpædagogisk tilgang til vores behandlingstilbud.
Du skal selvstændigt kunne planlægge og strukturere dit arbejde og samtidig aktivt engagere dig i fællesskabet. Du skal have interesse for at medinddrage patienten, de pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere i behandlingen samt interesse i at arbejde recovery orienteret.
Vi tilbyder
- En dynamisk og engageret personalegruppe
- Supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt
- Gode muligheder for faglig udvikling, kollegial sparring og tværfaglige konferencer
- Høj grad af selvstændighed og mulighed for at være med til at tilrettelægge sin hverdag
- Plads til forskelligheder og ”højt til loftet”
- En recovery orienteret tilgang
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor vi søger at passe godt på patienterne og på hinanden. I den sammenhæng er det vigtigt, at personalegruppen besidder empati og social forståelse, evner at bevare roen i pressede situationer, prioriterer dialog, hvor smil og humor ofte kan være en god løftestang.
Distrikt Nord modtager borgere over 18 år fra Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner til ambulant psykiatrisk behandling. Vi har aktuelt ca. 1.000 patienter. Personalegruppen er sammensat af sygeplejersker, specialsygeplejersker, læger, speciallæger, psykologer, specialpsykologer, socialrådgivere, PEER medarbejder og sekretærer.
Yderligere informationer
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller ringe og høre nærmere om stillingen hos overlæge Dorte Remmer eller afdelingssygeplejerske Katrine Agnete Runge. Der kan indhentes stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen.
Samtaler afholdes den 15. april 2021
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter (§22) straffeattest ved alle ny ansættelser.
|
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Dorte Remmer - Adresse
Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
011994 - Quick-nr.
406139 - Indrykningsdato
08-03-2021 -
Ansøgningsfrist
11-04-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Dorte Remmer - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
011994 - Quick-nr.
406139 - Indrykningsdato
08-03-2021 -
Ansøgningsfrist
11-04-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Ergoterapeut søges til botilbud – Synscenter Refsnæs
Socialområdet Synscenter Refsnæs | Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg
ErgoterapeutOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
27-04-2025 -
To kollegaer søges til bostedsteam, Distriktspsykiatrien Holbæk
Psykiatrien | Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
ErgoterapeutOpslået
09-04-2025Ansøgningsfrist
24-04-2025