Møllebækken
Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg
Møllebækken i Fjellerup har brug for endnu to kompetente medarbejdere til et nyoprettet skærmet tilbud
OpgavenVi sætter et hold på i alt otte medarbejdere til at samarbejde omkring opgaven. Alle uddannede medarbejdere med faglig baggrund som f.eks. pædagog, sosu-assistent eller ergoterapeut, der er i stand til med varme og indlevelse, at skabe genkendelighed, struktur og forudsigelighed. Der vil i pigens vågne timer være mulighed for tæt kollegialt samarbejde, der muliggør medarbejderskifte. Ligesom der vil være vågen natmedarbejder, der samarbejder med øvrige natmedarbejdere på Møllebækken.
Målgruppen på Møllebækken
Børn og unge i alderen mellem fire og 17 år med mental retardering og betydelig påvirkning af adfærd med en eller flere af følgende; epilepsi, autismespektrum forstyrrelse, sjældne sygdomme eller fysisk funktionsnedsættelse. P.t. er alle børn og unge fuldt mobile.
Stedet
Møllebækken er en del af Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland. Et aflastnings- og døgntilbud. Aflastningshuset Slusen, der tilbyder mulighed for max. syv børn og unge kan være i aflastning på samme tid og et døgntilbud med otte boliger til børn, der permanent bor på Møllebækken.
Møllebækken ligger Strandvejen 24, Fjellerup i et naturskønt område tæt ved skov og strand. Vi er ca. 30 fastansatte, otte timeansatte, én studerende, tre flexjobbere, tre ledere og et stærkt vikarkorps af tilkaldevikarer.
På Møllebækken arbejder vi med afsæt i Lov om Voksenansvar og Social og Serviceloven §§ 66 og 84.
Vi forventer blandt andet af dig, at du
- har en solid faglighed
- er pædagog, sosu-assistent eller ergoterapeut
- tror på dine egne evner og har sans for samarbejde
- forholder dig til dine omgivelser, og reflekterer over egen praksis
- kan holde hovedet koldt i uforudsete eller pressede situationer
- har erfaring med at arbejde inden for det specialiserede socialområde
- har viden om børn med diagnoser gerne autismespektrum erfaring
- kan sætte sunde grænser for dig selv såvel som for børn og unge
- kan tage ansvar for relationen til børn og unge og arbejder bevidst med mødeøjeblikke
- har et godt overblik og let ved at guide en individuel struktur
- har lyst til at lege, være kreativ og finde på nye motiverende tiltag
- har stamina og er tryg af natur
- er aktiv, glad og positiv
- er rummelig og fordomsfri
- er selvstændig og samtidig trives med kollegialt samarbejde
- formår at skelne mellem det professionelle, personlige og private niveau på en hensigtsmæssig måde
- besidder evner i anerkendende kommunikation
- som person er ambitiøs, engageret og har en positiv og anerkendende tilgang til børn og voksne
- har gyldigt kørekort til bil
Faglig tilgang og metode
Den specialpædagogiske tilgang på Møllebækken tager afsæt i den Neuro Affektive Udviklingspsykologi samt Low Arousal som teoretisk referenceramme. Dette indebærer bl.a. et fokus på barnet og den unges følelsesmæssige udvikling, startende i det autonome kompas, der hovedsageligt drejer sig om behag og ubehag samt aktivitet og passivitet. Dette sker i en velstruktureret hverdag, hvor anerkendelse, forudsigelighed og genkendelighed, er hovedingredienser i den pædagogiske praksis og medvirker til at barnet opnår tillid og en sikker tilknytning.
De kompetente 'hverdagseksperter' kender børn og unges nærmeste udviklingszone, via udarbejdede NAU analyser. Vi arbejder bevidst med leg som udviklende metode. Vi tager ansvaret for relationen og inviterer til såvel aktivitet som stille tid med mulighed for at lade op. Der indgår fast supervision og samarbejde med SBU psykologer.
Hertil kommer at vi arbejder på at udbygge arbejdet med Alternativ Supplerende Kommunikation, Sansemotorik og Sansestimulation.
En del af arbejdet består i dokumentation, det være sig i form af mål, delmål og evalueringer heraf, dagbogsnotater/ ICS registreringer, udredningsmetoder, strukturplaner og risikovurderinger. Det er derfor en forudsætning, at du er skriftligt stærk, kan reflektere over egen praksis og, at du hjemmevant kan håndtere IT.
Alle ansatte på Møllebækken arbejder for et sundt arbejdsmiljø, hvor der internt i grupperne er trivsel og godt samarbejde, hvor der mellem grupperne er understøttende samarbejde, og hvor der mellem medarbejdere og ledelse er et samarbejde båret af en konstruktiv dialog, der peger fremad. Sammen arbejder vi for Ét Møllebækken, hvor vi understøtter hinanden.
Om SBU
SBU består af otte specialiserede afdelinger, fire interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder SBU STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud.
Derfor kan SBU træde til, når kommunerne efterspørger særligt specialiserede tilbud. Det er en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Tilbuddene i SBU arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for målgruppen.
SBU vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor vægtes uddannelse, innovation og udvikling, så der sikres høj kvalitet og specialisering i alle tilbud.
Praktisk
Stillingerne er på 37 timer om ugen i gennemsnit over fire uger. Arbejdstiden består af weekendarbejde hver 14. dag i kombination med dag- og aftenarbejde, ligesom der planlægges med længere mellemtjenester (på f.eks. 10 timer i tidsrummet kl. 08-20.00).
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Socialpædagogernes Landsforbund og Danske Regioner.
Der indkaldes løbende til ansættelsessamtaler og opslaget tages af, når de rette kandidater er fundet.
Vil du vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Bo på telefon 4017 0062 (bedst i tidrummet 8-9.00) eller på e-mail lobped@rm.dk.
Er du klar til fordybelse og ønsker du nye faglige udfordringer, ser vi frem til at modtage en ansøgning fra dig.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Lotte Bo Pedersen - Adresse
Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
30850 - Quick-nr.
411307 - Indrykningsdato
04-06-2021 -
Ansøgningsfrist
25-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg -
Kontaktperson
Lotte Bo Pedersen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
30850 - Quick-nr.
411307 - Indrykningsdato
04-06-2021 -
Ansøgningsfrist
25-06-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Vi søger flere hjertevarme kollegaer ved Gårdhaven – En del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland
Socialområdet | Liseborgvej 63, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
13-11-2025Ansøgningsfrist
14-12-2025 -
Social- og sundhedsassistent til Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P2
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken 1, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-12-2025Ansøgningsfrist
15-01-2026 -
Social-og sundhedsassistent gerne med erfaring inden for psykiatrien søges til Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit 4 ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling - Gødstrup, Herning
Regionspsykiatrien Midt | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Social- og sundhedsassistentOpslået
12-12-2025Ansøgningsfrist
08-01-2026 -
Social- og sundhedsassistent søges til fast stilling på sengeafsnit 3, Kognitivt subspeciale, Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Social- og sundhedsassistentOpslået
09-12-2025Ansøgningsfrist
19-12-2025 -
Social- og sundhedsassistent til De Rehabiliterende Pladser - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Social- og sundhedsassistentOpslået
04-12-2025Ansøgningsfrist
12-01-2026