Region Hovedstaden
H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndbyvester
Ideskabende og proaktiv recovery-mentor til OPUS-team ved Psykiatrisk Center Glostrup
Har du eller har du tidligere haft en psykisk lidelse, som du er kommet dig over helt eller delvist, og har du lyst til at sætte dine egne erfaringer i spil og støtte andre i deres proces mod bedring? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en recovery-mentor til vores tværfaglige behandlingsteam, der hver dag arbejder for at støtte patienter, som har en diagnose, der ligger inden for psykosespektret herunder primært patienter med en skizotypi- eller skizofrenidiagnose.
En recovery-mentor bidrager til behandlingen af vores patienter på en helt særlig måde. Når patienterne møder et menneske, som selv har været syg men er kommet sig, giver det håb om, at de også selv kan komme sig.
Hos os er patienten i centrum med ønsker og håb for fremtiden ligesom alle andre. Vi har derfor en helhedsorienteret tilgang til vores patienter, hvor både hjælp til de psykiske udfordringer i den psykiatriske behandling og recovery-tiltag til realisering af et godt og meningsfuldt hverdagsliv er i fokus.
Hvad er OPUS?
OPUS er et ambulant behandlingstilbud for unge mellem 18 og 35 år som har en diagnose, der ligger inden for psykosespektret. Når den unge kommer i behandling, bliver vedkommende en del af en tværfaglig sammenhængende indsats, hvor vedkommende tilknyttes en fast kontaktperson, en læge og derudover andre behandlere alt efter behov. Foruden den individuelle behandling tilbyder vi forskellige gruppeforløb og undervisningstilbud både for patienter, men også for deres familie og pårørende.
Hvad bliver dine opgaver?
- Du skal deltage i psykoedukation og fredagscafé, som er allerede eksisterende tilbud
- I samarbejde med dine kollegaer og patienter skal du udvikle nye recovery-orienterede tilbud. Fx en goddag og farvel gruppe for nye og afsluttende patienter, aktivitetstilbud og arrangementer, som fx fester, koncerter, udflugter og foredrag/undervisning.
- Du skal etablere samarbejde med relevante patient- og pårørendeorganisationer, tilbud og fællesskaber i kommunerne til gavn for vores patienter både under og efter tiden i OPUS.
Hvem er du?
Du har egen erfaring fra et psykiatrisk forløb samt en relevant uddannelse eller erfaring med recovery-arbejdet fra et andet job.
Derudover forventer vi overordnet, at du:
- er ideskabende og nytænkende, herunder at du er klar til at igangsætte og understøtte nye aktiviteter og projekter
- trives i at arbejde selvstændigt, men samtidig har flair for at samarbejde, da vi arbejder tværfagligt i alle vores gruppetilbud.
Hvorfor skal du søge job hos os?
Vi tilbyder en varierende hverdag, hvor du vil blive en del af en afdeling, hvor vi er 35 medarbejdere fordelt på 3 teams med forskellige fagligheder; herunder socialrådgivere, ergoterapeuter, sygeplejersker, læger, pædagoger, psykologer, sekretærer og en recovery-mentor.
Vi har lige fået færdigbygget og møbleret et stort lokale til recovery-orienterede aktiviteter, som bliver et centralt sted for de nye tiltag og aktiviteter.
Som en del af din opstart vil du blive grundigt introduceret til dine opgaver, og den nye hverdag, som du skal indgå i. Du vil blive tilknyttet en kollegagruppe i et af de tre teams, men med mulighed for samarbejde på tværs i huset. I den forbindelse vil du også blive tilknyttet en mentor, som vil støtte dig i din opstartsfase. Du vil som led i din ansættelse blive tilbudt mulighed for at tage en peer-uddannelse, hvis du ikke allerede har denne.
Vi vægter samarbejde og sparring højt, og forventer at alle som er en del af vores kollegaskab udviser åbenhed og respekt for hinanden på tværs af faglighed og erfaring. For os skaber åbenhed en tillid, hvilket vi ser som afgørende for det gode samarbejde på tværs.
Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er på 15-25 timer alt efter aftale. Tiltrædelsesdatoen vil være d. 1/7 – 2021 eller efter aftale.
Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send din ansøgning og CV senest d. 30/5 – 2021.
Vi holder samtaler d. 4/6 – 2021.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte afsnitsleder Tina Iversen på tlf. 23 21 01 58 eller teamkoordinator Henrik Søndergård på tlf. 21 20 40 49
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Tina Sung Mi Iversen - Adresse
H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndbyvester - Stillingstyper
Social- og sundhedshjælper - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-07-2021 - Regionens jobnr.
231868 - Quick-nr.
409435 - Indrykningsdato
06-05-2021 -
Ansøgningsfrist
30-05-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndbyvester -
Kontaktperson
Tina Sung Mi Iversen - Stillingstyper
Social- og sundhedshjælper - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-07-2021 - Regionens jobnr.
231868 - Quick-nr.
409435 - Indrykningsdato
06-05-2021 -
Ansøgningsfrist
30-05-2021 (udløbet)