Region Midtjylland

Staben, Holstebro

Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro

Vil du arbejde med digitalisering og softwarerobotter i sundhedsvæsenet?

Vil du gerne hjælpe andre med at udnytte ny teknologi til at gøre deres arbejde nemmere? Elsker du at nørde i digitale løsninger? Har du en sundhedsfaglig baggrund – eller evne til at sætte dig ind i den sundhedsfaglige virkelighed? Så er det måske noget for dig!

Vi ser et stort potentiale i at frigøre tid hos sundhedspersonalet på vores hospitaler i Herning og Holstebro ved hjælp af digital automatisering (Robotic Process Automation - RPA). Derfor leder vi nu efter en RPA-udvikler til fastansættelse.

Vi slår stillingen op, fordi vi netop har startet en RPA-projektgruppe, som du skal være en central deltager i. Ud over dig har vi én anden RPA-udvikler på næsten fuld tid og en projektleder på deltid. Planen er, at vi i år skal ud over stepperne og få erfaringer med at få implementeret de første robotter. På den baggrund skal vi senest fra 1. januar 2022 etablere vores permanente RPA-organisation – som du selvfølgelig er en del af.

Stillingen er placeret i Stabens økonomifunktion hvor også BI-funktionen hører hjemme.

Dine opgaver bliver:
  • Identificere, dokumentere, vurdere, udvikle, implementere, drifte og vedligeholde softwarerobotter.
  • Undervise og supportere slutbrugere.
  • Hjælpe med kommunikation omkring status på projektet og robotterne til alle interessenter i og uden for organisationen.
  • Sikre understøttelse af gevinstrealisering.
  • Bidrage til projektgruppens planlægning af det fælles arbejde.
  • Ad hoc arbejde i forlængelse af projektgruppens opgaver.
  • På længere sigt arbejde med andre digitaliseringsopgaver ud over RPA.
Opgaverne skal løses i tæt samarbejde med den anden RPA-udvikler, projektlederen og de deltagende sundhedspersoner fra afdelingerne. Vi forventer også, at vi kommer til at samarbejde med Region Midtjyllands center for RPA samt RPA-udviklere på andre hospitaler.

Stillings- og funktionsbeskrivelse for stilingen.

Det er en fordel, hvis du har:
  • Indgående kendskab til eller erfaring fra sundhedsvæsenet.
  • Erfaring med eller stor interesse for kodning og programmering.
  • Kendskab til RPA/softwarerobotter (særligt programmet UI Path).

Dine personlige kompetencer:
  • Procesorienteret: Du ser processen som afgørende for resultatet.
  • Løsningsorienteret: Du er god til, i samarbejde med andre, at finde løsninger på de udfordringer, du møder.
  • Du har gode kommunikative evner, og trives med en bred berøringsflade - både i forhold til kolleger samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du evner at bevare roen, når der er mange bolde i luften.

Din faglige baggrund ikke afgørende. Du kan være sundhedsfaglig, IT/data-uddannet, administrativt uddannet eller andet. Det vigtigste er forståelsen for den kliniske hverdag og evnen og interessen for at nørde med ny teknologi til gavn for det sundhedsfaglige personale.

Tiltrædelse 1. juni 2021. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet vil til at starte med være Holstebro, men i efteråret 2021 flytter vi i det nye sygehus i Gødstrup uden for Herning. Der går tog direkte til hovedindgangen ved hospitalet i Gødstrup.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Økonomichef Preben Lynggaard Sørensen på tlf. 2183 5092 eller RPA-udvikler Morten Sigaard Jacobsen på tlf. 2388 6341.

Send din ansøgning vedlagt CV dokumentation for uddannelse samt andre relevante bilag via nedenstående link, så den er os i hænde senest fredag d. 9. april 2021.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil du skulle gennemføre en personlighedstest i uge 15. Samtaler forventes afholdt i uge 16. Ansættelsessamtalen indeholder en eller flere opgaver.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.


Du vil blive en del af Staben i Hospitalsenhed Vest, som består af:
  • HR
  • Økonomi
  • Kvalitet og udvikling
  • Strategi- og plan
  • NIDO – Forskning og uddannelse i sundhed

Staben udgør en stabsfunktion i relation til Hospitalsledelsen og bidrager med støtte og løsninger på ledelsens opgaver.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Preben Sørensen
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    29706
  • Quick-nr.
    406811
  • Indrykningsdato
    19-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Preben Sørensen
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    29706
  • Quick-nr.
    406811
  • Indrykningsdato
    19-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vagtplanlægger til psykiatrisk sengeafsnit – vær med til at gøre en forskel! Afdelingen for Depression og Angst, Sengeafsnit 5 – AUH Skejby

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Administrativ sygeplejerske

Opslået
14-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025