Region Hovedstaden
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Introduktionsstilling - Klinisk Biokemi - Amger/Hvidovre Hospital
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
Introduktionsstilling - Klinisk Biokemi – Amager/Hvidovre Hospital
En etårig introduktionsstilling (nr: 1330100-60-i-01) er ledig til besættelse 1.november 2021, eller efter aftale. Stillingen er vagtfri. Arbejdssted er Klinisk Biokemisk afdeling, Hvidovre, men der varetages også opgaver på Amager Hospital.
Klinisk biokemi er en central del af ethvert patientforløb, og Klinisk Biokemisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital, varetager analyse af prøver rekvireret fra alle hospitalsafdelinger, psykiatriske afdelinger samt læger i praksissektoren. Centrale lægefaglige opgaver er fortolkning af analyseresultater, validering af analyser, kommenteret svarafgivelse samt rådgivning af klinikerne. Endvidere arbejdes med kvalitetssikring af både centrale og patientnære analyser, samt udvikling af analyserepertoiret. Under ansættelsen vil du efterhånden opnå specialviden om biokemiske analyser og deres kliniske anvendelighed og kunne rådgive kolleger om valg af specialanalyser og tolkning af analysesvar.
I uddannelsen af speciallæger i Klinisk Biokemi, lægges der vægt på forskningsmæssig uddannelse og selvstændigt videnskabeligt initiativ. Du skal derfor være interesseret i at deltage i biomedicinsk udvikling og forskning, som er en integreret del af specialet.
Ved planlægning og implementering af nye aktiviteter i andre specialer, som involverer Klinisk Biokemi, f.eks. udvidelse af analyserepertoiret og mere effektive patientforløb, vil du sammen med overlæger, kemikere og afdelingsbioanalytikere komme til at løse disse opgaver og efterhånden få ansvaret for opgaverne.
Du vil få indflydelse på planlægning af dit eget arbejde, og vi lægger vægt på selvstændighed og engagement ved løsning af opgaverne, men også på at man kan samarbejde tværfagligt. Der vil som regel være tid til fordybelse således, at opgaverne bliver løst ud fra et fagligt, underbygget grundlag.
Klinisk Biokemisk afdeling forventer i år 2021 at nå en produktion på ca. 13 mill. analysesvar.
Du kan læse om specialet og uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi i "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi, juni 2010" (http://www.dskb.dk). Målbeskrivelsen findes under "Uddannelse".
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, ph.d. Lise Bathum, tlf. 4013 6709, e-mail lise.bathum@regionh.dk, eller yngre læge (hoveduddannelse) Vicky Rebecka Wetterstrand, e-mail vicky.jenny.rebecka.wetterstrand.01@regionh.dk
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 4.juli 2021.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Lise Bathum - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre - Stillingstype
Læge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
232954 - Quick-nr.
412410 - Indrykningsdato
28-06-2021 -
Ansøgningsfrist
04-07-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Lise Bathum - Stillingstype
Læge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
232954 - Quick-nr.
412410 - Indrykningsdato
28-06-2021 -
Ansøgningsfrist
04-07-2021 (udløbet)