Region Hovedstaden
Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Bliv ergoterapeut i retspsykiatrien! Ønsker du en hverdag, hvor fokus er på relationer, recovery og rehabilitering?
Vi tilbyder mulighed for fordybelse, faglig udvikling indenfor et spændende speciale og et helt nyt og udvidet introduktionsprogram.
Vi søger ergoterapeuter, der vil være med til at gøre en forskel for patienternes recovery og styrke den ergoterapeutiske faglighed i retspsykiatrien.
Kunne retspsykiatrien være noget for dig?
Med udgangspunkt i den kognitive referenceramme støtter vi patienter, hvis behandlingsforløb kompliceres af, at de både har en sindslidelse og en retslig foranstaltning.
” Patienterne er her ofte i flere år, og det giver en unik mulighed for at opbygge en relation til dem og finde ud af, hvad der motiverer den enkelte, og hvordan vi bedst kan støtte dem.” – Liselotte, ergoterapeut
Dine arbejdsopgaver og hverdag
Med din viden om sammenhængen mellem krop og psyke bidrager du ved behandlingsplansmøder og recovery indsatser. Målet er overordnet at gøre patienten så selvhjulpen som muligt, i forhold til at kunne lindre, forstå og håndtere egne reaktioner såvel fysiske som sociale eller psykiske.
Udover din rolle som kontaktperson bliver du ansvarlig for tilrettelæggelsen af de ergoterapeutiske undersøgelser og interventioner for patienterne. Dine opgaver vil bl.a. indebære at:
- støtte patienterne med at benytte forskellige mestringsstrategier
- bidrage til det tværfaglige samarbejde med et ergoterapeutisk perspektiv
- planlægge aktiviteter og kropsterapeutisk behandling – både individuelt og i grupper
- arbejde med motivationen for at udvikle sig
Udvidet introduktion til retspsykiatrien og mulighed for faglig udvikling
Vi kan tilbyde et udvidet introduktionsforløb bestående af en række obligatoriske kurser og en skræddersyet introduktion til retspsykiatrien. Vi tilbyder bl.a. 5 faglige introduktionsdage fordelt på dine første to måneder, hvor du sammen med andre nye modtager vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, de værktøjer vi bruger samt meget mere.
Som en del af forløbet bliver du tilknyttet en mentor og deltager i monofaglig vejledning, supervision, vedligeholdelsestræning og teoretisk undervisning. Bliver du glad for specialet kan vi tilbyde efteruddannelse indenfor kognitiv adfærdsterapi, retspsykiatri mm.
Ny bygning, nye muligheder
Retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans er i rivende udvikling. Vi udvider og samler den lukkede retspsykiatri i en helt ny bygning. Udsigten er den første bygning af sin slags i Danmark og er særligt designet til at opfylde behovet hos retspsykiatriske patienter. Her kommer der til at være helt nye muligheder for patienten, og sikkerhed, recovery og rehabilitering er indtænkt i både arkitektur, design og arbejdsgange.
Vi er i fuld gang med at forberede os på flytningen samt opbygge og træne det fundament, vi bringer med os ind i det nye. Så vi lægger vægt på din interesse og motivation for at være en del af den spændende proces, vi står overfor.
Om dig
Vi søger en ergoterapeut, der kan og vil være medvirkende til at skabe nye muligheder for patienterne, og som ikke er bleg for, i samarbejde med mono -og tværfaglige kolleger, at afprøve nye ideer. Vi ser gerne, at du har erfaring med behandling af psykiske lidelser, men dette er ikke et krav. Vi forventer, at du:
- kan arbejde selvstændigt og systematisk med ergoterapeutisk undersøgelse og intervention med ICF som referenceramme.
- formår at inspirere til brugen af meningsfulde aktiviteter i behandlings-, recovery- og rehabiliteringsprocesser.
- ser mulighederne i at arbejde med skæve eksistenser.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med ADL taxonomien, ASP, AMPS, MOHOST og COPM.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i blandede vagter i tidsrummet 8:00-22:00 og vil kunne forvente weekendarbejde hver anden weekend.
Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. august 2021 eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig
Har vi fanget din interesse? Så søg via linket her på siden senest den 6. juni 2021. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler.
Vi rekrutterer til vores lukkede sengeafsnit i Udsigten. I ansøgningsskemaet vil du få mulighed for at angive, hvis du har en præference. Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at høre mere om retspsykiatrien, er du velkommen til at kontakte:
- afdelingssygeplejerske Annemarie Hegner på 38642219 (afsnit A2)
- afdelingssygeplejerske Majken Oggesen på 38642336 (afsnit B1)
- afdelingssygeplejerske Tilmize Aydemir på 24982593 (afsnit B2)
- afdelingssygeplejerske Rikke Holsdorf på 38642350 (afsnit D1)
- afdelingssygeplejerske Kristine Balling på 38642472 (afsnit D2)
Vi gør opmærksom på, at det er de nye afsnitsnavne, der er angivet ovenfor. Du kan få overblikket over afsnittene og navneskift i forbindelse med flytningen her.
Er du blevet nysgerrig på retspsykiatrien, kan du læse mere om specialet og finde flere medarbejderfilm og -interviews på: www.psykiatri-regionh.dk/nyt-job-retspsykiatri
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Selina Sidenius Jensen - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232074 - Quick-nr.
409934 - Indrykningsdato
31-05-2021 -
Ansøgningsfrist
06-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Selina Sidenius Jensen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232074 - Quick-nr.
409934 - Indrykningsdato
31-05-2021 -
Ansøgningsfrist
06-06-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Har du en sundhedsfaglig baggrund og brænder for at støtte familier i krise?
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg bakke 30, 2400 København NV
ErgoterapeutOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Ergoterapeut eller fysioterapeut! – Er du til retspsykiatri? Er du nysgerrig og søger du medindflydelse? Så læs med her – vi har brug for dig!
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
ErgoterapeutOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
06-05-2025