Behandling
Kollegievej 1, 9000 Aalborg
Psykolog til Området for Kommunikation og Specialpægogik
Området for Kommunikation og SpecialpædagogikBehandlingsafdelingen
Psykolog søges til en 37 timers fast stilling
Vores dygtige psykolog har valgt at gå på pension. Derfor søger vi en psykolog med interesse for specialområdet.
Stillingen er forankret i et større område med botilbud, skole, aktivitetstilbud, rådgivning og behandling. Der er i området tre psykologstillinger med tæt samarbejde, men med placering i forskellige afdelinger.
Den opslåede stilling er placeret i Behandlingsafdelingen. Det er en afdeling, der løser opgaver for vores interne botilbud, undervisning og aktivitetstilbud for børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed eller høretab.
De andre to psykologer er placeret i Specialrådgivningen for Døvblinde, som er en landsdækkende udrednings- og rådgivningsfunktion for børn, unge og voksne med en kombineret syns- og hørenedsættelse. Det er en afdeling med leverandørkontrakt med VISO og VISO-KaS. Her samarbejder man tæt med PPR, sagsbehandlere, pårørende, eksterne dagtilbud og skoler. Udover udredning og specialrådgivning, har afdelingen forpligtigelsen til at indsamle, udvikle og formidle viden om høretab og døvblindhed, samt forpligtigelsen til at undervise og bidrage til materialeproduktion. Derfor er der et tæt samarbejde med nationale, nordiske og internationale samarbejdspartnere indenfor syn, hørelse, døvblindhed og kommunikation.
Psykologerne arbejder på tværs af afdelingerne og bruges til rådgivning, udredning, psykologfaglig sparring og vidensarbejde i forhold til børn og unge med høretab og børn, unge og voksne med døvblindhed
Da området i tillæg til de interne psykologopgaver har en landsdækkende leverandørrolle, vil jobbet indebære transport og overnatning forskellige steder i landet. Det vil ind imellem også indebære rejser udenfor landet.
I området arbejder vi flerfagligt og tværfagligt og tilbyder specialbistand indenfor en række områder til interne og eksterne brugere, herunder også audiologisk bistand, fysio- og ergoterapeutisk udredning og behandling, konsulentbistand fra speciallæger og sygeplejerske, musikterapi, syns- og mobilityydelser m.m.
Målgruppen for denne stilling er børn, unge og voksne med døvblindhed eller høretab. De har ofte andre vanskeligheder udover deres sansetab.
Psykologerne i området arbejder blandt andet med dynamisk udredning, hvor man tilpasser testmetoder, tilgang og testmaterialer ud fra målgruppe og situation.
Dine hovedopgaver bliver
- Psykologfaglig udredning, specielt kognitive og neuropsykologiske udredninger af børn, unge og voksne med døvblindhed/høretab
- Psykologfaglig vejledning og rådgivning til forældre/pårørende og fagpersoner
- Faglig sparring og faglig supervision til personalet i området
- Udvikling af viden indenfor området
- Undervisning i og formidling af relevant psykologfaglig viden med relevans i forhold til døvblindhed og høretab
Vi søger en initiativrig og udadrettet psykolog, som –
- er uddannet cand. pæd. psych eller cand. psych.
- gerne med neuropsykologisk viden og erfaring
- gerne med psykiatrisk viden og erfaring
- har erfaring med og motivation for specialområdet
- kan tilpasse den psykologiske faglighed til målgrupperne.
- har viden om og erfaring med psykologisk udredning og observationsforløb
- har viden om og erfaring med sparring og supervision
- kan begå sig godt skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
- har flair for at indgå i projekter og vidensopgaver
- kan undervise og formidle viden med afsæt i teori og praksis
- kan arbejde selvstændigt og fleksibelt
- være villig til at indgå i kompetenceforløb i forhold til specialerne
- Vigtigst af alt: er en ”holdspiller”, der kan indgå i tværfagligt samarbejde og skabe god kontakt med børn, unge og voksne
Hvad tilbyder vi?
- Spændende opgaver, der sjældent er ens
- Obligatorisk kompetenceudvikling i specialerne
- Mulighed for kompetenceudvikling i forskellige psykologfaglige specialer
- Godt psykisk arbejdsmiljø
- Velfungerende fagligt fællesskab
- Mulighed for god indkøring i opgaverne sammen med afgående psykolog
- Psykologfaglig sparring
Kendskab til og erfaring med personer med døvblindhed og personer med høretab vil være en fordel. Det er også en fordel at kunne tegnsprog og visuel kommunikation men intet af det er en forudsætning for at søge stillingen.
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du læse mere på https://ishd.rn.dk/da/OmISH/Specialraadgivningen-for-Doevblinde og https://rn.dk/specialsektoren/regionens-tilbud/omraadet-for-kommunikation-og-specialpaedagogik/undervisning-og-behandling-cdh
Afdelingsleder Henriette Hermann Olesen kan også kontaktes på mobil 2015 0338 eller på henriette.olesen@rn.dk
Løn og ansættelse:
I henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning:
Stillingen kan kun søges elektronisk via www.rn.dk. Ansøgning med relevante bilag skal vedhæftes.
Forventet samtaler 30. august 2021
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren -
Kontaktperson
Henriette Hermann Olesen - Adresse
Kollegievej 1, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
11365 - Quick-nr.
412953 - Indrykningsdato
05-07-2021 -
Ansøgningsfrist
12-08-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren - Adresse
Kollegievej 1, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Henriette Hermann Olesen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
11365 - Quick-nr.
412953 - Indrykningsdato
05-07-2021 -
Ansøgningsfrist
12-08-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
VI OPNORMERER og søger derfor specialpsykologer til Ambulatorium for Børn ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Psykiatrien - Region Nordjylland | Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
12-03-2025Ansøgningsfrist
30-04-2025 -
Autoriseret psykolog til N1 - Brønderslev psykiatriske Sygehus
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
PsykologOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025