Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske med barselserfaring
Sygeplejersker søges til fast stillinge eller vikariat på Graviditet og Barsel, sengeafsnit 1 og 2.
Har du barselserfaring og ønsker du at arbejde med indlagte gravide, så har vi en spændende stilling til dig. Vi arbejder tværfagligt, jordemødre, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter omkring vores indlagte familier og sætter stor pris på hinandens faglighed og kompetencer.
Vi søger sygeplejersker, som har lyst til at arbejde i makkerpar ordning med en jordemoder omkring vores indlagte svangrepatienter.
Svangre- barselsafsnittet har følgende funktioner
- Indlagte gravide med truende for tidlig fødsel, præeklampsi, blødning og igangsættelsesforløb
- Barslende efter kompliceret fødsel med blodtab, sectio og puerperale infektioner som endometritis, sepsis, mastitis, samt barslende med sociale og psykiske udfordringer
- Senpræmature børn fra G.A. 35+0 til sondeernæring og ammeetablering
- Efterfødselsambulatorium med PKU og Hørescreening samt efterfødselssamtaler ved jordemoder
- Barselsambulatorium, hvor vi ser mor og barn ved komplikationer op til 7 dage efter fødslen
- GDM-ambulatorium hvor jordemødre/sygeplejersker varetager døgnprofilmåling samt information og oplæring i BS-måling/insulin til gravide med konstateret GDM
- Ammekonsultation for kvinder med tidligere kompliceret ammeforløb
Vi har særlig fokus på vores socialt og psykisk sårbare familier og har tilknyttet en Sundhedsfaglig forløbskoordinator samt en socialrådgiver, som skaber sammenhæng og kontinuitet i patientforløbene.
Vi tilbyder NBO certificering til alle vores medarbejdere i efteråret 2021/forår 2022 fordi vi ønsker at sætte fokus på ”Den første relation” – at lære forældrene at aflæse barnet og vise forældrene barnets kompetencer. Samtidig giver det personalet mulighed for et fælles sprog ift. at se og beskrive det nyfødte barns adfærd. NBO er en systematisk observationsmetode, som, når man har lært den, godt kan brydes op i små observationer/seancer med forældrene og barnet.
Desuden arbejder vi målrettet med at øge vores viden og information om amning og har i afsnittet en sygeplejerske med ansvar for udviklings- og forskningsprojekter, da vi ønsker at højne kvaliteten og fagligheden i det perinatale forløb. Vi har flere kollegaer med IBCLC-uddannelse og prioriterer at to kollegaer årligt får uddannelsen.
Hos os får du
- En arbejdsplads hvor alle er optaget af at sikre gode patientforløb, høj service og tilfredse familier
- Et højt fokus på kvalitet, nytænkning, faglig udvikling og fremdrift
- Tværfaglig teamtræning i akutte obstetriske handlekompetencer
- Koordinerende jdm/spl i dag- og aftenvagt på svangre- barselsafsnittet
- En varieret og interessant hverdag med mange forskellige opgaver og kontakter
- Engagerede kolleger, der sammen skaber et godt arbejdsmiljø
- Delegering af ansvarsområder
- Stor indflydelse på vagtskema, arbejdsweekend hv. 2. eller 3. weekend
- Grundig introduktion og oplæring til alle funktioner
Vi ønsker os en kollega der
- Har speciale kendskab til svangre- og barselspleje
- Har fokus på at understøtte patienter og pårørendes egne ressourcer
- Er serviceminded, kvalitetsbevidst og omstillingsparat
- Evner at se muligheder frem for begrænsninger
- Er dialogskabende og har gode kommunikationsevner
- Skal kunne arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og have gode samarbejdsevner
- Aktivt bidrager til at udvikle og understøtte et godt og inspirerende arbejdsmiljø
- Har gode skriftlige kundskaber og kan anvende IT på brugerniveau
Øvrige oplysninger
Afdelingen varetager graviditet, fødsel og barsel for ca. 5.400 kvinder årligt. Sengeafsnittet har plads til 32 barselsfamilier og 9 gravide. Kvinderne indlægges efter kompliceret graviditet og fødsel. Desuden har vi tilbud om 1 døgns indlæggelse til førstegangsfødende efter ukompliceret fødsel. Stuerne er indrettet således, at der altid er plads til en pårørende. Afsnittet arbejder med Patient impowerment og understøtter den tidlige familiedannelse med udgangspunkt i familiens egne ressourcer. Familien inddrages aktivt i indlæggelsesforløbet, så de kan opnå nødvendige kompetencer og føle sig trygge ved udskrivelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32-37 timer ugentlig, skiftende vagter, ledige til besættelse 01.07.21 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Jordemoderforeningen/Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Vicechefjordemoder Dorte Engstrøm, Graviditet og Barsel, sengeafsnit 1 og 2, telefon 38689463.
Ansøgningsfristen er den 30. maj 2021. Samtaler afholdes i uge 23.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Dorte Engstrøm - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2021 - Regionens jobnr.
231976 - Quick-nr.
409633 - Indrykningsdato
07-05-2021 -
Ansøgningsfrist
30-05-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Dorte Engstrøm - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2021 - Regionens jobnr.
231976 - Quick-nr.
409633 - Indrykningsdato
07-05-2021 -
Ansøgningsfrist
30-05-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til medicinsk søjle på Akutmodtagelsen Herlev
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
07-04-2025Ansøgningsfrist
09-05-2025 -
Motiveres du af relationsarbejde med unge? Bliv sygeplejerske på åbent døgnafsnit for unge i Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 glostrup
SygeplejerskeOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
27-04-2025 -
Har du en kirurgisk sygeplejerske i maven? Så læs videre, for vi har en helt unik mulighed at tilbyde dig
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
24-03-2025Ansøgningsfrist
01-05-2025 -
Amager og Hvidovre Hospital søger sygeplejerske til barselsgangen – med særligt fokus på pleje af kejsersnitfamilier og fagligt teamansvar
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Den Mobile Blodbank – GivBlod - søger… sygeplejersker og bioanalytikere med solid erfaring i venepunktur til at tappe vores donorer
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
31-03-2025Ansøgningsfrist
30-04-2025