Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Sonograf jordemoder/sygeplejerske til 1-2 faste stillinger på 28 timer om ugen
Ultralydsskanning af Gravide søger 1-2 sonografer til faste stillinger 28 timer (eller efter aftale) om ugen fra 1. september 2021.
Du skal være uddannet som jordemoder eller sygeplejerske. Ansøgere med sonograf-uddannelse foretrækkes, men der kan være mulighed for oplæring.
Vores mål er at tilbyde ultralydsundersøgelser af høj faglig kvalitet og sikre optimale forløb, så de gravide kvinder og deres partner føler sig trygge og godt behandlet.
Vi søger en kollega, der vil indgå i en stærk faglig personalegruppe, som kan trives i en stor afdeling, og som kan være fleksibel og samarbejdsvillig. Som sonograf arbejder du alene på skanningsstuerne, og det er derfor vigtigt at du har lyst og evne til at arbejde selvstændigt, tage ansvar og har gode evner for koncentration og overblik. Du kan lide at arbejde systematisk og detaljeret med sans for det visuelle medie. Du har gode kommunikationsevner og kan skabe en god og tillidsfuld dialog med den gravide og hendes partner. Resultatet af undersøgelserne kan have store menneskelige konsekvenser, og derfor vægter vi kontakten til den gravide/parret højt. Ligeledes vægter vi, at du er interesseret i såvel egen som fagets udvikling.
Arbejdsopgaver
Sonograferne varetager selvstændigt ultralydsskanninger; 1. trimesterskanning, nakkefoldsskanning, herunder risikovurdering, 2. trimesterskanning, terminsbestemmelse samt tilvækst- og flowundersøgelser. I forbindelse med skanningerne er der en stor informations- og vejledningsopgave. Sonograferne assisterer ved invasive indgreb; Chorion villus sampling (CVS) og amniocentese (AC).
Afhængig af dine interesser og kompetencer er der mulighed for at kombinere arbejdet som sonograf med vagter i vores øvrige afsnit (gynækologisk ambulatorium/sengeafsnit, akutmodtagelsen for gravide, fødegangen og svangre/barselsafsnit).
Høj faglighed
Vi har dagligt undervisning og case-gennemgang på vores faglige konference, der både varetages af læger og sonografer. Vi afholder faglig undervisning hver måned, fraset sommerferien. Ligeledes prioriterer vi at alle sonografer løbende har mulighed for at deltage i DFMS-kurser, årsmøde og anden relevant efteruddannelse.
Undervisning og oplæring
Oplæring og supervision er en del af arbejdet som sonograf. Sonograferne varetager oplæring af kursister og nye kollegaer jordemødre/sygeplejersker, der ønsker at uddanne sig indenfor subspecialet. Vi har i varierende grad studerende i afsnittet, som en del af deres uddannelsesforløb fx medicin-, jordemoder- og ingeniørstuderende.
Personalegruppe
Vi er en engageret og visionær personalegruppe, bestående af 12 sonografer, 5 læger og 3 sekretærer samt en vicechefjordemoder. Vi sætter pris på et godt arbejdsmiljø, hvor en anerkendende tilgang til hinanden, humor, åbenhed og respekt vægtes højt, og hvor der tages udgangspunkt i forskelligheder og individuelle kompetencer. Kollegial feedback, faglige diskussioner og supervision er medvirkende til at opretholde et højt fagligt niveau indenfor specialet.
Fysisk arbejdsmiljø
Vi har etableret et samarbejde med Afdelingen for Fysio- og Ergoterapi for at undgå unødige fysiske belastninger og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser ved skanning af gravide. Der afholdes en årlig ergonomisk workshop for sonograferne, og en gang om måneden kommer der en fysioterapeut og en ergoterapeut i afsnittet med henblik på individuel rådgivning.
Om afdelingen
Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital varetager ca. 5.700 fødsler om året, og foretager ca. 22.000 ultralydsskanninger. Vi har i afdelingen fokus på faglighed, kvalitet, udvikling og fremdrift. Vores vigtigste opgaver er at sikre gode forløb og tilfredse familier.
Om stillingen
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 28 timer/uge. Arbejdstiden er primært dagvagter på hverdage og 1-2 aftenvagter om ugen. Der kan forekomme vagter om lørdagen ved mange helligdage.
Vi håber, at du finder ovenstående interessant og ser frem til at modtage din ansøgning.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har lyst til at høre mere om stillingen. Du kan kontakte vicechefjordemoder Karina Blom på telefon 3868 9131 eller overlæge Helle Zingenberg på telefon 3868 9641.
Ansøgningsfrist
søndag 18. juli 2021.
Ansættelsessamtaler
forventes afholdt i uge 29.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Karina Fischer Blom - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
233302 - Quick-nr.
412876 - Indrykningsdato
02-07-2021 -
Ansøgningsfrist
18-07-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Karina Fischer Blom - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
233302 - Quick-nr.
412876 - Indrykningsdato
02-07-2021 -
Ansøgningsfrist
18-07-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Erfaren sygeplejerske til Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Sygeplejersker til Behandling af Nyfødte
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
14-05-2025