Arbejdsmiljø og Trivsel
Hobrovej 42A, 9000 Aalborg
Arbejdsmiljøkonsulent til Arbejdsmiljø og Trivsel, Aalborg Universitetshospital.
Brænder du for at arbejde med arbejdsmiljø og trivsel? Har du gennemslagskraft og er god til at skabe resultater med målet at gøre en forskel på Aalborg Universitetshospital? Så er du den nye kollega, vi søger til en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2021.Vi søger en arbejdsmiljøkonsulent, der finder motivation i en bred opgaveportefølje, hvor hovedvægten er på fysisk trivsel og ergonomi. Det er afgørende, at du kan se dig selv løse både konkrete driftsopgaver og deltage i og udvikle større strategiske projekter. Du formår at motivere og understøtte den enkelte ansatte, arbejdsmiljøorganisationen og ledelsessystemet til fortsat læring og udvikling.
En særlig nærtstående opgave vil være at medvirke til at sikre en god proces i den forestående udflytning og ibrugtagning af vores nye hospital – Nyt Aalborg Universitetshospital.
Arbejdsmiljø og Trivsel er Aalborg Universitetshospitals interne arbejdsmiljøenhed. Vi arbejder på alle hospitalets matrikler.
Vi er organisatorisk en del af hospitalets administration og kontoret Strategi og HR. Strategi og HR er en centralt forankret stab, som arbejder på strategisk niveau med at løse mange strategi-, udviklings- og driftsopgaver. Kontoret består af fem funktionsområder, hvoraf Arbejdsmiljø og Trivsel er et af dem.
Arbejdsmiljø og Trivsel’s mission er at være de ansattes naturlige samarbejdspartner inden for arbejdsmiljø med målet at fremme de ansattes trivsel, så hospitalets kerneydelse styrkes.
Vi samarbejder med Region Nordjyllands fælles HR-afdeling/Mennesker og Organisation og de andre regionale hospitaler for at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø for hospitalets ansatte.
Dine opgaver er som udgangspunkt at:
- rådgive ansatte, arbejdsmiljøgrupper og ledelser om ergonomiske arbejdsmiljøproblemstillinger og foretage undervisning inden for disse områder.
- drive og deltage i udviklingsprojekter samt daglige administrative driftsopgaver inden for arbejdsmiljøområdet.
- udvikle og gennemføre trivselsfremmende aktiviteter for de ansatte.
- være faglig ressourceperson i arbejdsgrupper med interne og eksterne samarbejdspartner.
- være ressourceperson i relation til hospitalets særlige indsats for arbejdet med patientforflytninger. Din rolle er bl.a. at have det organisatoriske overblik samt arbejdsmiljøfokus på forflytninger.
- hjælpe afdelingerne med analyser og forebyggende tiltag i forhold til arbejdsulykker inden for det ergonomiske område.
- udvikle værktøjer og koncepter, der kan gøre ledere og medarbejdere i organisationen i stand til – også imellem konsulentbistand – at tage vare på deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejdet.
- Du har en relevant uddannelse og/eller efteruddannelse og gerne erfaring fra en lignende stilling.
- Du har en bred viden om og interesse for arbejdsmiljøarbejdet, særligt hvad angår arbejdet med ergonomi og fysisk trivsel.
- Du evner at facilitere processer og projekter - og følge dem til dørs og er mere optaget af klinikkens succes end egen personlig status.
- Du har forståelse for og lyst til at samarbejde med ledelser og arbejdsmiljøorganisationen i en politisk styret organisation. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med udarbejdelse af projektansøgninger.
- Du er troværdig og er god til at skabe relationer på alle niveauer i organisationen.
- Du har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt.
- Du har evnen til at arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver.
- Du har lyst til teamwork med kolleger og samarbejdspartnere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde – både i teamet men også med resten af kollegerne i organisationen.
Til gengæld tilbyder vi:
- Syv kolleger, der på forskellig vis arbejder med at udvikle det gode arbejdsmiljø for alle ansatte på Aalborg Universitetshospital. Du vil få ledelsesmæssig reference til hospitalets sikkerhedsleder.
- Gode muligheder for at komme med nye ideer og præge udviklingen af arbejdsmiljøarbejdet på hospitalet.
- En arbejdsdag præget af tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde med mange forskellige enheder på hospitalet.
- Gode muligheder for selv at præge opgaverne.
- Flekstid og stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse – herunder mulighed for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det.
- Et uhøjtideligt kollegialt miljø, hvor der lægges vægt på, at smil og grin hører med til arbejdsdagen.
Lyder dette som et job for dig, så send en motiveret ansøgning, hvor du fortæller om dig selv, dine kompetencer og din tilgang til arbejdsmiljøarbejdet.
Ansøgning, vedlagt cv og relevant dokumentation sendes via SØG JOB nederst i annoncen.
Løn- og ansættelsesvilkår fastlægges efter forhandling med den relevante faglige organisation.
Kontakt sikkerhedsleder Oliver T.K. Harringer (97 61 13 49/20 11 14 46) eller arbejdsmiljøkonsulent Hans Dahl Gregersen (61 34 02 59) for yderligere information om stillingen. Du er også velkommen til at skrive til os på otkh@rn.dk (Oliver Harringer) eller hans.dahl.gregersen@rn.dk (Hans D. Gregersen).
Vi skal have din ansøgning senest d. 16. juni 2021.
Vi forventer at holde samtaler d. 21. juni 2021.
Samtalen vil indeholde dine refleksioner over konkrete cases, som du vil få udleveret på dagen. Derudover bedes du medbringe kontaktoplysninger på to referencer.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Oliver Thomas Koustrup Harringer - Adresse
Hobrovej 42A, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
10006 - Quick-nr.
410316 - Indrykningsdato
21-05-2021 -
Ansøgningsfrist
16-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 42A, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Oliver Thomas Koustrup Harringer - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
10006 - Quick-nr.
410316 - Indrykningsdato
21-05-2021 -
Ansøgningsfrist
16-06-2021 (udløbet)